en utaknemmelig gravid

Anna-jonas skriver:

Trine..................graviditet er noget opreklameret lort..................sådan er det bare. Kan huske at jeg imellem opkastningerne i min graviditet med Anna, sagde til Jan at han skulle bestille tid til en abort, for jeg kunne ikke holde det ud mere. Den unge kunne umuligt blive elsket, når den gjorde mit liv, så besværligt. Men ved du hvad Trine...................allerede i 12 uge, da kvalmen og opkastningerne gik væk, der begyndte jeg at GLÆDE mig, og at elske hende.

Så Trine.........................du er bare ganske almindelig gravid........

det er bare SÅ rart at du skriver det! jeg sidder her med en mor der aldrig kastede op (min mor kaster generelt ikke op, det er hun meget imod), en moster der proklamerede at hun "aldrig havde været så sund som under sine graviditeter" og en søster der kastede en lille smule op i starten af sin graviditet og som stod og gloede forskrækket på mig da jeg var hos dem sidste weekend og ørlede hele morgenen. Søren siger så også at jeg lyder som en grønlænderstiv havnearbejder når jeg kaster op!, men det er immervæk da også ubehageligt, man kramper jo helt og så hænger jeg bare på hånadvasken i armene og kaster rådden mavesyre op

nu har jeg så skidt højt og flot på alle mine regler for cola og købt en flaske idag, for det giver mig altså noget ro i maven. og ja, så har jeg drukket for meget cola i denne weekend, men det må babyen bare finde sig i, nu hvor den har besluttet at vi ikke kan lide juice og mælk længere!

Åh søde ven..... Det lyder ikke rart, men det ER altså også skide hårdt at være gravid i starten. Man er træt, har kvalme og der sker så meget med ens krop både fysisk og psykisk og det kan være svært at følge med. Det er ganske naturligt at reagere som du gør. Jeg tænker det bliver bedre når din krop slapper lidt af. Jeg havde det allerbedst da jeg var 17-20uger henne og så mange uger frem. Det kan også have noget at gøre med at du har villet det så længe og skabt et eller andet helt fantastisk (romantisk) billede af at være gravid og så rammer virkeligheden med kvalme og træthed og det var jo ikke den der dejlige ting du havde drømt om. Jeg blev også pænt skuffet og ønskede den lille bebs og kvalmen MEGET langt væk da jeg blev gravid.

MEEEEN søde Trine. Jeg synes at du skal tale med nogen om det hvis du bliver ved med at være så trist. Både for din egen men også for din bekymrede mands skyld. Men ISÆR for din egen. Det er ikke sjovt at gå og være så ked af det.... Men ja man ændrer sig også overfor kæresten. jeg havde i lang tid heller ikke lyst til kys og krammere når jeg bare havde lyst til at kaste op hele tiden. Håber du snart får det bedre. Og så må du prøve at forklare Søren i mellemtiden at du elsker ham selvom han bliver i tvivl....

Tjuhl skriver:

for fanden hvor er jeg glad for at jeg skrev mine følelser og tanker herinde!! tusind tusind tak for jeres svar, jeg har bare hylet hele eftermiddagen. og så kom Søren hjem og så hylede jeg igen og forsøgte at forklare ham hvordan jeg har det og han er så rummelig, jeg fatter det slet ikke. så siger han meget omsorgsfuldt til mig "du føler dig fremmedgjort, ligesom mange nye mødre gør, men det betyder ikke, at du bliver en dårlig mor"...jeg ved ikke hvilke bøger han læser når jeg ikke ser det, men hvor er det dog rart at han læser dem!! og bagefter hvisker han til maven "mor er bare ked af det, men hun elsker dig overalt på jorden"

jeg er virkelig glad for at høre, at det er normalt at hade første trimester - og at tingene højst sandsynligt vender indenfor en overskuelig fremtid!! jeg skal nok hænge i, men også kun fordi jeg nu ved, at jeg kan være helt hundrede procent ærlig overfor jer

imorgen eftermiddag skal jeg ind og scannes igen...vist sidste gang på klinikken og så bliver vi afsluttet derinde. det er lidt mærkeligt. jeg håber jo den har det fremragende, selvom dens mor ikke liiiige er på toppen, jeg synes der er så mange herinde der har mistet deres fostre den sidste uge

tusind tusind tak fordi I er jer!!!

ÅÅÅÅRHHHHH

Jeg holder klart på at graviditeter er noget af det mest ufede man kan udsætte sig selv for - og for mig var det hele graviditeten, ikke bare 1. trimester. Kvalmen lettede omkring uge 22-23 og derefter tog først et sclerose attack og så smerter i bækkenet og halebenet over, så jeg endte på krykker omkring uge 26 og blev sygemeldt resten af graviditeten...

Jeg afskyr det meste ved at være gravid af et godt hjerte (og alligevel gør jeg det igen - næsten - frivilligt her kun lidt over 1 år senere), men det betyder ikke at jeg ikke elsker min datter... eller Spunk, som er godt på vej til at få mig sygemeldt igen allerede 

Jeg kan ikke love dig det bliver lettere i 2. og 3. trimester, kun at det bliver anderledes og det GÅR over, og du finder ud af at det er det hele værd, og meget mere til.

Graviditeter er meget forskellige og det giver ikke mening at sammenligne, men uanset hvor let eller hård den er, bliver den MEGET nemmere, når du holder op med at være så hård ved dig selv...

Jeg slynger lige et par tilfældige ting ud:

* NEJ, du er ikke en dårlig mor fordi du ikke synes det er helt fantastisk at være gravid, og du ikke nærmest er gået i totalt symbiose med dit ufødte barn - det betyder ikke at du ikke kommer til at elske dit barn...

*NEJ, du er ikke en dårlig kone fordi du er syg, træt og hormonel. Ligesom det er kvinden, der har det utaknemmelige job at slæbe rundt på barnet, er det mandens job at støtte, trøste og bære over med sin - indimellem - urimelige kone. Og ud fra hvad du fortæller, gør han det meget godt...

*Drop skyldfølelsen over lektier og studier - så må du gå et semester om, hvis det kommer til det. Rumpenissen er vigtigere, og du får det meget bedre når du holder op med at føle dig skyldig over det.

*Spis og drik hvad du kan få ned og snup en vitaminpille - lad være med at piske dig selv over at du ikke spiser sundt og varieret nok. Det kan komme på listen når du har overskud til det.

*Lær at elske din middagslur. Det er trættende at være gravid, og en time på langs midt på dagen kan gøre en kæmpe forskel.

*Bed din mor og søster om at flette næbbet - graviditeter er forskellige og det hjælper ikke at de fortæller dig hvor fantastiske deres var, når nu din er mindre fed. Det kan de komme med efter fødslen...

og STORT   herfra til jer begge to iøvrigt. Jeg er sikker på at I bliver fantastiske forældre, og jeg lider jo iøvrigt med dig

Tjuhl skriver:

for fanden hvor er jeg glad for at jeg skrev mine følelser og tanker herinde!! tusind tusind tak for jeres svar, jeg har bare hylet hele eftermiddagen. og så kom Søren hjem og så hylede jeg igen og forsøgte at forklare ham hvordan jeg har det og han er så rummelig, jeg fatter det slet ikke. så siger han meget omsorgsfuldt til mig "du føler dig fremmedgjort, ligesom mange nye mødre gør, men det betyder ikke, at du bliver en dårlig mor"...jeg ved ikke hvilke bøger han læser når jeg ikke ser det, men hvor er det dog rart at han læser dem!! og bagefter hvisker han til maven "mor er bare ked af det, men hun elsker dig overalt på jorden"

jeg er virkelig glad for at høre, at det er normalt at hade første trimester - og at tingene højst sandsynligt vender indenfor en overskuelig fremtid!! jeg skal nok hænge i, men også kun fordi jeg nu ved, at jeg kan være helt hundrede procent ærlig overfor jer

imorgen eftermiddag skal jeg ind og scannes igen...vist sidste gang på klinikken og så bliver vi afsluttet derinde. det er lidt mærkeligt. jeg håber jo den har det fremragende, selvom dens mor ikke liiiige er på toppen, jeg synes der er så mange herinde der har mistet deres fostre den sidste uge

tusind tusind tak fordi I er jer!!!

Karo skriver:

Jeg kan glæde dig med, at jo mere kvalme man har, jo nemmere har man ved at holde på barnet. Så selv om du har det dårligt så er det faktisk et godt tegn.

Jeg er sikker på at den lille ligger sikkert og godt derinde og glæder sig meget til at vise sig frem for sin mor og far idag

uuuuh! ja, det håber jeg! jeg er SÅ nervøs

 

for fanden hvor er jeg glad for at jeg skrev mine følelser og tanker herinde!! tusind tusind tak for jeres svar, jeg har bare hylet hele eftermiddagen. og så kom Søren hjem og så hylede jeg igen og forsøgte at forklare ham hvordan jeg har det og han er så rummelig, jeg fatter det slet ikke. så siger han meget omsorgsfuldt til mig "du føler dig fremmedgjort, ligesom mange nye mødre gør, men det betyder ikke, at du bliver en dårlig mor"...jeg ved ikke hvilke bøger han læser når jeg ikke ser det, men hvor er det dog rart at han læser dem!! og bagefter hvisker han til maven "mor er bare ked af det, men hun elsker dig overalt på jorden"

jeg er virkelig glad for at høre, at det er normalt at hade første trimester - og at tingene højst sandsynligt vender indenfor en overskuelig fremtid!! jeg skal nok hænge i, men også kun fordi jeg nu ved, at jeg kan være helt hundrede procent ærlig overfor jer

imorgen eftermiddag skal jeg ind og scannes igen...vist sidste gang på klinikken og så bliver vi afsluttet derinde. det er lidt mærkeligt. jeg håber jo den har det fremragende, selvom dens mor ikke liiiige er på toppen, jeg synes der er så mange herinde der har mistet deres fostre den sidste uge

tusind tusind tak fordi I er jer!!!

Hvor er Søren bare fantastisk!! Godt du fik sagt (eller prøvet på det) hvordan du egentlig går og føler og tænker.

Jeg er sikker på, at det nok skal vende...
Man går HEEELE følelsesregistret igennem under gravidtet - flere gange. Tankerne er smukke og tankerne er meget dunkle i perioder. Hormonerne kan gøre en til det mest ubarnhjertelige monster overfor dém, som man burde være sødest imod.

Men så er det godt at Søren er så overbærende og forstående.
Til gengæld må du så være åben og ærlig om dine følelser undervejs - tage ham med, så han bedre forstår det, end at lukke ham ude, og blive kold .....for garanteret, så er det heller ikke det du egentligt ønsker at gøre.

Jeg havde nogle rigtig ubehagelige tanker engang imellem, da jeg var gravid. Og når mine flip dampede af, så fik jeg så elendig samvittighed overfor babyen i maven, over at jeg ikke bare var glad. Tænkte at den jo fornemmede mine stemninger og mit humør, og jeg var bare så sur og trist og utilfreds.
Og nøøøøj, hvor kunne jeg være bitchi overfor Kenneth. Puuuha!

Hormoner er lede. De kan drive en langt ud i sindstemningerne.
Men som de andre siger - gravidtet har sine smukke og sine trælse stunder.

1 trimester er øv, fordi man er bekymret for om fosteret klarer skærerne i de første skrøbelige uger. Hormonerne raser og man er MEGA gravid med kvalme osv, men ingen kan SE på én at man er gravid.

2 trimester er bedre. Der kommer lidt mere ro på det hele.
Babyen er der endnu, og vokser og gør sig bemærket med livsbekræftende små bevægelser som man kan mærke ....og "kommunikere" med.
Man begynder at være synligt gravid, og kvalmen er (hos de fleste) væk! Det er toppen.

3 trimester er man ved at være utålmodig, tung og besværet.
Hormonerne, maven, forventningerne med alle de følelser der følger af angst for at skulle føde, angst for at kunne slå til som forældre, lykke over at skulle møde det lille nye menneske og være forældre - panik, glæde, usikkerhed, ect....

Og inden længe, så er 40 uger gået. Og du bliver mor 

Hele dette graviditet fer ovre på no time ....bagefter! Men mens man står i det, så varer det en evighed!

DU BLIVER HELT SIKKERT EN SUPER FANTASTISK MOR!
Og dine tanker og følelser er fuldstændigt normale 

Det skal du sgu ikke have det dårligt over Trine! Jeg er også allerede godt træt af at være gravid... Jeg er os bare så udkørt og er næsten hele tiden utilpas... Det er slet ikke til at holde ud!

Jeg krydser fingre for at det snart er slut og jeg så kan komme til at nyde det! Og selvfølgelig at du også kan søde Trine... Du skal nok blive den bedste mor :)