De havde en affære i to år!!!

Jeg har først nu fundet ud af, at min bedsteveninde havde en affære med min eks-kæreste i to år (ham jeg har barn med)

Selv da jeg gik højgravid rendte de to og hyggede sig.

Jeg er så såret, og tror ikke jeg er i stand til, at tilgive nogen af dem.

Det skal siges at jeg har haft en kamp med min eks, om at han skulle være der for vores søn. Der sad min såkaldte bedsteveninde og støttede mig hver gang jeg var ked af det. Tanken om at hun nok har siddet og tænkt "Jaja, lad os nu komme videre, så jeg kan se ham igen"..

Jeg opdagede det i sidste fredag da min veninde og jeg var til fest, hvor min eks også var med. Da vi kommer ned i byen ser jeg dem med det samme sidde og kysse, og går hen og spørger hvad det er for noget. Det endte så med, at de kørte hjem til ham i meget beruset tilstand. Dagen efter prøvede de at bilde mig ind, at hun havde sovet på sofaen hos ham. 
En af de andre der var med til festen, havde hørt dem snakke om, at det var godt jeg ikke var sammen med ham mere, for så kunne de endelig ses rigtigt!  Og sådan fandt jeg ud af, at de havde haft en affære.

Jeg har den holdning at: "Eks-kærester og søskende er et no-go". Og den holdning havde min veninde også - havde hun i hvert fald sagt..

Men nu har de begge sagt undskyld, og de mener ikke de skal ses mere. Nu når det er opdaget er det åbenbart ikke så spændende mere!

Min veninde bliver ved med at skrive lange "Undskyld- jeg hader mig selv for det"- beskeder. Og jeg har bare mest brug for, at være i fred. Kan slet ikke forstå, at hun har kunnet gå bag ryggen på mig i så lang tid.
Hun har fået ødelagt så mange ting for mig nu. Et venskab med hende. Et venskab med min drengs far. Fordi vi ikke længere kan snakke sammen som venner, vil han ikke længere samarbejde om samværet med vores dreng. Så nu må jeg tage i statsforvaltningen..

Er det mig der overdriver situationen?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har stadig følelser for min drengs far - men ved vi aldrig vil kunne få det til at fungere - og specielt ikke nu! 

Jeg har først nu fundet ud af, at min bedsteveninde havde en affære med min eks-kæreste i to år (ham jeg har barn med)

Selv da jeg gik højgravid rendte de to og hyggede sig.

Jeg er så såret, og tror ikke jeg er i stand til, at tilgive nogen af dem.

Det skal siges at jeg har haft en kamp med min eks, om at han skulle være der for vores søn. Der sad min såkaldte bedsteveninde og støttede mig hver gang jeg var ked af det. Tanken om at hun nok har siddet og tænkt "Jaja, lad os nu komme videre, så jeg kan se ham igen"..

Jeg opdagede det i sidste fredag da min veninde og jeg var til fest, hvor min eks også var med. Da vi kommer ned i byen ser jeg dem med det samme sidde og kysse, og går hen og spørger hvad det er for noget. Det endte så med, at de kørte hjem til ham i meget beruset tilstand. Dagen efter prøvede de at bilde mig ind, at hun havde sovet på sofaen hos ham. 
En af de andre der var med til festen, havde hørt dem snakke om, at det var godt jeg ikke var sammen med ham mere, for så kunne de endelig ses rigtigt!  Og sådan fandt jeg ud af, at de havde haft en affære.

Jeg har den holdning at: "Eks-kærester og søskende er et no-go". Og den holdning havde min veninde også - havde hun i hvert fald sagt..

Men nu har de begge sagt undskyld, og de mener ikke de skal ses mere. Nu når det er opdaget er det åbenbart ikke så spændende mere!

Min veninde bliver ved med at skrive lange "Undskyld- jeg hader mig selv for det"- beskeder. Og jeg har bare mest brug for, at være i fred. Kan slet ikke forstå, at hun har kunnet gå bag ryggen på mig i så lang tid.
Hun har fået ødelagt så mange ting for mig nu. Et venskab med hende. Et venskab med min drengs far. Fordi vi ikke længere kan snakke sammen som venner, vil han ikke længere samarbejde om samværet med vores dreng. Så nu må jeg tage i statsforvaltningen..

 

Er det mig der overdriver situationen?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har stadig følelser for min drengs far - men ved vi aldrig vil kunne få det til at fungere - og specielt ikke nu! 

Ved slet ikke hva jeg skal skrive andet end ....hold da op jeg ville også blive så såret og ked af det hvis jeg fandt udaf sådan noget....det er simpelthen for meget, tænk hvis de selv blev behandlet sådan .......man skal være ved andre som man selv vil behandles!!!!!!

du får i hvert fald en kæmpe fra mig

knus jill

jillkolsbjerg skriver:

 

Ved slet ikke hva jeg skal skrive andet end ....hold da op jeg ville også blive så såret og ked af det hvis jeg fandt udaf sådan noget....det er simpelthen for meget, tænk hvis de selv blev behandlet sådan .......man skal være ved andre som man skal vil behandles!!!!!!

du får i hvert fald en kæmpe fra mig

knus jill

Tak skal du have.

Har bare været så meget i tvivl, om jeg har overdrevet det hele.
Altså, vi er jo ikke sammen længere - så om det ikke kunne gøre ligemeget.

Men det kan det virkelig ikke - det  har såret mig rigtig, rigtig meget! 

Anonym skriver:

Jeg har først nu fundet ud af, at min bedsteveninde havde en affære med min eks-kæreste i to år (ham jeg har barn med)

Selv da jeg gik højgravid rendte de to og hyggede sig.

Jeg er så såret, og tror ikke jeg er i stand til, at tilgive nogen af dem.

Det skal siges at jeg har haft en kamp med min eks, om at han skulle være der for vores søn. Der sad min såkaldte bedsteveninde og støttede mig hver gang jeg var ked af det. Tanken om at hun nok har siddet og tænkt "Jaja, lad os nu komme videre, så jeg kan se ham igen"..

Jeg opdagede det i sidste fredag da min veninde og jeg var til fest, hvor min eks også var med. Da vi kommer ned i byen ser jeg dem med det samme sidde og kysse, og går hen og spørger hvad det er for noget. Det endte så med, at de kørte hjem til ham i meget beruset tilstand. Dagen efter prøvede de at bilde mig ind, at hun havde sovet på sofaen hos ham. 
En af de andre der var med til festen, havde hørt dem snakke om, at det var godt jeg ikke var sammen med ham mere, for så kunne de endelig ses rigtigt!  Og sådan fandt jeg ud af, at de havde haft en affære.

Jeg har den holdning at: "Eks-kærester og søskende er et no-go". Og den holdning havde min veninde også - havde hun i hvert fald sagt..

Men nu har de begge sagt undskyld, og de mener ikke de skal ses mere. Nu når det er opdaget er det åbenbart ikke så spændende mere!

Min veninde bliver ved med at skrive lange "Undskyld- jeg hader mig selv for det"- beskeder. Og jeg har bare mest brug for, at være i fred. Kan slet ikke forstå, at hun har kunnet gå bag ryggen på mig i så lang tid.
Hun har fået ødelagt så mange ting for mig nu. Et venskab med hende. Et venskab med min drengs far. Fordi vi ikke længere kan snakke sammen som venner, vil han ikke længere samarbejde om samværet med vores dreng. Så nu må jeg tage i statsforvaltningen..

 

Er det mig der overdriver situationen?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har stadig følelser for min drengs far - men ved vi aldrig vil kunne få det til at fungere - og specielt ikke nu! 

Puha.... sikke en opførsel!!

Det fortjener du bestemt ikke.

Nu kan det godt være det lyder lidt hårdt det jeg siger. Men du bliver nødt til at droppe dem begge. Sådan en "veninde" er bestemt ikke nogen veninde!!

Hun har dolket dig i ryggen, og det kan bestemt ikke tilgives!

Ud af vagten med dem begge.

Det er sgu heller ikke sjovt når man stadig har følelser for ham!!

Hvor længe var du sammen med ham??

Et kæmpe til dig.

Håber du kan holde hovedet lidt højt. Ellers tag en pause fra det hele med din guldklump

Anonym skriver:

 

Tak skal du have.

Har bare været så meget i tvivl, om jeg har overdrevet det hele.
Altså, vi er jo ikke sammen længere - så om det ikke kunne gøre ligemeget.

Men det kan det virkelig ikke - det  har såret mig rigtig, rigtig meget! 

Altså uanset så har de begge været i dit liv indtil videre jo....og hvem ville ikke blive såret over at have været holdt for nar i 2 år uanset om man er sammen mere eller ej......de skulle skamme sig

knus jill

Fy for satan! Ej hvor havde jeg brækket nakken på den dumme kælling! En ting er at fyre er nogle svin- men vi tøser burde sku være der for vores veninder IKKE bolle med deres mænd!! Nøj hvor må du hade dem! Bliver helt sur på dine vejne..

Milla-Victoria's mor skriver:

 

Puha.... sikke en opførsel!!

Det fortjener du bestemt ikke.

Nu kan det godt være det lyder lidt hårdt det jeg siger. Men du bliver nødt til at droppe dem begge. Sådan en "veninde" er bestemt ikke nogen veninde!!

Hun har dolket dig i ryggen, og det kan bestemt ikke tilgives!

Ud af vagten med dem begge.

Det er sgu heller ikke sjovt når man stadig har følelser for ham!!

Hvor længe var du sammen med ham??

Et kæmpe til dig.

Håber du kan holde hovedet lidt højt. Ellers tag en pause fra det hele med din guldklump

Jeg føler mig virkelig dolket!!

Jeg har sagt til hende, at hun ikke skal kontakte mig mere. Og hvis jeg en dag føler, at jeg kan tilgive hende, skal jeg nok kontakte hende!

Jeg var sammen med ham i lidt over to år. Og vi har jo et barn sammen i dag - så det er lidt svært at droppe ham også!

Vigsen89 skriver:

Fy for satan! Ej hvor havde jeg brækket nakken på den dumme kælling! En ting er at fyre er nogle svin- men vi tøser burde sku være der for vores veninder IKKE bolle med deres mænd!! Nøj hvor må du hade dem! Bliver helt sur på dine vejne..

Tak.

Jeg er også meget sur, såret, skuffet og vred.
ind i mellem ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv!

Og forstår slet ikke hvorfor han så inderligt ønskede et barn med mig, når han lå og knaldede hende ved siden af! 

Jeg synes det er lidt svært at forholde sig til når ikke man ved noget rigtig...dig og din x var ikke sammen da din veninde og han var det eller? hvor meget var de sammen, ved du det? var det som kærester, et par gange sammen, jævnligt sammen eller?

Jeg synes du skal tage en lang snak med din veninde og evt også med din x hvis du har brug for det. Find ud af hvad der vitterlig er sket og hvordan, spørg om hun elsker ham, måske de virkelig gør det og at hun så er bange for at miste dig, forståeligt nok. Og ja, i den ideelle verden sker sådan noget ikke, men sådan er verden bare ikke altid...og giv dig selv god tid...du behøver ikke tilgive eller i hvert fald ikke nu...gennemlev den her hårde proces lige nu og måske du ser på det hele på en anden måde om nogle måneder eller år.

Min bedste veninde gennem 25 år og min x lavede noget værre lort få måneder efter jeg var gået fra min x og hvor vi stadig var i en svær følelsesmæssig proces og det var SÅ HÅRDT..jeg følte hun valgte at dø fra mig og forsvinde fra mig helt frivilligt...følte mig så smidt væk og intet værd.

Der gik et år før jeg så min veninde igen, jeg savnede hende i mit liv hele det år der gik og på mange måder følte jeg også det forkert, fordi sådan noget skal jo ikke tilgives eller?

En dag talte jeg med en der havde prøvet det samme og hun vendte den om...sagde jeg til at jeg gøre op med mig selv om det hun havde gjort var værre end det jeg og hende mistede...og nej, det var det sgu ikke..han var ikke det værd og jeg ved hun aldrig ville svigte igen.

Men altså..jeg tog derind..tudede hele vejen...jeg gav slip på det, tilgav hende og vores venskab er stadig og jeg vil aldrig undvære hende..elsker hende så højt.

De bedste tanker til dig..

Eva