Masser af kærlighed

Idag kommer Niklas hjem fra Sveriges land. Han har været deroppe 4 nætter denne gang, hvilket er kort tid heldigvis. Sidst var for 2 uger siden da han var afsted 7 nætter - det var hårdt, synes jeg. Især nu hvor alle bøgerne siger at barnet nu er 99.9% levedygtigt udenfor livmoderen og lungerne er klar så hvis fødslen skulle gå i gang nu så vil man ikke forsøge at stoppe den... Derfor bliver han nu hjemme indtil vi er blevet forældre og er faldet på plads.

Det kribler i maven ved tanken (både øverst og nederst) og jeg kan simpelthen ikke forestille mig at jeg kommer til at gå tiden ud...Af en eller anden grund er det mig helt vildt fjernt at jeg skulle være en af de typiske førstegangsfødende som går længe over tid - det ville komme fuldstændigt bag på mig. Og jeg kommer til at forbande mig selv langt væk hvis jeg alligevel rammer terminsdatoen uden tegn på forløsning, for at være så kæk at sige det højt

Ellers går det bare vildt godt herhjemme, efter et lidt lunkent 1.trimester hvor flytning, arbejdsløshed og kvalme m.m. fik krammet på os. Vi har det truth be told bedre end nogensinde! Det bliver kysset og krammet og nusset og snakket følelser og forventninger og bygget rede i det uendelige og jeg kan mærke at min elskede bare trives fantastisk godt - både med flytningen til Danmark, hvor han omsider er faldet helt til, med os og med den forestående fødsel og rollen som far. Det er bare så fedt at mærke hvordan han bare glæder sig og drømmer og dagligt bliver mere og mere far Sidst pointeret da vi kommer forbi to tøsepiger i ålestramme leggins og stilletter med bare fødder i frostvejr og han forarget hvisker til mig da der er passeret at "hvis han var deres far havde de ihvertfald fået besked på at tage ordentligt fodtøj på - det der var da lige til en forkølelse!"

Hver aften når vi snakker sammen over Skype insisterer han på at jeg sætter den ene høredut fra headsettet ned på maven så han kan sludre lidt med sin søn, og jeg sidder somme tider med våde øjne bagefter - kæft hvor er det bare lykken at høre ham snakke kærlighedsbabysnak fra et gæsteværelse i Stockholm til lille Bum i maven i Århus..

I aften henter jeg og min kammi ham i lufthavnen og så kører vi direkte til Kent koncert - jubiiii!!! Og lørdag har svenskeren inviteret mig ud fordi han gerne vil hygge med at købe lidt af de sidste ting vi mangler, og forære mig et nyt sæt undertøj, fordi jeg fortjener en fin indpakning

Jeg får snart strækmærker af al den lykke som bare vokser og vokser...

Kærlighed er saftsusme det fedeste koncept!!!

Rosa (33+5)

Hvor skønt...

nååårhhh, hvor er han altså bare sød

Sidder næsten med tåre i øjnene, fordi ægte kærlighed slår bare alt

Det var da et dejligt indlæg!

arh hvor er det bare romantisk og ih hvor er du da irriterende heldig at have sådan en dejlig kæreste! .. Savner godt nok også min, han er på herretur til prag og kommer først hjem søndag nat. Men han havde da været så sød at købe suprise biletter til Berlin forleden og så tog vi lige på kærestetur inden han skulle afsted med vennerne.. ..  Meeen det der med at snakke med baby synes han er noget underligt noget , tror ikke rigtig han kan forholde sig til det.. hehe! 

Jeg kan kun sidde og smile, med våde øjne efter at have læst dit dejlige indlæg...

Jeg mangler ord...

Knus NoName 20+2

Rosa skriver:

Idag kommer Niklas hjem fra Sveriges land. Han har været deroppe 4 nætter denne gang, hvilket er kort tid heldigvis. Sidst var for 2 uger siden da han var afsted 7 nætter - det var hårdt, synes jeg. Især nu hvor alle bøgerne siger at barnet nu er 99.9% levedygtigt udenfor livmoderen og lungerne er klar så hvis fødslen skulle gå i gang nu så vil man ikke forsøge at stoppe den... Derfor bliver han nu hjemme indtil vi er blevet forældre og er faldet på plads.

Det kribler i maven ved tanken (både øverst og nederst) og jeg kan simpelthen ikke forestille mig at jeg kommer til at gå tiden ud...Af en eller anden grund er det mig helt vildt fjernt at jeg skulle være en af de typiske førstegangsfødende som går længe over tid - det ville komme fuldstændigt bag på mig. Og jeg kommer til at forbande mig selv langt væk hvis jeg alligevel rammer terminsdatoen uden tegn på forløsning, for at være så kæk at sige det højt

Ellers går det bare vildt godt herhjemme, efter et lidt lunkent 1.trimester hvor flytning, arbejdsløshed og kvalme m.m. fik krammet på os. Vi har det truth be told bedre end nogensinde! Det bliver kysset og krammet og nusset og snakket følelser og forventninger og bygget rede i det uendelige og jeg kan mærke at min elskede bare trives fantastisk godt - både med flytningen til Danmark, hvor han omsider er faldet helt til, med os og med den forestående fødsel og rollen som far. Det er bare så fedt at mærke hvordan han bare glæder sig og drømmer og dagligt bliver mere og mere far Sidst pointeret da vi kommer forbi to tøsepiger i ålestramme leggins og stilletter med bare fødder i frostvejr og han forarget hvisker til mig da der er passeret at "hvis han var deres far havde de ihvertfald fået besked på at tage ordentligt fodtøj på - det der var da lige til en forkølelse!"

Hver aften når vi snakker sammen over Skype insisterer han på at jeg sætter den ene høredut fra headsettet ned på maven så han kan sludre lidt med sin søn, og jeg sidder somme tider med våde øjne bagefter - kæft hvor er det bare lykken at høre ham snakke kærlighedsbabysnak fra et gæsteværelse i Stockholm til lille Bum i maven i Århus..

I aften henter jeg og min kammi ham i lufthavnen og så kører vi direkte til Kent koncert - jubiiii!!! Og lørdag har svenskeren inviteret mig ud fordi han gerne vil hygge med at købe lidt af de sidste ting vi mangler, og forære mig et nyt sæt undertøj, fordi jeg fortjener en fin indpakning

Jeg får snart strækmærker af al den lykke som bare vokser og vokser...

Kærlighed er saftsusme det fedeste koncept!!!

Rosa (33+5)

 

 

 

Nåh, Rosa, hvor en dejlig fortælling, du er god med ord:-). Hjemme hos os er det altså også lige før at idyllen løber klistret ned ad væggene, vi har det simpelthen så godt sammen.

Det er bare en helt særlig tid - graviditeten og tiden op til fødslen, og jeg ved at vi i hvert fald altid vil komme til at tænke tilbage på den som noget helt særligt:-)

Knus, Tina

Så sandt...

Hvor er det skønt...

Det gør lige i hjertet her..

 Så ser man lige mig sidde og småtude lidt

Nååååhr hvor er det dejligt for jer. Og skønt når familien er samlet i 8000, fremfor at være spredt ud over hele skandinavien.

Herhjemme venter vi jo barn nummer to (termin om 1!!! uge), og også denne gang er den sidste tid en magisk tid. Lige om lidt skal vi jo finde ud af at være en familie på 4. Vi er nu enige om, at det kun kan blive endnu bedre - vi laver jo skønne unger   Farmand spørger tit lillen om ikke snart han kommer ud til far, og storebror kysser maven mange gange hver dag - så den lille mand kommer ud i verden fyldt med kærlighed til ham

Min mand er min bedste ven, elsker, verdens skønneste far og min største støtte i livet. Må lige prale og sige jeg har flere singleveninder, som siger at de venter på at finde deres Søren .

Nyd den sidste tid som kærester, om lidt starter jeres nye liv som familie.

Kh Trine

Sikke et dejligt indlæg at læse Det lyder som om du virkelig har fundet lykken og din kæreste lyder da bare som den absolut sødeste mand, man kunne tænke sig.

Jeg ønsker jer alt det bedste

knus Mathilde