Hej alle
Jeg har termin den 9/5. Min kæreste spørger om det er OK, at han tilmelder sig sit første karate-stævne i Roskilde (vi bor i KBH) i slutningen af april. Han håber selvfølgelig, at jeg kan komme med enten som højgravid eller med den lille.
Jeg er mega meget i tvivl om det er en god idé, at han forpligter sig andetsteds ikke bare den ene dag, men også i tiden fra nu og frem til stævnet, hvor der bliver tale om ekstra træning. Jeg synes i forvejen vi har lidt rigeligt om ørerne og jeg har naturligvis ikke det samme overskud her i 8. måned som når jeg ikke er gravid - og det bliver næppe bedre herfra... Vi aner jo heller ikke hvordan vores situation er i slutningen af april - måske har jeg lige født - naturligt eller ved kejsersnit - får veer eller står med en nyfødt og er helt rundt på gulvet.
Jeg har nogle gange for vane at bekymre mig lidt for meget om ting, som jeg ikke behøver at bekymre mig om, men jeg synes bare, at det er et lidt dårligt tidspunkt at skulle til stævne på. Jeg har ikke lyst til at stå alene med en nyfødt, hvis jeg ikke orker at tage med. Omvendt synes jeg det lyder rigtig spændende for kæresten - vi var tilskuer sidste år og det alene var en rigtig god oplevelse og jeg kan sagtens forstå, at han gerne vil prøve at deltage.
Hvad mener I?
Knus til alle
Sara
Anmeld