Ej, hvor er det træls med sådan nogle familie-intriger. Og når nu det hele var på plads, så er det da enormt umodent af fætterens kæreste, at der pludselig gøres krav på den til dem.
De har jo ikke et forhold til den, eftersom deres ældste slet ikke sov i den.
Øv at sådan en fin tradition bliver ødelagt pga. sådan noget.
Jeg forstår godt din reaktion. Ikke pga. vuggen, som jo bare er genstand for ravagen som bliver skabt. Det er mere princippet.
Og det at du står dér som meget højgravid, og skal ud og finde en ny løsning i allersidste øjeblik.
Vi havde faktisk en lidt lignende situation i vores familie.
Kenneths forældre havde en gammel smuk vugge, som gik i familien, og vi havde den til Bianca. Så blev Kenneths kusine gravid, og ville have den ....og det var mens jeg havde Celina i maven, så jeg kunne jo godt se, at det ikke blev nemt, og at Celina så ikke ville komme til at sove i den samme vugge som Bianca havde gjort.
Kusinens mor og Kenneths mor (som jo er søstre) har haft det meget svært med hinanden siden deres mor døde, og Kenneths mor orkede ikke at der skulle gøres en større konflikt ud af det - for det var helt 100% at kusinen hér også ville give sig til at skabe sig tosset. Og hvis/når først vuggen kom ned til dem, så vidste min svigermor også, at så ville vi aldrig få lov til at få den tilbage. Så det skar hende i hjertet at give den væk til dem, men hun gjorde det for husfredens skyld. Og så påtog hun sig ansvaret for at anskaffe en ny vugge, som kunne blive VORES! Så den vil de andre aldrig kunne komme og gøre krav på. Så nu skal den vugge, som Celina har været den første til at sove i, være familiens nye arve-vugge.
Jeg smed Bianca derop og sove et par gange, så tæller det også med ...sådan da. For vuggen som hun sov i som lille, får vi jo aldrig nogensinde at se igen.
Det er træls at nogle skal være så besidderiske og egoistiske.
Men sådan er det desværre ...og ikke så sjældent endda.
Jeg håber I får vuggen inden hun melder sin ankomst. Men ellers, ja, så kan hun jo sagtens bare ligge i liften i den første tid.
Det gjorde begge mine piger også. I de første par måneder, sov de i liften nede i vuggen.
Det er i øvrigt en smuk vugge. Og den kan ingen andre komme og gøre krav på! Nu har I, ligesom os, også skaffet Jer en ny en, som kan blive Jeres familie-vugge.
Knus herfra...