Ja, det var hvad det blev til...Konrad og jeg og hans far kørte i bh ved halv ti tiden og det første vi så var et flag på halv.
Inde ved stuen hvor der plejer at stå et velkommen flag med skilt på når børn starter, der stod nu et lille flag og det var på halv...Konrad lagde heldigvis ikke mærke til det.
Men der hang en seddel på døren og en pædagog kom og fortalte at der havde været et dødsfald. En far til to af børnene i børnehaven var død i lørdags..44 år og bare sådan lige pludselig. Han efterlader sog en dreng på 4 en på 3 og en pige på 1 år...det er så skræmmende og ikke mindst da de samlede børnene på den stue Konrad går på og den lille gut skal sammen med pædagogen fortælle hvad der er sket.Inden de starter er der et par drenge der skændes om hvem der skal sidde på en stjerne på tæppet og så kommer det lige så stille fra S "min far er en stjerne nu"....ej, der kunne jeg godt nok ikke holde tårene tilbage..hvor er det bare skrækkeligt og så sidde der og se den lille dreng på 3 år fortælle imens de andre børn og ham selv også, egentlig ikke ved sådan rigtigt hvilke voldsomme konsekvenser det har...og hvad det betyder.
Nå, men Konrad havde 1½ time dernede med rasmus og jeg og det var en super oplevelse, men han havde fået nok og den melding om en død far der aldrig vågner eller holder op med at være død, den påvirkede ham altså..
hvor er livet dog bare tragisk ind imellem..stakkels tre små børn der mistede en far og stakkels far der mistede muligheden for at præge og opleve sine børn blive voksne mennesker..
Nå, men bare en lille opdatering herfra...pas godt på hinanden...
Knus..
Anmeld