Lad mig høre Jeres mening om dette

LouiseLarsen skriver:

Jeg syntes du skal give ham "lov"

Men kan ikke planlægge alt, og hvis han virkelig gerne vil, jamen så skal han da have muligheden. Du må ta med så du er der hvis du skulle få veer. Og indtil, mens han træner må i lave en aftale om at han jævnligt tjekker hans mobil for om du har ringet....

Jeg tror også det er det vi er blevet enige om her til aften  I mellemtiden har vi også fundet ud af, at det ikke er i slutningen af april, men den 10. april og er jeg trods alt meget mere tryg ved. For os gravide gør 2 uger trods alt en forskel og der burde ikke være optræk til fødsel allerede en måned før (men man ved selvfølgelig aldrig) 

Det er ik for at lyde som en snerpet dåse, men hvad forventer du af din mand/kæreste? At han skal sidde hjemme hver aften og weekender?

Selvfølgelig skal han da tilmelde sig hvis det er det han gerne vil. Det samme gælder for dig, synes da helt bestemt også du skal dyrke dine interesser. Det kan da kun være sundt for et parforhold at dyrke hver sine interesser. OGSÅ selvom der er baby undervejs, evt en nyfødt. Det er altså ik det store problem at stå med en lille ny. Tag det stille og roligt så skal det nok gå.

Sisley skriver:

Hej alle

Jeg har termin den 9/5. Min kæreste spørger om det er OK, at han tilmelder sig sit første karate-stævne i Roskilde (vi bor i KBH) i slutningen af april. Han håber selvfølgelig, at jeg kan komme med enten som højgravid eller med den lille.

Jeg er mega meget i tvivl om det er en god idé, at han forpligter sig andetsteds ikke bare den ene dag, men også i tiden fra nu og frem til stævnet, hvor der bliver tale om ekstra træning. Jeg synes i forvejen vi har lidt rigeligt om ørerne og jeg har naturligvis ikke det samme overskud her i 8. måned som når jeg ikke er gravid - og det bliver næppe bedre herfra... Vi aner jo heller ikke hvordan vores situation er i slutningen af april - måske har jeg lige født - naturligt eller ved kejsersnit - får veer eller står med en nyfødt og er helt rundt på gulvet.

Jeg har nogle gange for vane at bekymre mig lidt for meget om ting, som jeg ikke behøver at bekymre mig om, men jeg synes bare, at det er et lidt dårligt tidspunkt at skulle til stævne på. Jeg har ikke lyst til at stå alene med en nyfødt, hvis jeg ikke orker at tage med. Omvendt synes jeg det lyder rigtig spændende for kæresten - vi var tilskuer sidste år og det alene var en rigtig god oplevelse og jeg kan sagtens forstå, at han gerne vil prøve at deltage.

Hvad mener I?

Knus til alle
Sara

du svarer næsten selv på det, ved at sige du synes i har rigeligt om ørerne, det lyder for mig som om du ikke er glad for ideén, men prøv da at snakke om det og fortæl ham, hvad du føler.

Man skal jo også have forskellige interesser at gå op i, og kan ikke se ud fra dit indlæg, hvad han ellers bruger tid på, men hvis karaten er det eneste, tror jeg da godt han kunne få lov at have lidt andet også, men synes det er noget i bedst i fællesksab kan vurdere

quity skriver:

Det er ik for at lyde som en snerpet dåse, men hvad forventer du af din mand/kæreste? At han skal sidde hjemme hver aften og weekender?

Selvfølgelig skal han da tilmelde sig hvis det er det han gerne vil. Det samme gælder for dig, synes da helt bestemt også du skal dyrke dine interesser. Det kan da kun være sundt for et parforhold at dyrke hver sine interesser. OGSÅ selvom der er baby undervejs, evt en nyfødt. Det er altså ik det store problem at stå med en lille ny. Tag det stille og roligt så skal det nok gå.

Hmmm jeg synes ikke jeg på nogen måde har givet udtryk for, at jeg synes han skal sidde hjemme hele tiden - hvor i mit indlæg læser du det?

Tværtimod synes jeg klart jeg giver udtryk for, at min opfattelse af et forhold er, at man skal forsøge at afbalancere ikke bare forventningerne til hinanden, men også afbalancere personlige ønsker med hinandens behov. Jeg synes der er mega stor forskel på at have ekstra behov for hinanden i en periode og sidde lårene af hinanden konstant - det synes jeg ikke vi gør. Men han har trods alt også del i den her graviditet og må ofre noget en gang imellem ligesom jeg gør - og helt ærlig, at være gravid er ikke det samme som ikke at være gravid og man vil komme til at ofre noget en gang i mellem (vi kan også kalde det at gå på kompromis).

P.t. er mit behov for hans hjælp rimelig stort i og med, at jeg efterhånden er pænt meget gravid. Da jeg samtidig ikke har prøvet hverken graviditet eller fødsel før, finder jeg det meget vanskeligt at vurdere, hvad jeg er i stand til om en måned - eller bare om en uge for den sags skyld. Jeg synes virkelig der er skred i sagerne her i 3. trimester.

Sisley skriver:

Hmmm jeg synes ikke jeg på nogen måde har givet udtryk for, at jeg synes han skal sidde hjemme hele tiden - hvor i mit indlæg læser du det?

Tværtimod synes jeg klart jeg giver udtryk for, at min opfattelse af et forhold er, at man skal forsøge at afbalancere ikke bare forventningerne til hinanden, men også afbalancere personlige ønsker med hinandens behov. Jeg synes der er mega stor forskel på at have ekstra behov for hinanden i en periode og sidde lårene af hinanden konstant - det synes jeg ikke vi gør. Men han har trods alt også del i den her graviditet og må ofre noget en gang imellem ligesom jeg gør - og helt ærlig, at være gravid er ikke det samme som ikke at være gravid og man vil komme til at ofre noget en gang i mellem (vi kan også kalde det at gå på kompromis).

P.t. er mit behov for hans hjælp rimelig stort i og med, at jeg efterhånden er pænt meget gravid. Da jeg samtidig ikke har prøvet hverken graviditet eller fødsel før, finder jeg det meget vanskeligt at vurdere, hvad jeg er i stand til om en måned - eller bare om en uge for den sags skyld. Jeg synes virkelig der er skred i sagerne her i 3. trimester.

Som jeg skrev var det ik for at lyde som en snerpet dåse, men jeg kan bare ikke se et problem i at han tilmelder sig. Det bliver først et problem hvis nogen gør det til et problem.

Jeg kan udemærket sætte mig ind i hvor meget overskud man har før, under og efter en graviditet, da jeg fik en datter i december, har i forvejen en søn på 4 og står alene med begge, hvilket er selvvalgt. 

Prøv at tage en dag ad gangen, er der en dag hvor der er træning og du har ekstra behov for ham, er han da helt sikkert med på at blive hjemme.