Kom med dine spøgelseshistorier - pleeeeeease :D

Uha, ja, jeg elsker spøgelseshistorier.... altså af den slags hvor nogen har oplevet et eller andet spooky....

Vil i ikke dele jeres historier med mig? (ja, og så lige resten af baby.dk)

pleeeeease please please pleeeeeease.......

Jeg har kun 1 - som også er meget tvivlsom....

Vi havde en gang en hund, den blev født med hoftedysplaci, men klarede sig fint, og styrede flot selv aktivitetsniveauet....
Nåh men det gik jo hverken værre eller bedre, end at hunden måtte aflives 7 år gammel, da den ikke længere kunne sove ordentligt om natten, for smerter....
Så den blev aflivet, på en dejlig bondegård, med masser forskellige dyrelugte, og her blev den også begravet på en dådyr-fold.

Jeg fik dog ret hurtigt efter, en fornemmelse af at der stod nogen i vejen for mig. Som om det var svært for mig at komme fra spisestuen til køkkenet, og nogen gange også til stuen....
Efter en dags tid med det, fik jeg på fornemmelsen at det var hunden, og efterhånden som tiden gik, følte jeg det som om den var mere og mere aggressiv over for mig. og at den havde en meget truende adfærd....
Jeg var ærligt talt lidt nervøs, for jeg husker at den også truede min familie, dog var det kun mig der fornemmede den, og jeg sagde ikke et ord til de andre der hjemme...
En dag hvor jeg var alene - efter godt 14 dage tror jeg, måske kun godt 1 uge - blev jeg enig med mig selv om at noget måtte gøres, og så måtte det briste eller bære...
Jeg stilte mig der hvor den plejede at spærre vejen for mig, og ganske rigtigt, den var der igen. Så gav jeg den simpelthen en godyl skideballe, sådan som den var vant til at høre dem, og den fik et ultimatum...

Jeg sagde noget i retning af: "Ved du hvad sofus, du må gerne være her, men du skal fandme opføre dig ordentligt. Du blev aflivet fordi du var syg, og ikke fordi vi var trætte af dig. Jeg finder mig ikke i du opfører dig sådan her, og kan du ikke forstå det må du gå din vej. Du er død nu, og det er en god ting"

Det blev altså sagt meget højt, og meget bestemt, som om jeg virkelig mente at nu skulle den fandme flytte sig ellers ville den få så mange bank at den troede det var en drøm

efter et par minutter hvor jeg følte at den ikke helt vidste hvad den skulle gøre, gik det helt væk, og jeg har ikke fornemmet hunden siden den dag...

Hvis ikke jeg var sindssyg, så ville jeg vove og påstå, at jeg fik skældt min hund over på den anden side

hehe, hyggelige med sådan en tråd..... hvis du kan finde ud af det, så er der lavet en laaaaang tråd om det for et stykke tid siden - der var nogen ret gode imellem.. jeg aner ikke hvordan man finder gamle tråde frem, men ville bare sige den fandtes, hvis det havde interesse....

Jannie

heaven skriver:

hehe, hyggelige med sådan en tråd..... hvis du kan finde ud af det, så er der lavet en laaaaang tråd om det for et stykke tid siden - der var nogen ret gode imellem.. jeg aner ikke hvordan man finder gamle tråde frem, men ville bare sige den fandtes, hvis det havde interesse....

Jannie

Okay....

øverst oppe på siden , er der et søgefelt, du kan bruge det som når du søger på google....

men det kræver jo at man ved hvad man skal søge på, af ord, da den kun viser resultaterne her fra siden

Heaven...vi tar den da igen...om ikke andet, så for at freake Tynen helt ud!

Well...i det her hus, er der sket så mange ting, og hvordan de er blevet oplevet...ja det er vidt forskelligt men:

way back, boede min farmor og farfar her i huset, min far er født her, og jeg er mere eller mindre opvokset her...

nu har manden og jeg overtaget skuden efter mine forældre begge er døde...(alt det her er forhistorie)

da mine forældre boede her, skulle min søster overnatte her, mine forældre har et gæsteværelse, oppe under kvisten, ikke just et sted man ønsker at overnatte, og min søster var bestemt heller ikke begejstret for det, så hun valgte stuen på første sal i stedet.

Hun vågnede så om natten, med den klammeste følelse, af kulde, og af ikke at være ønsket...sådan en blanding af ren og skær frygt, og da hun kiggede ned, er hun helt overbevist om at der står nogen for fodenden af hendes seng.

hun sov ikke resten af natten skal lige siges.

senere (efter min mors død) sov hun her så igen, men valgte så gæsteværelset, eftersom stuen en gang havde skræmt hende.

denne gang vågnede hun igen, men ved at nogen løftede hendes ene fod...igen var hun døden nær af skræk.

så døde min far, og vi overtog huset. Vi snakked meget om de oplevelser det gav at overtage hytten her. Og en dag hvor min mand var syg (og lå neden under i sin seng) ville jeg sætte mig i ro og mag på første sal med en god bog og en kop kaffe, da jeg sad der var der noget over bogens kant der fangede min opmærksomhed, dørhåndtaget på døren ud til toilettet (som ligger i forbindelse med gæsteværelset) begyndete i en hurtig fart at hoppe op og ned, lidt som om nogen hev i det uden at kunne komme ud (døren stod på klem) jeg ignorerede det, og regnede med det var min fatters kat (som vi beholdte efter hans død) som ikke kunne komme ud. Nå lyden blev værere og værere, og til sidst rejste jeg mig for at lukke ham ud.

Der var bare ingen, toilettet var helt og aldeles tomt, og i det jeg vender mig om, fanger mine øjne den gamle glasdør, som min bedstefar i tidernes morgen lavede, fandme om ikke dørhåndtaget på den begyndte at hoppe op og ned...ja så løb jeg sgu, direkte ned i sengen ved siden af Michael...og blev der...skide være med den gode kaffe og bog, jeg var skræmt!

Well, senere måneder senere var mine unger alene hjemme, og vi var på det tidspunkt igang med en ombygning i stuen, og på gæsteværelset, men da vi kom hjem, sad Kasper (min store dreng) helt stille nede i køkkenet, og bare var helt forstenet, hele aftenen havde der været trampelyde hen over stuegulvet, frem og tilbage, tunge trampende skridt. Og han var virkelig bange.

Efter vi har bygget om, har der ikke rigtigt været noget, undtagen når jeg går i bad, der kan jeg tydeligt høre trin på loftet over brusekabinen...men det er hverdag nu...så pyt!

well, som jeg skrev i den anden tråd, så tog jeg billeder fra min mors bisættelse, som kun kan bekræfte at der findes mere mellem himmel og jord.

ikke billeder jeg smider rundt med, eftersom de er personlige, men under en tidligere debat omkring det her emne, proppede jeg billederne ind i et fotoalbum herinde, og dem fik jeg aldrig fjernet igen.

Kan man være reel omkring billederne og acceptere de er mine, og meget personlige, er i velkommen til et kig, men det er via en PB.

Jeg vil virkelig hade mig selv hvis jeg fandt min mors bisættelse ude på internettet.

knus fra sloggi, som ved der findes noget derude!

engang var jeg hjemme ved min dengang bedste ven (det var da jeg gik i 7énde) vi var alene hjemme og han havde flere gang syntes han oplevde noget mærekligt i sit hjem også havde han hørt at man man en røg maskine kunne se dem hvis der var nogen, så vi sad med den her røg maskine og ventede spændt men efter et par timeres forsøg og ingen ting opgav vi og begyndt at pakke sammen (vi sad på en trappe der gik fra kælder til stuen) og mens vi pakkede sammen hørte vi en dør der åbnede og lidt efter smækker den mega hårdt i... så vi løb ovenpå for jeg blev mega forskrækkede og nok også lidt angst for troede jo ikke på det pjat, da vi kom op hørte vi fodtrin op af trappen og døren der åbnede og lukkede, jeg løb ud i køkknet hvor der er lå en skarp kniv på bordet og den begyndte at bevæg sig, jeg løb igen ind i stuen og satte mig i et hjørne og skreg at han skulle ringe til naboen, at han skulle få naboen til at hente os og imens stortuedet jeg...

Puha det var en utrolig skræmmende aften...

Også mens vi lå på neonotal med Daniella (vi fik et forældre værelse tæt på Daniella´s stue, lige overfor det værelse var der et rum uden vinduer eller andet, rummet fungeret som et kosteskab eller reprationsrum eller sådanne noget men den dør den stod hver aften og klappret og som sagt var der overhovedte ingen vinder osv. i det rum, og den gjorde det aldrig om dagen uanset hvordan vejret var...

Men døren den stod og klapperet på livet løst hver aften, og jeg begyndte stille og roligt at tro på at det var de små børn som ikke havde overlevet den hårde start som livet børd på for dem, jeg begyndte også at tro på at de var blevet i "vores verden" for at passe på de andre neo børn så hevr gang det gik skidt og vi fik beskeden at nu skulle vi forberede os på at nu kunne vi miste hende så snakkede jeg til døren eller satte mig ved siden af og bad dem inderligt af hele mit hjerte at hjælpe hende og våge over hende og hver gang blev hun hurtigt rask efter, og jeg følte og føler at de var med til at hjælpe hende til at komme igennem den hårde og kritisk start på livet!!

Så 2 spøgelseshistorier herfra

 

Well...i det her hus, er der sket så mange ting, og hvordan de er blevet oplevet...ja det er vidt forskelligt 

 

Uhu det lyder altså vildt.....

mariamiss6 skriver:

Uhu det lyder altså vildt.....

ja...det er en gammel historie ...min søster er ikke rigtig barn af min far. og hun har altid ment min farmor ikke var så glad for hende...så hun var skræmt af pokkers til.

jeg derimod blev ved med at sige det kun kunne være positivt..pg bla bla...lige indtil den dag med døren!

Ved ikke om jeg vil kalde den her en spøgelseshistorie, men here it goes.

I okt 2006 begår min svoger selvmord på en torsdag, vi har aftalt med familien at vi skal op og se ham i kapellet dagen efter. Min mand har sat den digitale clockradio til 8.30. Men da kl bliver 8.15 starter den ligepludselig at spille radio, vi vågner selvfølgelig og ligger og lytter til sangen, som er med cher "if i could turn back time". Tårene trillede bare ned af kinderne, vi var begge sikker på at det mar min mands bror der have været på et lille visit. Behøver jeg at fortælle at når sangen bliver spillet i radioen går vi begge helt i stå i de 3 min den varer og barer mindes. Vi har desværre aldrig hørt/set mere til min svoger, men han skal være mere end velkommen til at kigge forbi igen.

Loggidut skriver:

 

ja...det er en gammel historie ...min søster er ikke rigtig barn af min far. og hun har altid ment min farmor ikke var så glad for hende...så hun var skræmt af pokkers til.

jeg derimod blev ved med at sige det kun kunne være positivt..pg bla bla...lige indtil den dag med døren!

hehe ja det hele må have været en anelse skræmmende

WiitrioeN skriver:

engang var jeg hjemme ved min dengang bedste ven (det var da jeg gik i 7énde) vi var alene hjemme og han havde flere gang syntes han oplevde noget mærekligt i sit hjem også havde han hørt at man man en røg maskine kunne se dem hvis der var nogen, så vi sad med den her røg maskine og ventede spændt men efter et par timeres forsøg og ingen ting opgav vi og begyndt at pakke sammen (vi sad på en trappe der gik fra kælder til stuen) og mens vi pakkede sammen hørte vi en dør der åbnede og lidt efter smækker den mega hårdt i... så vi løb ovenpå for jeg blev mega forskrækkede og nok også lidt angst for troede jo ikke på det pjat, da vi kom op hørte vi fodtrin op af trappen og døren der åbnede og lukkede, jeg løb ud i køkknet hvor der er lå en skarp kniv på bordet og den begyndte at bevæg sig, jeg løb igen ind i stuen og satte mig i et hjørne og skreg at han skulle ringe til naboen, at han skulle få naboen til at hente os og imens stortuedet jeg...

Puha det var en utrolig skræmmende aften...

Aaaaarj hvor klamt... jeg tror jeg var død af skræk