Jeg har også oplevet nogle sære ting. De ting her er fra tiden efter min søsters død. Meget af det er igennem drømme. Det er ikke direkte spøgelseshistorier.
Drøm: Natten mellem d. 20. og 21. januar 2006 havde jeg følgende drøm:
Vi er fem voksne mennesker der står sammen med en lille pige. Vi får at vide at vi voksne skal have den lille pige med igennem et rør af en slags. Vi får at vide at vi er nødt til at holde fast ved hinanden og ved pigen, for at det skal lykkedes os at få hende med igennem. Vi får også aft ide at det vil blive hårdt og at det vil gøre ondt, men hvis bare vi holder ved hinanden skal det nok gå.
Anika dødede meget tidligt om morgenen d. 21. januar 2006.
Jeg er sikker på jeg må have drømt denne drøm da hun dør.
D røm: Natten mellem 25. og 26. april 2006.: Anika er død. Men vi kan snakke med hende. Hun er en helt forkert farve i hovedet fordi hun er død. Jeg synes det er lidt væmmeligt og jeg græder. Hun siger jeg aldrig må glemme hende, og jeg siger at det gør jeg heller aldrig. Så siger hun til mig at jeg skal komme ud af min skal. Herefter vågner jeg.
26. maj 2006. Jeg er gået i seng, mens carsten sidder i stuen med nogle venner. Jeg vågner med et sæt da jeg føler at dynen bliver trukket op over min skulder, som om nogen putter mig. Jeg tror det er Carsten, men der er ikke andre end mig i soveværelset.
En anden drøm:
Jeg føler at nogen eller noget trækker i mig oppe fra, fra himlen. Jeg vågner ved at jeg næsten ikke kan trække vejret.
Endnu en drøm.
Jeg sidder sammen med min mor og ser film, mor siger til mig "Der er en engel over dit hoved", jeg kigger op og der svæver en engel rundt. Jeg råber "Tak Anika" og pludselig ser jeg hun står over i et skab, mor kan ikke se hende. Hun kommer ud og vil røre ved mig, men jeg er ikke helt glad ved det, da hun jo er død, og jeg er bange for hun føles underlig. Vi hygger os sammen hele dagen og da hun skal afsted spørger jeg "ses vi igen" (i live) hun siger nej og jeg siger "jeg glæder mig til vi ses (efter døden).
Lørdag den 24/2 2007
Clairvoyant foredrag
Jeg er lige kommet hjem fra helsemesse i Odense Congress Center. Jeg skulle til foredrag med en clairvoyant, Marion Dampier-Jeans.
Det var virkelig en oplevelse uden lige.
Jeg har altid været lidt skeptisk og tænkt, når jeg har set div. programmer om det på tv, at det da bare var nogle folk hun kendte som rakte hånden op når hun sagde hun snakkede med de døde.
Ja man kan jo tro hvad man vil, men jeg er altså ikke så skeptisk længere.
Her er hvad jeg oplevede:
Clairvoyant foredrag med Marion Dampier Jeans
Der står en pige, hun er 6-7 år har kræft. Hun siger Ani-ta, Nita, Anit eller noget lignende. Det er ikke længe siden hun er gået over.
Der er en mand der rækker hånden op og siger at deres datters perleveninde havde kræft, som 8-årig, men dog var 18 da hun døde, hun hed Anika og døde januar '06.
Marion siger: hun lignede ikke en på 18, hun var lille. Hun kunne godt lide billige smykker.
Manden siger: Ja hun lavede selv smykker.
Marion siger: Hun var altid glad, hun var meget på sygehuset men altid glad, hun grinte meget, i skulle ikke græde da hun døde. Hun kunne ikke sige så meget til sidst, havde ikke så meget stemme.
Hvad er der med dine negle?
Manden svarer at han kun har 9 negle.
Marion spørger: Hvad er der med dit hår, Anika griner af dig. Manden fortæller at han jo ikke længere har så meget hår tilbage.
Hun har det godt nu. Nu ligner hun en på 18 år.
Jeg sidder længere nede i salen og græder fordi alt peger på at det er Anika, min lillesøster. Christina, som jeg følges med, rækker hånden op og siger at Anikas søster er her. Jeg får en mikrofon i hånden.
Marion siger: Du skriver meget til hende
Mig: ja (jeg har lavet en hjemmeside om/til hende)
Marion: Du sidder meget foran computeren
Mig: ja 
Marion: Det er skarpt lys, jeg bliver helt skeløjet af at se det. Du kan jo tage solbriller på. (Jeg har fået en lysterapi lampe som jeg har brugt ved siden af computerskærmen, lyset er MEGET skarpt)
Marion siger: Anika siger “jeg er bedre til at lave smykker end dig, hun griner”
Holdt i tit hinandens hænder?
Mig: Ja
Marion: De var tit kolde, men nu er de varme igen. (Jeg ville ikke røre ved Anika da hun var død, fordi jeg var bange for hun var helt kold. Anika havde også tit meget kolde hænder og fødder).
Hun besøger dig tit. Hun siger hun elsker dig.
Jeg snakkede med manden bagefter, som viser sig at være Anikas bedste veninde, Annas, far.
Det var en kæmpe oplevelse.
Den sidste drøm var natten efter min datters fødsel. Jeg havde ligget og tænkt på Anika og at jeg ikke lige kunne bære at skulle drømme om hende om natten.
Om natten drømmer jeg så at hun ligger under min seng på sygehuset og fniser helt vildt, som for at sige "hihihi jeg kom bare alligevel"
