Gået fra hinanden

Jeg fik helt hjertebanken, da jeg så dit indlæg. Jeg er forfærdelig ked af at høre det. Jeg håber ikke, at du er for ked af det. Selvom du lyder meget afklaret med situationen, så er det da stadigvæk svært og hårdt at måtte tage beslutningen. Hvor er det godt, at I stadig er venner og kan finde ud af at snakke sammen, for det ville være helt forfærdeligt, hvis I ikke kunne finde ud af at være i samme rum, især for lille Emil. Jeg er stolt af, at du fik taget en snak med Frank, men puha det må have været hårdt, og man har jo været meget glade for hinanden, så det må være en meget mærkelig situation at stå i.

Jeg sender dig et kæmpe knus, og håber, at du er okay.

Er rigtig ked af at høre at I ikke kunne få det til at fungere :( Det er en svær beslutning den med, hvornår er det virkelig helt slut... Det er hårdt og gør ondt og det vil tage tid før man sådan rigtig kommer videre, men hvis I virkelig ved at I har kæmpet og gjort det I kunne for jeres lille familie og jeres forhold, ja så er det jo sandheden og det er rigtig flot at I er kommet dertil og fortsat er venner. Det er der ikke mange der kan sige!

Dig og Frank vil jo altid komme til at se lidt til hinanden nu I har Emil sammen og så er det jo rart at I er på talefod med hinanden. Det gør det helt sikkert nemmere at finde ud af alt det praktiske.

Susanne jeg håber du er okay med det hele - det virker sådan på dig lige nu, men måske det først går rigtig op for dig med tiden? Det er en stor ændring i livet, men jeg tror på at det er det bedste for jer alle tre.

Mange varme tanker og knus herfra

suanne85 skriver:

Ja vi har kæmpet længe, og det bliver kun være og være.

Så mig og Frank er blevet enig om at det er bedst for alle 3 at vi går hver til sit. Da vi ikke kan finde ud af at komme videre. Vi har prøvet en masse muligheder, men det holder max 2 dage af gangen og det er der jo ingen der kan holde til overhovedet.

Det virker som om der er lettet en del i vores lille hjem, et tryg eller hvad man skal sige.

Vi er venner og er ikke blevet uvenner over det, vo bor også sammen endnu indtil vi finder ud af hvordan vi gør.

Lige nu skal vi nok mest bruge vores energi til at forstå at sådan er det nu.

åh søde Sus... det er jeg ked af at høre... at det  kun bliver værre og værre!

det er hårdt at gå og kæmpe, når man slet ikke føler tingene går den rigtige vej...

og jeg synes det er flot og godt, at i ikke er uvenner... Så lægger Emil også mindst muligt mærke til det...

I har også haft meget om ørerne med lille Emil... Jeg håber i alle har/får det godt nu!

knus

Ja kæmpet for jeres forhold har I gjort længe.

Men kedeligt at I ikk fik det til at holde. Men 2 lykkelige forældre er bedre end 2 ulykkelige.

Åh nej Susanne...... Ej det er jeg da vildt ked af at høre, men det er da super godt at I skilles som venner, så I ikke ryger ud i noget grimt overfor Emil.... Men altså.... Det er jo aldrig sjovt alligevel... Sig til hvis der er noget jeg kan gøre.... Du må også gerne skrive privat.

Chok.  Jeg anede slet ikke, at I havde problemer. Håber du er ok, du lyder sådan, men jeg ved det er hårdt alligevel, for det er jo aldrig det man ønsker.

Men går det ikke, ja så går det jo desværre ikke, lige meget hvor meget man ønsker det... Men så er det godt, at I skilles som venner, så I kan finde ud af at samarbejde omk Emil.

Jeg håber du bliver ved med at være så afklaret omk. det, og ellers må du love at bruge os herinde!!!

Krammere fra Tina.

suanne85 skriver:

Ja vi har kæmpet længe, og det bliver kun være og være.

Så mig og Frank er blevet enig om at det er bedst for alle 3 at vi går hver til sit. Da vi ikke kan finde ud af at komme videre. Vi har prøvet en masse muligheder, men det holder max 2 dage af gangen og det er der jo ingen der kan holde til overhovedet.

Det virker som om der er lettet en del i vores lille hjem, et tryg eller hvad man skal sige.

Vi er venner og er ikke blevet uvenner over det, vo bor også sammen endnu indtil vi finder ud af hvordan vi gør.

Lige nu skal vi nok mest bruge vores energi til at forstå at sådan er det nu.

Hvor er jeg ked af at høre det... men godt i kan forblive venner.

Kære Susanne.

Jeg læste dit indlæg tidligere idag og har gået og "tygget" lidt på om jeg skulle give respons og hvad den i så fald skulle være.

Jeg er selv et lykkeligt skilsmissebarn. Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 9år, men jeg husker det ikke som værende problematisk på nogen måde. Min bror og jeg blev hos min mor men besøgte min far rigtig tit.

De var ligesom jer enige om at de var bedst hver for sig. Og selv om det er mange år siden og det endte lykkeligt, vil jeg ikke på nogen måde ønske at det sker for andre.

Du og Frank har kæmpet længe og det virker til at I er blevet enige om det sammen og er gode venner. Jeg håber meget I forbliver gode venner og bliver boende i nærheden af hinanden så Emil kan få glæder af jer begge.

Jeg ønsker dig og Emil alt det bedste.

SMIL Mette

Tak skal i have allesammen og ja det er det bedste også for Emil.

Er rigtig glade for at vi er venne rog vi kan snakke om tingene uden at det render ud i skænderi.

Vi snakkede om det i dag og vi kan begge mærke at det har lettet en hel del.

Lige nu er der ikke så meget at sige, men skal nok komme Så skal jeg nok bombardere jer