trænger til aflastning ;-(

Anonym skriver:

Min mor har desværre "nok" i sig selv, hun kontakter mig/os ikke og har været her på et kort besøg 1 gang i løbet af det sidste halve år. En gang var vi rigtig tætte, men hun har fundet sig en kæreste og det er åbenbart det vigtigste nu.

Jeg havde også overvejet reserve-bedsteforældre, men må nok indrømme at jeg er hundeangst for at det er mennesker med et forkert motiv bag, for hvordan finder man de rigtige til at kunne være der for mit barn.

Måske du kan finde noget her....

http://www.seniorlife.dk/mac/tjenester/reservebedste.php

http://www.seniornetvaerket.dk/MoedeSearch.aspx

Nogle kommuner har en ordning, hvor de hjælper med at finde resevebedsteforældre. Så måske det er en ide at starte med at ringe og høre din kommune af....

jeg synes bestemt at du skal tage kontakt til kommunnen, men desværre er der tit lang ventetid på at få en aflastnings familie. jeg har aflastning til min søn 5½ time om ugen, og det er guld værd, jeg har været så heldig at det er en vi kender i forvejen som har ham.  hvis kommune skal finde en kan det som sagt have lange udsigter, jeg skriver ikke dette for at gøre dig ked af det, men bare så du er forbedret, men måske har de en eller anden slags akut aflasning, det vil jeg ikke udtale mig om.  her i min kommunne er det en børnesagsbehandler du skal spørgere efter når du ringer, de plejer at være meget søde, og normalt kan I hurtigt finde en tid, hvor De kan komme og snakke med dig om hvad der vil kunne hjælpe dig.

Jeg synes bestemt at man er en bedre forældre hvis man beder om hjælp før det hele bare vælter omkring en, det vil også på længere sigt komme dit barn og dig til gode.  

Anonym skriver:

jeg synes bestemt at du skal tage kontakt til kommunnen, men desværre er der tit lang ventetid på at få en aflastnings familie. jeg har aflastning til min søn 5½ time om ugen, og det er guld værd, jeg har været så heldig at det er en vi kender i forvejen som har ham.  hvis kommune skal finde en kan det som sagt have lange udsigter, jeg skriver ikke dette for at gøre dig ked af det, men bare så du er forbedret, men måske har de en eller anden slags akut aflasning, det vil jeg ikke udtale mig om.  her i min kommunne er det en børnesagsbehandler du skal spørgere efter når du ringer, de plejer at være meget søde, og normalt kan I hurtigt finde en tid, hvor De kan komme og snakke med dig om hvad der vil kunne hjælpe dig.

Jeg synes bestemt at man er en bedre forældre hvis man beder om hjælp før det hele bare vælter omkring en, det vil også på længere sigt komme dit barn og dig til gode.  

Jeg har snakket med familieafdelingen og de mente ikke de kunne tilbyde noget, og jeg har så et møde på tirsdag med min egen rådgiver, hvor jeg så håber at kunne få noget hjælp eller noget opklaring.

Anonym skriver:

Jeg opretter tråden som anonym, og nogle af  jer vil nok sagtens kunne gætte hvem jeg er, men ønsker altså ikke alle ved hvem jeg er.

Nå men jeg sidder her og efterhånden ved at være godt og grundig brændt ud. Jeg er nyskilt og skilsmissen er hård, da min eks bestemt ikke er let at samarbejde med. Jeg har vores fællesbarn fuldtids, han har aldrig samvær.  Jeg trænger så meget til noget tid for mig nu, og har ingen til at kunne tage lidt over. Mit liv har i lang tid været ret hårdt, og jeg har egentlig haft det ok til nu, men jeg er simpelthen fuldstændig tappet for energi, og mangler simpelthen lidt space lige nu. Men hvad pokker gør jeg?

Jeg havde overvejet at søge noget aflastning ved kommunen, men åhhh synes bare heller ikke lige det er optimalt. Mine venner og familie bor ret langt herfra, og min mor ønsker ikke at aflaste mig, ikke frivilligt da.

Nogle ideer, måske det hjælper bare at have skrevet dette, det håber jeg, men uanset hvad er situationen ikke holdbar i længden, for har brug for tid for mig også.....

stakkels dig. kan godt forstå dig. et kæmpe .

jeg synes du skal se om du kan få noget aflastning, man trænger jo til noget hvile engange i mellem. hvis du ikke har nogen der kan hjælpe dig, synes jeg da ikke der er noget i vejen for at du snakker med kommunen om aflastning. det kan jo bare være nogen timer om ugen, eller en dag, eller hvad du har brug for. og tror da man til en hver tid kan holde med det igen.

jeg synes også det er vigtig som mor at man gør noget for sig selv, for man er jo også nød til at være god ved sig selv for at være god ved andre. og om det så er aflastning i noget tid, så synes jeg du skal gøre det, hvis det er det du føler for.

held og lykke

knus liv

jeg håber virkelig at De kan hjælpe dig.   det kan godt være en hård omgang at blive sendt rundt i systemet. og jeg håber at du får den hjælp du har brug for, så du kan komme ovenpå igen.

hej ano.

jeg har valgt at skrive til dig fordi jeg kan se at du har for lidt tid til dig selv.

jeg ser dette som en mulighed da min kæreste og jeg har overvejet at blive plejeforældre men vi er stadig for unge begge to, øvøv. så derfor vil vi gerne prøve af have et barn i aflastning. vi har ikke selv børn men har dog en del erfaring da mine søskende sammenlagt har 5 i en alder fra 0-14 år. det har været i vores overvejelser længe, og vi er derfor også meget interesserede i at der er en god kontakt og kemi mellem os og barnet + familie. derudover betyder det meget at barnet har det godt, og fordelen er at vi ikke bor inde midt i en storby, så der er plads til at man kan være sig selv. der er også andre børn i byen.

så hvis du endnu ikke har fundet nogen til aflastning og er interesserede vil vi gerne høre nærmere. (sted i landet har forholdsvis ikke meget betydning). og hvis du har fået dit barn i aflastning vil jeg meget gerne gøre nærmere om forløbet

Anonym skriver:

hej ano.

jeg har valgt at skrive til dig fordi jeg kan se at du har for lidt tid til dig selv.

jeg ser dette som en mulighed da min kæreste og jeg har overvejet at blive plejeforældre men vi er stadig for unge begge to, øvøv. så derfor vil vi gerne prøve af have et barn i aflastning. vi har ikke selv børn men har dog en del erfaring da mine søskende sammenlagt har 5 i en alder fra 0-14 år. det har været i vores overvejelser længe, og vi er derfor også meget interesserede i at der er en god kontakt og kemi mellem os og barnet + familie. derudover betyder det meget at barnet har det godt, og fordelen er at vi ikke bor inde midt i en storby, så der er plads til at man kan være sig selv. der er også andre børn i byen.

så hvis du endnu ikke har fundet nogen til aflastning og er interesserede vil vi gerne høre nærmere. (sted i landet har forholdsvis ikke meget betydning). og hvis du har fået dit barn i aflastning vil jeg meget gerne gøre nærmere om forløbet

er du godt klar over at denne tråd er 1 år gammel??? tænker bare at meget kan nå at ændre sig på et år

Anonym skriver:

hej ano.

jeg har valgt at skrive til dig fordi jeg kan se at du har for lidt tid til dig selv.

jeg ser dette som en mulighed da min kæreste og jeg har overvejet at blive plejeforældre men vi er stadig for unge begge to, øvøv. så derfor vil vi gerne prøve af have et barn i aflastning. vi har ikke selv børn men har dog en del erfaring da mine søskende sammenlagt har 5 i en alder fra 0-14 år. det har været i vores overvejelser længe, og vi er derfor også meget interesserede i at der er en god kontakt og kemi mellem os og barnet + familie. derudover betyder det meget at barnet har det godt, og fordelen er at vi ikke bor inde midt i en storby, så der er plads til at man kan være sig selv. der er også andre børn i byen.

så hvis du endnu ikke har fundet nogen til aflastning og er interesserede vil vi gerne høre nærmere. (sted i landet har forholdsvis ikke meget betydning). og hvis du har fået dit barn i aflastning vil jeg meget gerne gøre nærmere om forløbet

Hejsa,

Hold da op, det var en gammel tråd, der kom op 

Meget har ædret sig i vores liv siden jeg oprettede tråden, jeg var helt i tvivl om, det var mig der, havde oprettet indlægget oprindeligt 

Men jeg valgte at flytte tættere på familie og venner, hvilket også gjorde at jeg ikke følte mig så alene mere, og har til nød, nogen til at være barnepige når det kniber. Men mit behov er ikke så stort mere, for mit barn har brug for den ro og tryghed der er i, at være omgivet af faste personer. Jeg er nået til et sted nu, hvor jeg nyder og elsker alt den tid jeg kan få med mit barn, pludselig er de jo store, og gider ikke alt det her alligevel mere.

Mit barn er stadig ikke på samvær hos faderen, men det føler jeg mig ikke presset over mere, der er kommet ro på nogle andre områder, som også gjorde, at jeg kunne få flyttet væk fra det vi stod i. 

Mange tak for dit svar, selv efter alt den tid 

Anonym skriver:

Hejsa,

Hold da op, det var en gammel tråd, der kom op 

Meget har ædret sig i vores liv siden jeg oprettede tråden, jeg var helt i tvivl om, det var mig der, havde oprettet indlægget oprindeligt 

Men jeg valgte at flytte tættere på familie og venner, hvilket også gjorde at jeg ikke følte mig så alene mere, og har til nød, nogen til at være barnepige når det kniber. Men mit behov er ikke så stort mere, for mit barn har brug for den ro og tryghed der er i, at være omgivet af faste personer. Jeg er nået til et sted nu, hvor jeg nyder og elsker alt den tid jeg kan få med mit barn, pludselig er de jo store, og gider ikke alt det her alligevel mere.

Mit barn er stadig ikke på samvær hos faderen, men det føler jeg mig ikke presset over mere, der er kommet ro på nogle andre områder, som også gjorde, at jeg kunne få flyttet væk fra det vi stod i. 

Mange tak for dit svar, selv efter alt den tid 

Hvor er det dejligt at høre, du nu er kommet videre. Hvorfor ser faderen ikke barnet? Vil han ikke?

Jeg er selv i tvivl om hvor meget jeg skal presse på, for at Laura skal se sin far og har virkelig svært ved at se, hvordan man som far pludselig ikke vil se sit barn, når man ellers har haft en tæt tilknytning til det. Sådan er det i hvert fald for os