den moderne mand

MariaJ skriver:

Min mand er meget indstillet på at ville være hjemme og sammen med vores kommende barn. I første omgang skal han have fem måneder af barselsorloven, fordi han også gerne vil være sammen med vores barn, mens det er lille. Da han sagde det følte jeg mig næsten lidt snydt, fordi det jo betyder at jeg ikke selv får hele barslen og må tilbage på arbejde tidligere. Samtidig kan jeg jo kun være glad over at han faktisk har lyst til at være far og prioritere familien. Så her tror jeg bestemt også han vil være ked at skulle være på arbejde hele tiden.

Når det er sagt, så har vi begge jobs hvor vi i perioder arbejder meget og rejser og håber at vi fortsat kan give hinanden plads til at deltage i noget af det, for det er også den del der gør vores jobs sjove og indsatsen værd. Men det kan vi måske også netop bedre, hvis vi begge er vant til at stå med hele ansvaret herhjemme. Vi får se.

 

Maria

åh jeg synes du har fat i noget rigtigt godt her

nu er jeg vant til at stå alene med ansvaret, og det er min mand også, så vi sørger for at den anden har mulighed for at tage sig lidt "alene tid" fx. skal jeg til en indflytter fest i næste måned, hvor min mand står alene med alle børnene.

en anden ting her i huset er også at min mand stille og roligt har overtaget den yngste om aftenen. han børster tænder, giver nattøj på, giver aftens flasken, og putter. fra 19-21 har jeg praktisk talt intet med den yngste at gøre.....og det er bare super skønt. jeg kan i stedet ordne vasketøj, læse godnat historie eller spille et spil med en af de andre.....og det ved de...så de nyder den hygge der er ved det, og min mand nyder hans kvalitets tid med Rasmus

Ja, heldigvis bliver "den moderne mand" en mere og mere udbredt race. Til glæde for hele familien.

sådan tror jeg generelt de fleste mænd har det idag.

har da en svigerfar der idag ærger sig over han ikke var mere sammen med sine børn da de var yngre, så det forsøger han at hente noget af idag(træls tiltider)

men altså min mand må så være en blanding for han vil gerne børnene og får dårlig samvitighed hvis han ikke ser dem *nok* men til gengæld er han meget gammeldags med mad og rengøring, den del hænger på mig, han kan dog godt, hvis han bliver bedt om det

men sådan har de altså haft det hjemmefra, så sådan et mønster tager tid at bryde.

fra start mente han også at det var nok han knoklede penge ind og så passede jeg resten, lige indtil han opdagede hvad han gik glip af resten kæmper jeg videre med, han har jo vist mig, at støvsugeren også virker når han bruger den

karina1980 skriver:

sådan tror jeg generelt de fleste mænd har det idag.

har da en svigerfar der idag ærger sig over han ikke var mere sammen med sine børn da de var yngre, så det forsøger han at hente noget af idag(træls tiltider)

men altså min mand må så være en blanding for han vil gerne børnene og får dårlig samvitighed hvis han ikke ser dem *nok* men til gengæld er han meget gammeldags med mad og rengøring, den del hænger på mig, han kan dog godt, hvis han bliver bedt om det

men sådan har de altså haft det hjemmefra, så sådan et mønster tager tid at bryde.

fra start mente han også at det var nok han knoklede penge ind og så passede jeg resten, lige indtil han opdagede hvad han gik glip af resten kæmper jeg videre med, han har jo vist mig, at støvsugeren også virker når han bruger den

he he...åh hvor det lyder velkendt.

her aftalte vi, da jeg blev sygemeldt, at jeg nok sku stå for det huslige....og bare sige til hvis jeg sku ha hjælp til noget. da Rasmus blev født, forklarede jeg manden at jeg nu ville bruge det meste af min tid med amning og baby pleje. så der måtte han godt hjælpe lidt til..... det tror jeg også han gjorde...men her hvor Rasmus er fyldt 8 mdr....ja så er hus arbejdet igen blevet min faste pligt, og manden ser bare ikke at det trænger

Min mand er absolut også sådan. Familien herhjemme er det vigtigste for ham så derfor dengang vi var tvunget til at sige ja til et fuldt skema i den lokale butik var han også meget ked af det hele ugen da han derfor først var hjemme kl 7 om aftenene hvor ungerne skulle puttes. Da vi besluttede at få os en familie skiftede han også erhverv så han kunne være mere herhjemme. Så han er en moderne mand

nutche skriver:

da jeg igen her til morgen har sagt farvel til min mand, (han skal en tur på arbejde)....kom jeg til at tænke på den moderne mand....kontra den "gammeldags mand"

min mand må absolut være af den moderne slags....og dem troede jeg der var mange af....men jeg oplever en utrolig stor mangel på forståelse for hans valg...og det undrer mig meget.

men for at forstå:

min mand har et job hvor der er meget travlhed for tiden. han arbejder meget over, næsten dagligt, og skal helst arbejde de fleste weekends også. hvor mange ville juble højlydt, står min mand og ærger sig en del. for den ekstra tid på arbejde....tager tid fra hans børn. han føler derfor at han skal være mere intenst sammen med børnene for at indhente lidt af det tabte.

jeg troede dette var meget naturligt for en mand at føle sådan....men oplever folks undren, når jeg prøver at forklare min mands manglende interesse i at arbejde i døgndrift.

er der virkelig få mænd der har det sådan?

Min mand er helt klart osse en af de mænd som langt hellere vil være hjemme hos mig (og vores kommende drenge) end på arbejdet. Han er så utrolig engageret i min graviditet og tager fri fra arbejde for at gå med mig til skanning. Det er skønt med sådan en mand.

Har flere gange læst oplæg herinde fra piger som savner interesse og engagement fra deres mænd, og det er bare så svært at sætte sig ind i når ens egen mand går sådan op i ens graviditet. Men et eller andet sted forstår jeg godt mændene, for det må være meget svært helt at sætte sig ind i hvad kvinden gennemgår rent fysisk og følelsesmæssigt under en graviditet. At nogle mænd så bare ikke vokser med opgaven når barnet så kommer, synes jeg er super ærgerligt og synd for alle parter. Men vi er nu engang forskellige som mennesker, og det er nok svært at presse noget ned over deres hoveder som de måske dybest set ikke ønsker.

Mænd er nogle forunderlige skabninger. Men lur mig om ikke osse de tænker det om os kvinder

karina1980 skriver:

sådan tror jeg generelt de fleste mænd har det idag.

har da en svigerfar der idag ærger sig over han ikke var mere sammen med sine børn da de var yngre, så det forsøger han at hente noget af idag(træls tiltider)

men altså min mand må så være en blanding for han vil gerne børnene og får dårlig samvitighed hvis han ikke ser dem *nok* men til gengæld er han meget gammeldags med mad og rengøring, den del hænger på mig, han kan dog godt, hvis han bliver bedt om det

men sådan har de altså haft det hjemmefra, så sådan et mønster tager tid at bryde.

fra start mente han også at det var nok han knoklede penge ind og så passede jeg resten, lige indtil han opdagede hvad han gik glip af resten kæmper jeg videre med, han har jo vist mig, at støvsugeren også virker når han bruger den

Åh ja, vi slås også lidt med den type kønsrollefordelig, når det kommer til det praktiske og huslige. Egentlig har vi en ret gammeldags opgavefordeling, efter eget valg, i det daglige. Han ordner det meste der har med bil og det praktiske udendørs at gøre. Jeg køber ind og laver mad næsten hver dag. Rengøringen betaler vi os fra, og ingen af var specielt engagerede i rengøring før vi kom dertil. Til gengæld ser han ikke alle de små ting indendørs (som at tømme opvaskemaskinen, tørre komfuret og borde af, rydde de sidste ting væk fra middagsbordet når maden og servicet er taget væk osv). Det er blevet bedre med tiden, men vi har helt klart forskellige opfattelser af hvornår man er færdig med at rydde op. Grunden til at jeg køber ind og laver mad er også primært, at hvis jeg ikke handler har vi aldrig noget ordentligt, for han synes det er helt fint at spise posekartoffelmos eller müsli eller en plade chokolade til aften, mens jeg går helt i baglås hvis vi ikke har masser af frugt og grønt i køleskabet og kan spise ordentligt både morgen, middag og aften.

Maria

Nu har jeg jo ikke født endnu, men min kæreste er allerede nu, og har altid været det, sådan en mand der hellere vil være hjemme sammen med mig eller lave noget sjovt ude end at arbejde. Han tager ikke overarbejde fordi han kan lide det, men kun en sjælden gang imellem når der er brug for det. Han er meget indstillet på at være meget hjemme med vores kommende barn, hvilket jeg er super glad for  Så ja, her sættes familielivet også over arbejde fra vores begges side!