Hvad gør vi galt??? :(

Halløjsa

Nu har jeg ikke lige læst de andres svar igennem (det er jo midt i x-factor &nbsp

Men det er en fase ALLE skal igennem  Og alle mødre vil på et eller andet tidspunkt føle at de er utilstrækkelig.

Herhjemme er vi heldigvis ovre den fase!! Men den stod da på i et par mdr!!

Jeg gør det at jeg starter med at sige "Nej, det vil mor ikke have", efter anden gang hvor hun ikke hører efter, så får hun at vide at det er ind på værelset, og så går hun selv vejen derind, og sætter selvfølgelig i skrig.

Hun sætter sig på sengen og skriger i max 5 min. Når hun så stopper med at skrige, så går jeg med det samme ind til hende, og sætter mig hos hende, snakker med hende, og forklarer hende at det vil mor ikke have at hun gør!! Så giver vi knus, et lille nys, og så kommer hun med ud igen  Og det hjælper HVER GANG

Håber det kan hjælpe lidt med en forklaring om hvad vi gør herhjemme

Held og lykke

Knus Pernille

LotteN skriver:

Hvis bare det var muligt og tage min datter stille og roligt væk fra det hun har gang i, gjorde jeg det skam gerne - men når hun har sat sig noget for og hun ved det er forkert, så sætter hun i skrig!!!

men ja, det er nok are lige en fase vi skal igennem - åhr jeg håber fasen er kort

Hun må jo gerne skrige..... Det skal bare ikke "honoreres" med opmærksomhed.
- Nu lyder jeg som en hippie, og det er jeg sgu ikke. Tværtimod vil jeg næsten sige....

Og jeg kan godt huske da jeg havde tvillinger på 17 måneder der lavede de numre du beskriver, samt en storebror på 3 år, der oss kunne tricks. SKRIG SKRÅL og... Pyha!

Men jeg orkede ikke at de sku styre, så jeg ignorerede ganske enkelt deres negative handlinger, og efterhånden fandt de ud af, at jeg elskede at lege, hygge, grine, men gad dem bare ikke når de var på tværs.

Og gu må de være sure, men de fik ikke andet ud af, at de selv sku høre på balladen.....

Gav det mening?
- Osse selvom jeg ved beskrivelsen er LET, og at selve udførslen er en anden ting!

LotteN skriver:

Åhr jeg synes det er svært og være mor lige for tiden. jeg føler mig som jordens dårligste mor, aner ikke hvad jeg skal gøre og hvad vi gør forkert...

Vores datter Lærke på 20 måneder forstår ikke når vi foræller hende ting hun ikke må... hun sidder og tager fødderne op på bordet, vi tager dem ned igen og hun bliver ved - så skubber vi stolen tilbage og hun sætter i skrig. HUn tager sin tallerken og kaster væk, så maden lander på bordet...
Her til aften stod hun og tændte og slukkede lyset  i køkkenet og hun fik nej flere gang. hun blev løftet væk og sat ind i sofaen og hun satte defeter i skrig. Hun kommer ud i køkkenet igen og kravler op og kigger på mig, smiler og tænder og slukker så igen og bliver sat ind i sofaen og sætter i skrig. det sker 3 gange og jeg føler mig som en frygtelig dårlig mor, der bare lader hende sidde derinde og skrige og 3. gang er jeg simpelthen så frustreret at jeg bare tager hårdt fat i hende og sætter hende hårdt på sofaen jeg orker ikke mere og ved ikke hvad jeg skal gøre - jeg ender med at kaste mig ind på sofaen og stortude - og oven i et hele så ville lærke ikke med os hjem fra dagplejen idag, men ville blive ved lone (dagplejemoderen) og her skreg hun også det hele ned - og så føler jeg mig bare som intet værd - åhr jeg synes det er hårdt lige fortiden - hun prøver os virkelig af..

vil vidst ikke rigtig noget med dette, tror bare lige jeg skulle ud med det ...

Aller først ... ET KÆMPE KRAM TIL DIG!!!!!

Vi har været der! Jeg ringede grædefærdigt til min mor og spurgte hvad vi dog gjorde galt og vores datter fejlede noget siden hun opførte sig sådan!

Det er helt naturligt.... ja desværre.... de prøver os af.

Jeg kan ikke fortælle dig hvordan du skal stoppe det, vi fandt aldrig en løsning men pludselig en dag var hun ovre den forfærdelige periode...

Håber for jer at det snart sker hos jer!!!!