Ikke to valgkampe er ens, men denne valgkamp er nu en af de mærkeligste, jeg nogen sinde har oplevet. Ikke alene har de fleste medier hovedsageligt være beskæftiget med at spekulere i eksotiske bogstavkombinationer, men valget har også i højere grad end tidligere drejet sig om rene personspørgsmål - godt hjulpet på vej af det nye radikale parti, Ny Alliance.
Dette parti for nogle af de mest højtlønnede i det danske samfund har i stedet for egentlige politiske budskaber budt vælgerne på en farvestrålende cocktail af fashionable folketingskandidater, kombineret med enkle, letforståelige paroler såsom flad skat på 40 pct., opholdstilladelse til afviste asylansøgere og en udelukkelse af Dansk Folkeparti fra dansk politik. Dykker man derimod ned i partiets politiske substans, bliver man slemt skuffet.
Ganske vist har Ny Alliance på sin hjemmeside noget, der kunne minde om et politisk program. Men kandidaternes udmeldinger i øst og vest vidner om, at programmet kun blev lavet til ære for pressen og vælgerne. Kun få hovedpunkter står fast, herunder kravet om, at Dansk Folkeparti skal miste sin indflydelse. Unægtelig et mærkeligt fundament at bygge et parti op på. Dansk Folkepartis styrke gennem hele vores levetid har jo netop været, at vi kan samarbejde med alle. Vi synes nemlig, at vore vælgere har krav på at få maksimal indflydelse.
Og indflydelse har vore vælgere især fået gennem de sidste seks år, hvor Dansk Folkeparti har fungeret som VK-regeringens parlamentariske grundlag. Det er ingen overdrivelse at sige, at vi har bragt Danmark på rette kurs.
Vi har bremset den ukontrollerede tilstrømning af udlændinge til Danmark og dermed skabt forudsætninger for ægte integration. Vi har sat de ældres vilkår på den politiske dagsorden - med krav om, at dette vigtige arbejde skal fortsætte. Blandt andet med en forhøjet ældreydelse og flere midler til hjemmeplejen. Vi har forbedret et nedslidt sundhedsvæsen, nedbragt ventetiden på behandling og med to store kræftplaner bragt Danmark foran i kampen mod kræft.
Hertil kommer, at Dansk Folkeparti har sat sine tydelige fingeraftryk på seks finanslove og et utal af forlig og aftaler - herunder kommunalreformen og velfærdsforliget. Dansk Folkeparti har fungeret som VK-regeringens sociale samvittighed, men på en så loyal og konstruktiv måde, at perioden efter 2001 har været en af de mest politisk stabile i efterkrigstiden. Dansk Folkeparti ønsker, at denne både økonomiske, sociale og politiske stabilitet skal fortsætte efter et valg.
Det kan den kun med et fortsat mandat til VOK. Dansk Folkeparti er og bliver den stærkeste garant for en bevarelse af skattestoppet og den stramme, men retfærdige udlændingepolitik. Vi er dermed også den stærkeste garant for en bevarelse af de danske værdier og den danske sammenhængskraft.
Ser man bort fra V, K og DF, ønsker alle øvrige partier markante ændringer på udlændingeområdet. Det vil jeg advare mod. En fjernelse af starthjælpen og tilbud om arbejde og ophold til afviste asylansøgere vil atter åbne en ladeport for ukontrolleret indvandring som i 1990´erne. Dansk Folkeparti er den eneste garant for, at dette ikke sker. En stemme på DF er derfor en stemme på et Danmark på rette kurs - og på en sikring af velfærden og de danske værdier.