Det er da kærlighed.. i mine øjne..

guldmønt skriver:

det kommer vel an på hvordan man vælger at se på det

nu tænker jeg mere på det med afhængighed for det tror jeg nu heller ikke det var for det her ægtepar

Eva skriver:

Men er kærlighed så afhængighed...eller er afhængighed kærlighed? Jeg tror de to ting hænger sammen...heldigvis.. men ligefrem at dø fordi den anden dør..

Nogle dør kort tid efter deres partner dør andre liver op og får pludselig et helt nyt og skønt liv...afhængighed kan måske også være undertrykkelse for nogen?

hvis vi ikke havde barn og det kun var os.

Ville jeg ikke som evt 90 årig ønske at leve alene videre... Jo måske hvis jeg på plejehjemmet kunne stå for rullestols ræs i gangene...

Jeg har ikke læst Jers kommentarer, og jeg har ikke tænkt nærmere over etikken idet, jeg kan bare sige, at min umiddelbare reaktion da jeg kæste artiklen var at jeg begyndte at græde - var bare så rørt...

Lad os nu sige at konen var svær dement.. så kan jeg sgu til nød godt forstå den udvej.. men osse kun fordi jeg arbejder med demente og ved hvad det gør ved folk og deres pårørende,

Jeg synes, det er utrolig smukt og helt sikkert ægte kærlighed. Jeg kan sagtens se mig selv i den situation om mange år og jeg håber, at jeg på den ene side ville være i stand til at hjælpe min elskede herfra og på den anden side havde én, der ville hjælp mig herfra, hvis det skulle komme dertil!

Jeg er sikker på, at afhængighed og kærlighed ofte er tæt forbundet med hinanden og det synes jeg slet ikke er et problem. Jeg er dybt afhængig af min kæreste og han er det vigtigste på denne jord for mig - men for mig er det at være afhængig af en anden person ikke nødvendigvis negativt! Det gør mig måske sårbar, men det gør også, at jeg kan give mig helt til denne person og tage imod alt det, han har at give mig - det vil jeg for alt i verden ikke undvære!

Dermed ikke sagt, at jeg ikke ville leve videre, hvis han ikke længere lever! Men hvis jeg var gammel og følte jeg havde levet mit liv, tro jeg faktisk godt, jeg kunne finde på at "følge med" ham, hvis han skulle dø!

MyBaby skriver:

Jeg synes, det er utrolig smukt og helt sikkert ægte kærlighed. Jeg kan sagtens se mig selv i den situation om mange år og jeg håber, at jeg på den ene side ville være i stand til at hjælpe min elskede herfra og på den anden side havde én, der ville hjælp mig herfra, hvis det skulle komme dertil!

Jeg er sikker på, at afhængighed og kærlighed ofte er tæt forbundet med hinanden og det synes jeg slet ikke er et problem. Jeg er dybt afhængig af min kæreste og han er det vigtigste på denne jord for mig - men for mig er det at være afhængig af en anden person ikke nødvendigvis negativt! Det gør mig måske sårbar, men det gør også, at jeg kan give mig helt til denne person og tage imod alt det, han har at give mig - det vil jeg for alt i verden ikke undvære!

Dermed ikke sagt, at jeg ikke ville leve videre, hvis han ikke længere lever! Men hvis jeg var gammel og følte jeg havde levet mit liv, tro jeg faktisk godt, jeg kunne finde på at "følge med" ham, hvis han skulle dø!

Jeg kan ikke være mere enig, de havde kendt hinanden i 50 år!!

Vi andre herinde kan sagtens sidde og sige det er formeget osv. men hvormange af os har lige været sammen med vores partner i 50 år???? Og hvormange af os kommer til at være sammen med den eneste ene i 50 år??

 Når man er 80 år, så har man måske også fået nok af livet - og derfor valgte han måske at følges af med sin hustru.

MyBaby skriver:

Jeg synes, det er utrolig smukt og helt sikkert ægte kærlighed. Jeg kan sagtens se mig selv i den situation om mange år og jeg håber, at jeg på den ene side ville være i stand til at hjælpe min elskede herfra og på den anden side havde én, der ville hjælp mig herfra, hvis det skulle komme dertil!

Jeg er sikker på, at afhængighed og kærlighed ofte er tæt forbundet med hinanden og det synes jeg slet ikke er et problem. Jeg er dybt afhængig af min kæreste og han er det vigtigste på denne jord for mig - men for mig er det at være afhængig af en anden person ikke nødvendigvis negativt! Det gør mig måske sårbar, men det gør også, at jeg kan give mig helt til denne person og tage imod alt det, han har at give mig - det vil jeg for alt i verden ikke undvære!

Dermed ikke sagt, at jeg ikke ville leve videre, hvis han ikke længere lever! Men hvis jeg var gammel og følte jeg havde levet mit liv, tro jeg faktisk godt, jeg kunne finde på at "følge med" ham, hvis han skulle dø!

Er også bare fuldstændig enig!