Jeg er trist og ked :(

Efter min tur til jormoren igår, hvor hun fortalte at jeg nok skulle indstille mig på at jeg heller ikke selv ville kunne sætte fødslen i gang denne gang, har jeg bare været i et rigtigt dårligt humør .

Marcus fødsel var bestemt ikke nemt, da min krop bare ikke ville gå igang. De prøvede at sætte den igang 2 gange med hormonpiller,hvilket satte veerne igang, men jeg åbnede mig bare ikke Så derfor prøvee de at tage vandet, men de var ikke sikre på om de fik hul da der ikke kom noget vand, og da jeg stadig ikke udvigede mig så prøvede de igen, men samme resultat. Efter 30 timer i veer hvor jeg kun havde åbnet mig 2 cm, besluttede de sig for at give vefremmende drop. Det gjorde at jeg gik ind i en vild ve storm. Veerne kom lige efter hinanden, men kun få sekunders mellemrum og den rygmarvsbedøvelse de havde givet mig virkede ikke. Da jeg efter 30 minutter med ve drop tudbrølede ringede de efter en der skulle ligge slangen i ryggen om. Men det aflyste de hurtigt at de opdagede at jeg havde åbnet mig fra 2 cm til 9 på de 30 minutter.

Jeg havde bare sådan glædet mig til et helt andet fødselsforløb denne gang, men da lille Ida ligger meget højt, og med min fødsel af Marcus, tror jormoren ikke på jeg selv kan gå igang. Hun snakkede derfor om at jeg på et tidspunkt skal have lavet en hindeløsning for at gøre forløbet mere behageligt, men jeg har bare på fornemmelsen at det ikke virker . Martin prøver at berolige mig, med at sige at vi jo ikke kan være 100 % sikker på at jeg ikke selv går igang, men hvorfor skulle hun sige det hvis det ikke er fordi hun er meget overbevist om at det ikke sker.

Og så er der udsigten til at skulle være gravid 4 uger endnu Jeg ville bare så gerne have hende ud snart, men det ser ud til at vi må være tålmodige lidt endnu.

Jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Pyha, sikke dog en træls nyhed at få. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for at skulle igennem det samme igen. Det var dog også en grim oplevelse første gang. Fra 2 til 9 cm på en halv time, ohhh my god!!! Jeg forstår ikke, hvordan du har overlevet!

Skal du virkelig gå 14 dage over tid, hvis de ved, at du skal sættes igang, eller vil de vente og se tiden an?

Majastina skriver:

Jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Pyha, sikke dog en træls nyhed at få. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for at skulle igennem det samme igen. Det var dog også en grim oplevelse første gang. Fra 2 til 9 cm på en halv time, ohhh my god!!! Jeg forstår ikke, hvordan du har overlevet!

Skal du virkelig gå 14 dage over tid, hvis de ved, at du skal sættes igang, eller vil de vente og se tiden an?

Nej, de har skam tænkt sig at vente til jeg er fulde14 gage over tid, selv om de ikke regner med at jeg selv går igang.

Det eneste der måske kan gøre at de sætter mig igang før, er at hun ikke tager så meget på mere, så hvis hun pludselig stopper med at tage på sætter de mig igang før. Men jeg kan ikke rigtigt finde ud af om det er godt eller dårligt. Det er jo dejligt for mig at få hende ud, men synd for hende at hun ikke får noget at spise

Karo skriver:

Efter min tur til jormoren igår, hvor hun fortalte at jeg nok skulle indstille mig på at jeg heller ikke selv ville kunne sætte fødslen i gang denne gang, har jeg bare været i et rigtigt dårligt humør .

Marcus fødsel var bestemt ikke nemt, da min krop bare ikke ville gå igang. De prøvede at sætte den igang 2 gange med hormonpiller,hvilket satte veerne igang, men jeg åbnede mig bare ikke Så derfor prøvee de at tage vandet, men de var ikke sikre på om de fik hul da der ikke kom noget vand, og da jeg stadig ikke udvigede mig så prøvede de igen, men samme resultat. Efter 30 timer i veer hvor jeg kun havde åbnet mig 2 cm, besluttede de sig for at give vefremmende drop. Det gjorde at jeg gik ind i en vild ve storm. Veerne kom lige efter hinanden, men kun få sekunders mellemrum og den rygmarvsbedøvelse de havde givet mig virkede ikke. Da jeg efter 30 minutter med ve drop tudbrølede ringede de efter en der skulle ligge slangen i ryggen om. Men det aflyste de hurtigt at de opdagede at jeg havde åbnet mig fra 2 cm til 9 på de 30 minutter.

Jeg havde bare sådan glædet mig til et helt andet fødselsforløb denne gang, men da lille Ida ligger meget højt, og med min fødsel af Marcus, tror jormoren ikke på jeg selv kan gå igang. Hun snakkede derfor om at jeg på et tidspunkt skal have lavet en hindeløsning for at gøre forløbet mere behageligt, men jeg har bare på fornemmelsen at det ikke virker . Martin prøver at berolige mig, med at sige at vi jo ikke kan være 100 % sikker på at jeg ikke selv går igang, men hvorfor skulle hun sige det hvis det ikke er fordi hun er meget overbevist om at det ikke sker.

Og så er der udsigten til at skulle være gravid 4 uger endnu Jeg ville bare så gerne have hende ud snart, men det ser ud til at vi må være tålmodige lidt endnu.

jo men søde, der er lige så mange meninger om den sag som der er jordemødre!  der er ikke to graviditeter der er ens, og det kan lige så godt være at den hindeløsning sætter skub i sagerne.... nu har din krop jo pårøvet det før...

du må ikke være så trist søde Katja! du ved ikke om din krop klarer sagerne helt selv:0) og hvis den ikke gør, så bliver du ikke mindre kvinde af det!  Og du får alligevel jeres dejlige baby ud!

stort knus

jeg ved godt hvor frustrerende det er når ens krop bare ikke gør som der står i bøgerne

Så, rolig nu.........altså den JM er vel ikke synsk, vel?? Så hun kan i princippet ikke sige en skid om, hvorvidt du går i gang af dig selv, vel??? Der er IKKE 2 fødsler der er ens...........så sæt du nu din lid til, at din krop GODT kan finde ud af det, ikke??

Tålmodighed er en dyd, når man er så langt henne..............men det betaler sig, at være tålmodig.

Mange knus fra Mette

Jordemødre skal lade være med at sige sådan noget!! Min mor var ude for den omvendte problematik, da hun skulle have min lillebror - jordemoderen var OVERBEVIST om, at hun ville føde før tid, så det gik hun selvfølgelig og forventede....men endte med at gå hele 13 dage over tid!! Med 2-3 "snydefødsler" undervejs, hvor det hele bare gik i sig selv igen....

Bestem du dig for at være positiv (det er svært - I know!!!) og se om du ikke kan stole på dig selv og din krop!! Lille Ida er ganske sikkert værd at vente på

Trøste

Jeg kan godt forstå du er trist efter den nyhed.

Men som de andre skriver hvoirdan kan din jm være sikker på at det er sådan. 2 fødsler er jo ikk ens.

Tænk så positiv som du kan, det helle skal nok gå og Ida er jo værd at vente 4 uger på, selvom det er vild lang tid.

Du skal bestemt ikke være trist og ked af det...

Jeg havde ligesom dig en lang fødsel med min søn (Arthur), men her anden gang (kun 20 måneders mellemrum mellem de to) var det en hel anden sag... Selvfølgelig skal du lytte til din jordemoder, men jeg fik at vide at det er noget helt andet med en flergangsfødende- også selvom man har haft en lang fødsel første gang! Min første fødsel var jeg på hospitalet i næsten 12 timer før jeg fødte og her anden gang i knap halvanden time... og jeg havde åbnet mig 4-5 cm begge gange da jeg ankom til hospitalet. Denne gang med Norah stod hun også højt indtil fødslen gik i gang, jeg havde veer fra ved 15.30-tiden, kl. 21 ankom vi til hospitalet og kl. 22.37 havde jeg født hende. På 45 min åbnede jeg mig fra 4 cm og til helt åben og mit vand gik, det gjorde selvfølgelig nas, men det vil jeg næsten hellere end min første fødsel hvor det bare gik så laadgsomt. Den første gang gik jeg en uge (en uge over tid hvor tiden bare sneglede sig afsted) og anden gang fødte jeg lige på terminsdatoen. Min første fødsel tog de vandet på hospitalet, min anden fødsel gik vandet af sig selv med et ordentligt plop og en kæmpe skylle, slimproppen gik også med et "plop" lige inden jeg tog på hospitalet anden gang.

Det jeg vil sige til dig er bare, at du ikke skal gå og være trist og bekymret, jeg er sikker på at det nok skal gå hurtigere denne gang, det har jeg altså hørt fra flere jordemødre.... kroppen har jo prøvet det før, og den har prøvet at give sig og vejen er banet,det har Marcus jo sørget for. (Nu skal jeg jo ikke spille kloge-Åge).  Hvis du er så bekymret synes jeg du skal prøve at tale med din jordemoder igen - eller evt. en anden, de siger jo tit noget forskelligt. Op med humøret og selvfølgelig herfra.

Knus fra Mathilde

det er da noget underligt noget at sige!! jeg synes ikke du skal være ked af det, der er jo ikke nogen der kan forudsige hvad der kommer til at ske, uanset hvordan ida ligger lige nu. så op med humøret, nu er du kommet så langt! og hvem ved, måske får du en fødsel som helene's, så pas lige på når du skal på toilettet omkring termin

I har jo nok ret i at det kan hun ikke være sikker på.

Med til historien hører også at både min mormor og min mor er blevet sat igang ved alle deres fødsler (5 ialt), og da jeg også blev sat igang med Marcus, har jeg hele denne graviditet regnet med at blive sat igang. Min normale jm (havde en ferieafløser igår) har også hele min graviditet sagt at jeg sagtens selv kan gå igang og at min fortid ingenting har at sige.

Det sidste stykke tid har Ida møvet godt rundt dernede og jeg troede faktisk hun havde lagt sig fast. Her de sidste par uger har jeg så gået og troet at der nok ikke var så længe til hun kom nu, og at jeg helt sikkert ikke skulle sættes igang. Da jeg så får den besked igår, blev jeg bare så ked, for nu gik vi jo lige og håbede på at fødslen selv ville gå igang.

Jeg ved godt hun kommer når hun kommer, og hun er helt sikkert værd at vente på, jeg blev bare så ked og skuffet, da jeg endelig lige var begyndt at håbe på en anden afslutning denne gang.