Hej Mette.
Jeg er ikke flergangs-mor, men har selv 3 søskende og der er rimelig stor aldersforskel mellem os. Min storesøster er 35, jeg er 31, min lillesøster 23 og min lillebror 18. Vi har - og har altid haft - rigtig meget glæde af hinanden på trods af den store aldersforskel... Så den der med at få dem tæt på hinanden for at de skal have glæde af hinanden er jeg ikke tilhænger af!
Der kørte en programrække på DR et tidspunkt om søskende og hvilken betydning ens placering i søskendeflokken har. Her sagde eksperten (som vist var psykolog) at det var en rigtig god ide at vente mindst 2½ år hvis den førstefødte var en dreng. Ellers risikerede man nemlig at en evt. lillesøster ville kunne overhale ham indenom i udvikling, hvilket kunne være temmelig traumatisk for ham. Piger er jo på mange måder lidt mere fremme i skoene en drengene mht. udvikling.
Jeg ved ikke om det er den evige sandhed, men jeg synes det lyder relativt fornuftigt. Men som med alt andet handler det jo nok primært om hvordan forældrene håndterer den situation hvis den evt. skulle opstå. Jeg er derfor enig med Eva i, at man skal gøre det som man ønsker. Hvis det passer perfekt for jer at starte projekt baby omkring jul, så tror jeg at det er helt fint...
KH Astrid
Anmeld