Snøft.... Trænger til at lukke l... ud!

Macaab skriver:

Du må gerne føle dig øv...

Jeg står i den modsatte situation. Min veninde var gravid og mistede, så blev jeg gravid og det gjorde hun også, og jeg skyndte mig at fortælle at jeg ventede mig.

Så mistede hun igen...

Så jeg har sagt at hun gerne må være sur og reagere, og hvad der ellers hører med,  når jeg skal føde til sommer, for hun kunne have fået en både før og lige efter mig...

Hvor synes jeg det er super flot at du er så forstående omkring det over for din veninde!! Det viser at du er en rigtig veninde. Hun vil med garanti have en masse triste følelser omkring det.

Og det at du giver hende plads til at have dem, tror jeg bare der betyder SÅ meget!!

Det ville det i hvertfald gøre for mig!

Tak for dit svar

Knus

Synes det er super sejt du tør sige det højt!! Hvis det er nogen som helst trøst kan jeg fortælle at jeg har det på præcis samme måde - efter jeg selv har mistet to føles det for det første som om ALLE andre end mig er gravide og for det andet som om det allesammen er nogen der ikke har fortjent det (hvilket jo overhovedet ikke er sandt!!). Har også været fuldstændig flov over at have det sådan, men kan ikke komme af med det...

Godt du allerede har en lille prinsesse du kan kaste din kærlighed på - er helt, helt sikker på at du gør det fantastisk!

Sender et kæmpe kram

Milla-Victoria's mor skriver:

Hvor synes jeg det er super flot at du er så forstående omkring det over for din veninde!! Det viser at du er en rigtig veninde. Hun vil med garanti have en masse triste følelser omkring det.

Og det at du giver hende plads til at have dem, tror jeg bare der betyder SÅ meget!!

Det ville det i hvertfald gøre for mig!

Tak for dit svar

Knus

 

 

 

Jeg tænker bare, at hvis det var mig, så ville jeg sku ikke tænke særlig pænt om hende, men hun superlarge og vil rigtig gerne dele min ventetid...

Så jeg støtter hende i hendes svære periode, hvor de forsøger at finde ud af hvorfor hun mister... Og skulle hun have brug for afstand til mig og baby, så må jeg jo acceptere det...

Mettemus skriver:

Synes det er super sejt du tør sige det højt!! Hvis det er nogen som helst trøst kan jeg fortælle at jeg har det på præcis samme måde - efter jeg selv har mistet to føles det for det første som om ALLE andre end mig er gravide og for det andet som om det allesammen er nogen der ikke har fortjent det (hvilket jo overhovedet ikke er sandt!!). Har også været fuldstændig flov over at have det sådan, men kan ikke komme af med det...

Godt du allerede har en lille prinsesse du kan kaste din kærlighed på - er helt, helt sikker på at du gør det fantastisk!

Sender et kæmpe kram

Tak skal du have.... Jeg har gået med det som en knude af vrede inden i mig de sidste 7 mdr!! Og var meget i tvivl om, om jeg skulle lave dette indlæg, for jeg kan jo risikere at forældrene kommer herind og læser mit indlæg!!

Men tror også bare det er godt for mig at lukke det ud...

Går det over igen?? Eller vil man hvert år omkring de her datoer have det skidt?? Jeg frygter heeeeelt vildt at jeg ikke kan blive glad for min lille nye fætter!!!!

Han kom til verdenen her til morgen. Jeg bed mig hårdt i kinderne og skrev alligevel tillykke til dem. Men om jeg mente det, er jeg ærligt talt i tvivl om!!

Men ja, jeg er glad for at jeg har prinsessen.  Desværre betyder det jo også at jeg ved hvor fantastisk det jer går glip af er (dermed ikke ment at folk der ikke er forældre ikke gør... forstå mig ret!)

Tak for dit indlæg!!

Knus

Macaab skriver:

Jeg tænker bare, at hvis det var mig, så ville jeg sku ikke tænke særlig pænt om hende, men hun superlarge og vil rigtig gerne dele min ventetid...

Så jeg støtter hende i hendes svære periode, hvor de forsøger at finde ud af hvorfor hun mister... Og skulle hun have brug for afstand til mig og baby, så må jeg jo acceptere det...

Hvor er du en fantastisk og utrolig forstående veninde

Gid der var flere af din slags

Milla-Victoria's mor skriver:

Hvor er du en fantastisk og utrolig forstående veninde

Gid der var flere af din slags

tak

Milla-Victoria's mor skriver:

Tak skal du have.... Jeg har gået med det som en knude af vrede inden i mig de sidste 7 mdr!! Og var meget i tvivl om, om jeg skulle lave dette indlæg, for jeg kan jo risikere at forældrene kommer herind og læser mit indlæg!!

Men tror også bare det er godt for mig at lukke det ud...

Går det over igen?? Eller vil man hvert år omkring de her datoer have det skidt?? Jeg frygter heeeeelt vildt at jeg ikke kan blive glad for min lille nye fætter!!!!

Han kom til verdenen her til morgen. Jeg bed mig hårdt i kinderne og skrev alligevel tillykke til dem. Men om jeg mente det, er jeg ærligt talt i tvivl om!!

Men ja, jeg er glad for at jeg har prinsessen.  Desværre betyder det jo også at jeg ved hvor fantastisk det jer går glip af er (dermed ikke ment at folk der ikke er forældre ikke gør... forstå mig ret!)

Tak for dit indlæg!!

Knus

 

 

Det er helt sikker vigtigt at lukke det ud - det er jo et eller andet sted en ærlig følelse.

Synes det er rigtig flot at du har kunnet bide smerten i dig og få sagt tillykke. Også selv om du måske ikke helt føler at der er noget af sige tillykke med. Husk også på at det ikke er din lille fætter du er sur på og ikke holder af, men at du "bare" sørger over det du selv har mistet. Med tiden tror jeg at du vil blive glad for at du fik sagt tillykke trods alt.

Om det går over kan jeg ikke udtale mig om - så langt er jeg nemlig heller ikke selv endnu. I de her dage skulle jeg htave født den første jeg mistede og jeg kan ikke lade være med stadig at følge med i hvor gravid jeg ville have været hvis ikke jeg havde mistet den anden... så... håber at en ny graviditet kan hjælpe lidt på det....

Store krammere fra mig til dig i hvert fald...