Ihhh en hyggelig tråd.... 
Jamen jeg har faktisk lige et billede liggende som bringer rigtig gode minder frem hos mig.
Det er taget en jul oppe ved min mormor og morfar den 26. december. Er lidt i tvivl om året.... men tror det var i 1996. Jeg kan tydeligt huske denne aften. Min lillesøster Line, fætter Nicolai og jeg legede ovenpå hos min mormor og morfar (Nicolais farmor og farfar). Vi legede sygehus, og jeg var lægen og min søster og Nicolai var patienterne, der havde brækket henholdsvis en arm og et ben (må nok nærmere have været skadestue vi legede så
). Og så skulle vi ned og have julefrokost-mad, og Line og Nicolai beholdte altså deres "gips" på. Kan se på billedet at Line har nattøj på, og mener faktisk også hun var lidt småsyg den dag.
Sjovt at man så tydeligt kan huske nogle bestemte begivenheder. For det var ikke fordi den dag var meget anderledes end så mange andre hos min mormor og morfar, men nok netop derfor må det være et af mine bedste minder. Fordi jeg så tydeligt husker følelsen af barndomsglæde, kærlighed, familie.... og mest af alt, min elskede mormor, som altid har været min HELT. Mit absolut største forbillede. Har aldrig mødt en person med så stort et hjerte som hende.
Og både min morfar og mormor døde så også ca. 1½ år efter dette billede er taget. Netop derfor er det også en dejlig måde at huske dem på. Begge helt igennem fantastiske mennesker 
Det er forresten min lillesøster der står op på stolen, min fætter der sidder med en "gips"-arm og mig i sort trøje og mine ELSKEDE orange spencerbukser (ja, jeg har gået MEGET i spencerbukser), og så min morfar med ryggen til og min mormor der står i højre side med hvid trøje og også ryggen til.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld