undre mig...

Loggidut skriver:

vi er så forskellige herinde...og det er da fedt...men jeg undre mig af og til, og tænker om der måske er flere som har tænkt i samme baner.

Det sker af og til at et debatemne ryger lige ind under huden på folk og tænder dem så voldsomt at man skulle tro der var brand på baby.dk

årh gud hvem elsker ikke en debat...jeg gør, no shit, men...

når jeg sådan lige skimter ned over forsiden, kan jeg se der sidder mennesker med problemer, som virkelig overstiger om man modtager kontanthjælp, eller om man kan lide MCD, o.s.v...

og det der undre mig er så at en tråd omkring hvordan vi hver i sær lever, kan tage så lang tid at komme igennem, når et  spørgsmål som virkelig går i hjertet på mig (f.eks) forsvinder lyn hurtigt.

Jeg er en del af Juli 07, og har været sammen med de piger i snart 3 år, ingen falder fra, og ingen magter rigtig at komme til...vi holder sammen, stoler på hinanden, og kender hinanden, både bag skærmen, men også fra virkeligheden, vi har holdt fester, holdt baby møder, og jeg stoler 110 % på de piger...jeg ved med sikkerhed, at kommer jeg med et problem, så får jeg et svar, gerne opfulgt af en god forklaring, eller nogle trøstende ord. hvis jeg fortæller om noget der sker i mit liv, som måske kan opfattes stødende for andre, vil jeg ikke betænke mig et sekund på at snakke med pigerne fra juli, for jeg ved, med sikkerhed, at jeg bliver mødt med åbne arme.

Jeg har aldrig (med hånden på hjertet) oplevet vi har hidset os op over vores forskelligheder

Jeg ved også at mange gerne ville opleve den samhørighed, og måske også oplever den med nogle her fra siden.

Men af og til knækker filmen, og så går homonerne i hjernerne på folk (måske også mig selv) og så fortsætter man til man har fået andre til enten at bøje sig i støvet, eller man bliver så vred, at man overvejer at forlade siden.

Det undre mig, at man ikke acceptere at vi er forskellige, og at vi har forskellige meninger...gevinsten ved at beherske sig, kan jo være utrolige gode venskaber, men kan man ikke det, opnår man jo kun at folk ikke tør være ærlige...

jeg tænker af og til at man i virkeligheden kunne finde de bedste mennesker her på siden, hvis man gav sig tid til at lytte og forstå hinandens forskelligheder.

Hvad er det mon der går galt når bølgerne rider så højt, og nogen virkelig føler sig dunket oven i hovedet?

og mon man ville opføre sig lige sådan hvis man sad ansigt til ansigt med de mennesker man godt tør skælde ud herinde...

det her er ikke et debatindlæg, det er ikke en optakt til at folk skal hyle og skrige deres meninger ud, det er en stille forspørgsel til hvad i mener det er der kan gøre at vi af og til hidser os op over banale ting, når der samtidig med sidder nogen som virkelig har et reelt problem, man måske burde hidse sig endnu mere op over.

Når jeg logger mig på baby.dk, har jeg gjort det til en vane at jeg aldrig siger noget jeg ikke ville sige hvis jeg ikke sad ansigt til ansigt med personen...

hvordan tænker i andre det her...bare lidt undren...

Fint skrevet.............og er top enig. Os inde på navlestrengen har det nok lidt som jer fra juli07............ det er nærmest som en ekstra lille familie.

Folk er forskellige..........og hurra for det, men ikke alle kan forstå værdien i forskelligheder.

Loggidut skriver:

vi er så forskellige herinde...og det er da fedt...men jeg undre mig af og til, og tænker om der måske er flere som har tænkt i samme baner.

Det sker af og til at et debatemne ryger lige ind under huden på folk og tænder dem så voldsomt at man skulle tro der var brand på baby.dk

årh gud hvem elsker ikke en debat...jeg gør, no shit, men...

når jeg sådan lige skimter ned over forsiden, kan jeg se der sidder mennesker med problemer, som virkelig overstiger om man modtager kontanthjælp, eller om man kan lide MCD, o.s.v...

og det der undre mig er så at en tråd omkring hvordan vi hver i sær lever, kan tage så lang tid at komme igennem, når et  spørgsmål som virkelig går i hjertet på mig (f.eks) forsvinder lyn hurtigt.

Jeg er en del af Juli 07, og har været sammen med de piger i snart 3 år, ingen falder fra, og ingen magter rigtig at komme til...vi holder sammen, stoler på hinanden, og kender hinanden, både bag skærmen, men også fra virkeligheden, vi har holdt fester, holdt baby møder, og jeg stoler 110 % på de piger...jeg ved med sikkerhed, at kommer jeg med et problem, så får jeg et svar, gerne opfulgt af en god forklaring, eller nogle trøstende ord. hvis jeg fortæller om noget der sker i mit liv, som måske kan opfattes stødende for andre, vil jeg ikke betænke mig et sekund på at snakke med pigerne fra juli, for jeg ved, med sikkerhed, at jeg bliver mødt med åbne arme.

Jeg har aldrig (med hånden på hjertet) oplevet vi har hidset os op over vores forskelligheder

Jeg ved også at mange gerne ville opleve den samhørighed, og måske også oplever den med nogle her fra siden.

Men af og til knækker filmen, og så går homonerne i hjernerne på folk (måske også mig selv) og så fortsætter man til man har fået andre til enten at bøje sig i støvet, eller man bliver så vred, at man overvejer at forlade siden.

Det undre mig, at man ikke acceptere at vi er forskellige, og at vi har forskellige meninger...gevinsten ved at beherske sig, kan jo være utrolige gode venskaber, men kan man ikke det, opnår man jo kun at folk ikke tør være ærlige...

jeg tænker af og til at man i virkeligheden kunne finde de bedste mennesker her på siden, hvis man gav sig tid til at lytte og forstå hinandens forskelligheder.

Hvad er det mon der går galt når bølgerne rider så højt, og nogen virkelig føler sig dunket oven i hovedet?

og mon man ville opføre sig lige sådan hvis man sad ansigt til ansigt med de mennesker man godt tør skælde ud herinde...

det her er ikke et debatindlæg, det er ikke en optakt til at folk skal hyle og skrige deres meninger ud, det er en stille forspørgsel til hvad i mener det er der kan gøre at vi af og til hidser os op over banale ting, når der samtidig med sidder nogen som virkelig har et reelt problem, man måske burde hidse sig endnu mere op over.

Når jeg logger mig på baby.dk, har jeg gjort det til en vane at jeg aldrig siger noget jeg ikke ville sige hvis jeg ikke sad ansigt til ansigt med personen...

hvordan tænker i andre det her...bare lidt undren...

Stumpen skriver:

Jeg tror det er svært at bevare tonen på øffen fordi folk ikke kender hinanden... Mødregrupperne (og her tænker jeg mest på juli07 og aug06 som har fulgtes ad i 4-5 år) og nogle har mødt hinanden.. Men grupperne er intime og man kender hinandens jargon og det tror jeg gør en stor stor forskel på det skrevne ord..

Jeg mener selv at jeg skriver pænt og med en venlig tone.. Forstået på den måde at jeg sidder her på min sofa og tænker over det jeg skriver og føler mig på ingen måde sur -om det så omhandler denne tråd eller mit første svar i mcd tråden (for lige at hive den frem igen) BUT jeg som afsender skriver i en for mig venlig tone at nogen går op i x og nogen går op i y, men det er ikke ensbetydende med at modtageren føler at jeg vedkommende på en pæn velafbalanceret måde.. Modtager kan nemt føle sig ramt (og her taler jeg generelt og ikke på nogen specifik tråd) Men afsender kan ikke vide at vedkommende har trådt på modtageren medmindre modtager siger "hey, her går du over min grænse eller læser jeg det hårdere end det er?" Dermed ikke sagt at man skal smide sådan et svar afsted every time, men jeg tror du forstår min pointe..

Jeg tror at jeg hånden på hjertet kan sige at jeg kun er gået vildt over stregen i en tråd og sker der andre gange, så sig det... For mener selv at man tydelig kan læse på mine indlæg om jeg er hidsig, for så kommer bandeordene som regel frem (bare spørg mine jordmødre) Men det skrevne ord kan være farligt...

Anja -der tænkte sikke en smøre, men selv kom med en

Jammen du har evigt ret, det skrevne ord, kan være farligt...dermed også sagt at det måske kan være en god ide, lige at skimte sit indlæg igennem endnu engang før man sender det.

Og ja, vi er nogle grupper der er godt sammentømret, men som jeg lige skrev til Eva, så har grupperne også engang været nye på nettet.

jeg tror godt vi kan blive enige om at et dybere venskab gennem hele OEF ikke kan være en mulighed P.T, når man ikke tænker over hvordan man får sendt sin melding afsted, eller endnu værere, at man brænder så meget for sit emne, at det er vigtigt at bevise for modparten at man har ret.

Jeg glemmer ALDRIG da jeg i en debat med Eva, pludselig måtte stikke fingeren i jorden, og sige: ja en ting kan vi sgu blive enig om, og det er at være uenig.

af og til tænker jeg tit om kampen virkelig er vigtig for mig, før jeg kaster mig ud i en længere diskution, og af og til glipper den, og så får den gas...

bla bla, jeg gjore det igen...et langt indlæg...sorry!

men ...ja...det var vist det...lol

(fik jeg sagt noget fornuftigt???)

Jeg vil give dig fuldstændig ret i at vi så forskellige som vi er kan lære enormt meget af hinanden, hvis vi blot lyttede... jeg er en af dem som virkelig forsøger, men ad og til ja så går det lidt galt, som i kontanthjælpstråden; idet vi ikke sidder overfor hinanden og kan læse nuancen i spørgsmålet, så læses og fortolkes spørgsmålet næppe med den hensigt det blev skrevet, og så begynder min hjerne at stille alt for mange spørgsmål, og jeg bliver i tvivl om folks hensigt, og det er bestemt noget jeg prøver at lægge fra mig..

Nu gik min hjerne lige i selvsving, så må hellere stoppe her, men godt indlæg.. 

Loggidut skriver:

Jammen du har evigt ret, det skrevne ord, kan være farligt...dermed også sagt at det måske kan være en god ide, lige at skimte sit indlæg igennem endnu engang før man sender det.

Og ja, vi er nogle grupper der er godt sammentømret, men som jeg lige skrev til Eva, så har grupperne også engang været nye på nettet.

jeg tror godt vi kan blive enige om at et dybere venskab gennem hele OEF ikke kan være en mulighed P.T, når man ikke tænker over hvordan man får sendt sin melding afsted, eller endnu værere, at man brænder så meget for sit emne, at det er vigtigt at bevise for modparten at man har ret.

Jeg glemmer ALDRIG da jeg i en debat med Eva, pludselig måtte stikke fingeren i jorden, og sige: ja en ting kan vi sgu blive enig om, og det er at være uenig.

af og til tænker jeg tit om kampen virkelig er vigtig for mig, før jeg kaster mig ud i en længere diskution, og af og til glipper den, og så får den gas...

bla bla, jeg gjore det igen...et langt indlæg...sorry!

men ...ja...det var vist det...lol

(fik jeg sagt noget fornuftigt???)

Fint fornuftigt og fint forståeligt.. Dog vil jeg sige at jeg giver dig ret i at man godt kan skimme sit indlæg igennem, men modtageren kan stadig godt føle sig ramt selvom afsenderen ikke har skrevet det for at ramme... Men her kommer smileyerne selvfølgelig ind i billedet, dem har jeg lært at jeg skal huske...  men det var vist i din tid væk fra baby..

og føler modtager sig ramt, så bliver returet svaret mindre venligt og så kører rouletten...

Stumpen skriver:

Fint fornuftigt og fint forståeligt.. Dog vil jeg sige at jeg giver dig ret i at man godt kan skimme sit indlæg igennem, men modtageren kan stadig godt føle sig ramt selvom afsenderen ikke har skrevet det for at ramme... Men her kommer smileyerne selvfølgelig ind i billedet, dem har jeg lært at jeg skal huske...  men det var vist i din tid væk fra baby..

og føler modtager sig ramt, så bliver returet svaret mindre venligt og så kører rouletten...

jeps...enig...

NikitasMoar skriver:

Jeg vil give dig fuldstændig ret i at vi så forskellige som vi er kan lære enormt meget af hinanden, hvis vi blot lyttede... jeg er en af dem som virkelig forsøger, men ad og til ja så går det lidt galt, som i kontanthjælpstråden; idet vi ikke sidder overfor hinanden og kan læse nuancen i spørgsmålet, så læses og fortolkes spørgsmålet næppe med den hensigt det blev skrevet, og så begynder min hjerne at stille alt for mange spørgsmål, og jeg bliver i tvivl om folks hensigt, og det er bestemt noget jeg prøver at lægge fra mig..

Nu gik min hjerne lige i selvsving, så må hellere stoppe her, men godt indlæg.. 

tak...og se det kan man så lære noget af...

nu begynder jeg at koge...jeg må hellere daffe...det var det der var min pointe...ha ha

gid vi var bedre til det...

du får lige fingeren (altså den positive)

Loggidut skriver:

Jeg tror faktisk du har ret...

men det skal jo starte et sted, og os på juli 07 havde også en opstart, jeg var så ikke helt med fra begyndelsen, men så godt som.

og jeg kan ikke forstille mig de har kørt debatterne helt ud hvor de ikke kunne bunde igen...

og netop derfor tror jeg vi har magtet at lære hinanden at kende.

jeg tænker igen, at hvis folk (incl mig selv) kunne bevare en ordentlig tone, uden nødvvendigvis belære hinanden om livet, så kunne man måske se flere begyndende venskaber.

ahhh ja det bliver helt "lad os komme hinanden ved" agtigt, men jeg tror faktisk der kunne ske en forandring, hvis man gav plads.

Jamen, jeg er helt enig....tror bare det er svært at få en stemning som hos Jer og andre steder hvor der er et fællesskab om noget...altså det at I har børn fra samme måned og har mødtes osv.

Men ja, man burde da kunne have en god stemning hele tiden, men faktisk synes jeg slet ikke det er slemt...det er enkelt personer der ind imellem smider nogle indlæg som klart lægger op til en ekstrem debat og det er nok der man skal stoppe op og tænke, hvad er det personen vil her...er det ren provo, så ignorer-....det har jeg lært rigtig meget af at være herinde..

Knus Eva..

En anden ting, er at I har den der "de og os", inde hos jer...det er jer der er derinde og I ønsker eller kan huske at flere ønskede at siden kunne lukkes og andre skulle ikke skrive der inde osv...herinde skriver alle...kan huske jeg på et tidspunkt skrev med flere at de gamle tøser herinde fra om at have en forum der hed "de gamle" og der er jeg helt sikker på at det ville have været præcis som inde hos jer....og det handler ikke om at være en ny gruppe, men det at have et lille fællesskab om noget...

Og så kikker en del piger inde fra juli da også ind og skriver nogle indlæg i de ophedede debatter på en helt anden måde end I skriver inde hos jer...

Knus Eva..som ikke aner om det her gav mening..