Kan det være rigtigt?

Jeg har lige sadt og tudet overfor min kæreste at min syge far skal opreres igen igen og at jeg er nervøs for han skal dø, og spørger min kæreste om han ikke vil være hos mig og snakke og holde om mig, men efter han havde trøstet mig lidt og været lidt sød, så synes han det var nok og sagde, nå jeg går ud nu for jeg har lovet vores nabo og hjælpe med hans scooter, jeg kommer om en time. Jeg sad bare og tudede og spurgte om jeg ikke var vigtigere, og for kun en uges tid siden havde han været lidt nede pga hans søster havde prøvet nog begå selvmord, og der var jeg der 100 % for ham, nu hvor jeg har brug for ham så er en aftale med naboen vigtigere?

Naboen er forhelved 40 år mon ikke han ville forstå?

er det mig der bare er en sur k''''''?

Anonym skriver:

er det mig der bare er en sur k''''''?

Hvor er det øv det der sker høs dig lige nu med din far.

Nej jeg synes bestemt ikke du er en sur k******, du sætter jo blot ord på dine behov - det der er vigtigt for dig.

ChristinaS skriver:

Hvor er det øv det der sker høs dig lige nu med din far.

Nej jeg synes bestemt ikke du er en sur k******, du sætter jo blot ord på dine behov - det der er vigtigt for dig.

 

Mange tak. Ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre for at han gider og vælge mig frem for naboen. Og for og lytte til mine behov.

Undskyld mig, men F*** jeg var blevet sur. Jeg synes det er super flot, at du sætter ord på, at du er skide ked af det, og oven i købet bange for hvad det skal ende med med din far.

Jeg synes godt nok ikke han kan være det bekendt!!!

fra mig..

Mange tak piger. Men skal vi vædde med at han først kommer hjem når der ca er gået 2 timer eller mere selvom han sagde en time. Og når han så endelig kommer hjem så er han oh så ked af det og kan godt forstå mig og gør det aldrig igen..... Indtil imorgen. sådan er det hvergang.

men den her gang synes jeg det er for meget jeg sidder o tuder over min far, men han mener det er vigtigere og holde en aftale med naboen.

Anonym skriver:

Mange tak piger. Men skal vi vædde med at han først kommer hjem når der ca er gået 2 timer eller mere selvom han sagde en time. Og når han så endelig kommer hjem så er han oh så ked af det og kan godt forstå mig og gør det aldrig igen..... Indtil imorgen. sådan er det hvergang.

men den her gang synes jeg det er for meget jeg sidder o tuder over min far, men han mener det er vigtigere og holde en aftale med naboen.

Du er en sej kvinde, det kræver sit at sætte ord på hvad man har brug for... - og ja nu må jeg jo indrømme at jeg er ene om min graviditet og der er ingen mand/kæreste til at trøste mig når jeg er jed af det... så derfor benytter jeg mig meget af at finde ud af hvordan jeg selv kan trøste mig selv og give mig selv omsorg... måske du i stedet for at bruge din energi på at få ham til at gøre noget han tilsyneladende har svært ved, kunne brug den på dig selv... giv dig selv det du har brug for. Blot en ide..

Jeg sender dig mine bedste tanker og håber det bedste for din far!

Puha han lyder da ikke særlig sød. Må jeg være fræk og spørge hvad du laver sammen med ham (du skriver selv, at det samme gentager sig igen og igen)?

Elsker ham, og det er jo blot en lille fejl, som må laves om og jeg håber han indser det.

Han er kommet hjem nu og undskyldte og kyssede og sagde det bare var fordi han blev sur og havde brug for lige og komme ud, men at han blev ikke færdig, men vil gerne invitere mig ud og spise nu.

ChristinaS: Hvordan klre man det selv, og hvad kan man gøre selv? 

Det kender jeg bare alt for godt det der .

Da min mor blev syg sidst i feb, med væske i bughulen og indlagt. ville jeg gerne ha haft min kæreste med på sygehuset. men det ville han bestem ikke. for hun var jo ikk "død" syg i hans øjne. dagen efter skulle jeg hente hans datter hos hendes mor, for hun havde fået skoldkopper. og jeg blev mega sur og ked af det . for det kunne ikke passe jeg skulle passe HANS datter. ( jeg har aldrig haft skoldkopper). for så kunne jeg ikke tage ind til min mor med en bunke skoldkopper. men han var ligeglad og blev bare sur når jeg sagde noget.
dagen efter kom hun dog i børnehave, da der var sår på. jeg tog ind til min mor. der giv det op for mig hun ikke havde særlig lang tid til bare . Leveren var ved at stå a .
og satdig den dag idag hvor min mor stadig er på sygehuset , vil han ikke besøger hende for hun er ikk død syg. men som jeg siger nej ikke endnu. men om tre måneder er hun her ikk mere .
han er ligeglad med mig, min gravidtet og min familie ..
det var min fortælling om vores forhold for tiden. snakker dog næsten ikke sammen mere