Før jeg blev gravid har jeg SVORET at jeg skulle være den ultimative city-mum, en vaskeægte kaffe-latte mamma i Århus C - aldrig længere væk end jeg kan trille barnevognen til 7-11...
Og så sker der alligevel det med en som der er sket med så mange før mig... Man begynder at vakle... Jo større maven bliver, jo mere begynder tanker om små huse med græs omkring i udkanten af byen at trænge sig på..Og jo tættere vi kommer på 25.april jo længere væk fra byen tillader jeg mig at drømme mig - for nyligt så langt som til Højbjerg (3 km fra centrum) GISP 
Kender I andre til det? At man pludselig begynder at svigte sine boheme-idealer og drømme om græs og hæk og garage?!
Jeg har fået min kæreste til at LOVE at uanset hvor meget jeg plager så skal han holde hovedet koldt for os begge og sørge for at vi ikke kaster os ud i vilde flytteplaner før vi er mere end godt inde i min barsel! Men jeg stoler ikke på ham... Han savlede nemlig også over det fantastiske bofællesskab i Højbjerg vi kiggede på for nogle uger siden, med 5 min. til skov, strand og Mindeparken....Og jeg har taget ham i at kigge på lejligheder med have på nettet, den lille fusker...
Kh
Rosa
Anmeld