Hvad gør vi galt??? :(

Åhr jeg synes det er svært og være mor lige for tiden. jeg føler mig som jordens dårligste mor, aner ikke hvad jeg skal gøre og hvad vi gør forkert...

Vores datter Lærke på 20 måneder forstår ikke når vi foræller hende ting hun ikke må... hun sidder og tager fødderne op på bordet, vi tager dem ned igen og hun bliver ved - så skubber vi stolen tilbage og hun sætter i skrig. HUn tager sin tallerken og kaster væk, så maden lander på bordet...
Her til aften stod hun og tændte og slukkede lyset  i køkkenet og hun fik nej flere gang. hun blev løftet væk og sat ind i sofaen og hun satte defeter i skrig. Hun kommer ud i køkkenet igen og kravler op og kigger på mig, smiler og tænder og slukker så igen og bliver sat ind i sofaen og sætter i skrig. det sker 3 gange og jeg føler mig som en frygtelig dårlig mor, der bare lader hende sidde derinde og skrige og 3. gang er jeg simpelthen så frustreret at jeg bare tager hårdt fat i hende og sætter hende hårdt på sofaen jeg orker ikke mere og ved ikke hvad jeg skal gøre - jeg ender med at kaste mig ind på sofaen og stortude - og oven i et hele så ville lærke ikke med os hjem fra dagplejen idag, men ville blive ved lone (dagplejemoderen) og her skreg hun også det hele ned - og så føler jeg mig bare som intet værd - åhr jeg synes det er hårdt lige fortiden - hun prøver os virkelig af..

vil vidst ikke rigtig noget med dette, tror bare lige jeg skulle ud med det ...

Mit råd vil helt klart også handle om at aflede hende...især hendes alder taget i betragtning. Hun er ikke gammel nok til at forstå betydningen af nej.

Men brug gerne ordet (men kun 1 gang)... Så når hun leger med lyset siger du roligt nej, kalder hende til dig og afleder med et eller andet så hun glemmer det man ikke må. Det har virket på vores datter. Det var nemmest for os at aflede hende ved at give hende et "job". Fx at hun skulle hjælpe mig med at flytte noget fra bordret, finde en bamse eller noget i den stil...noget der gjorde hun hjalp til og fik noget positiv opmærksomhed, når det lykkes at løse opgaven.

Det er også rart at slippe for at skulle skælde ud, og istedet lærer dem hvad de gerne må. Tålmodighed er vigtig når man skifter taktik. Hun skal lige vænne sig til at du nu gør tingene lidt anderledes.

Vores dreng bliver 19 mdr om et par dage og det er bedst at aflede hans opmærksomhed, siger vi nek for meget syntes han først det er sjovt.

Så at finde på et elelr andet at lege eller find noget hun men ikke lige plejer at lave er en god ting. elvfølgelig skal hun lære hun ikke må, men i den alder handler det jo om at teste og siger man nej hele tiden så bliver det bare så træls i længden.

Jeg kan godt forstå din frustration, og kan sagtens huske min datter i den alder.

Vi brugte ogsådet at aflede. det resulsterede så desværre i at hun blev dybt ulykkelig, hvis nogen tillod sig at sige ordet nej til hende, så det måtte vi lige lege-træne og også til selv at bruge meget bevidst, for man kan jo ikke gå gennem verden uden at få et nej.

Min søster der er psykolog, bosidende i Canada, bruger time-out, lidt som dig et minut pr år de er fyldt, også da pigen var to år. - Vi har forsøgt men uden held.

Du skal bare vide - jeg tror alle forældre kender til det du beskriver. Og vi har alle følt os som verdens dårligste, eller efterfølgende tænkt det dunne jeg have gjort anderledes. Jeg skriver det kun for endnu en gang at understrege , - du er ikke alene!!!!

ida

Nu er jeg ikke selv kommet dertil endnu (Han er kun 10 mdr)

Men kan huske fra min karriere som ung pige i huset, at nej ikke har den ønskede virkning, selvom det kommer helt pr. refleks fra den voksne, når der skekr noget man ikke må!

afledning, tror jeg også på er den bedste ting. Og ellers ikke lave en stor ting ud af det hun gør, som er forkert/ignorere det.

Altså, slukker og tænder hun lyset, så ville jeg uden at sige noget, bære hende væk derfra, uden at kigge på hende, give hende nogen form for mulighed for at aflæse mig. Give hende noget alternativt at lave, og gentage, gentage, gentage indtil hun ikke har interesse for kontakten mere......

Jeg vil derimod give ALT den POSSITIVE opmærksomhed jeg kan, når hun så laver noget, som hun gerne må/du syns er værd at give possitiv opmærksomhed.

Gav det mening??

Knus Jo
- som sender en kæmpe krammer.
De små banditter giver mange glæder, men f..... osse mange bekymringer, grå hår og tålmodighedstests!!

Ja - vil da også (som iris-mor) lige understrege at jeg tror alle der svarer har været i samme situation! Så du er bestemt ikke alene.

Der kommer perioder hvor man føler sig utilstrækkelig, men du viser jo at du er en god og omsorgsfuld mor - når du åbner op og spørger efter andres erfaring.

Jeg kan godt forstå din frustration, og kan sagtens huske min datter i den alder.

Vi brugte ogsådet at aflede. det resulsterede så desværre i at hun blev dybt ulykkelig, hvis nogen tillod sig at sige ordet nej til hende, så det måtte vi lige lege-træne og også til selv at bruge meget bevidst, for man kan jo ikke gå gennem verden uden at få et nej.

Min søster der er psykolog, bosidende i Canada, bruger time-out, lidt som dig et minut pr år de er fyldt, også da pigen var to år. - Vi har forsøgt men uden held.

Du skal bare vide - jeg tror alle forældre kender til det du beskriver. Og vi har alle følt os som verdens dårligste, eller efterfølgende tænkt det dunne jeg have gjort anderledes. Jeg skriver det kun for endnu en gang at understrege , - du er ikke alene!!!!

ida

Time outén er nu heller ikke noget vi normalt gør brug af, men det blev det lige midt i frustationen idag... noget nyt skulle prøves!
Jeg har selv arbejdet i en børnehave, hvor der ikke var noget ord der hed nej, men "du må gerne" så den bruger vi skam også herhjemme, men det er bare ikke altid den heller virker..

og dersværre er overskuddet ikke altid lige til at aflede, når man har gjort det mange gange i løbet af dagen...!
Men djeligt og høre jeg ikke er deneneste der står med det (selvom jeg nu godt viste det inderst inde )

SpunkenJo skriver:

Nu er jeg ikke selv kommet dertil endnu (Han er kun 10 mdr)

Men kan huske fra min karriere som ung pige i huset, at nej ikke har den ønskede virkning, selvom det kommer helt pr. refleks fra den voksne, når der skekr noget man ikke må!

afledning, tror jeg også på er den bedste ting. Og ellers ikke lave en stor ting ud af det hun gør, som er forkert/ignorere det.

Altså, slukker og tænder hun lyset, så ville jeg uden at sige noget, bære hende væk derfra, uden at kigge på hende, give hende nogen form for mulighed for at aflæse mig. Give hende noget alternativt at lave, og gentage, gentage, gentage indtil hun ikke har interesse for kontakten mere......

Jeg vil derimod give ALT den POSSITIVE opmærksomhed jeg kan, når hun så laver noget, som hun gerne må/du syns er værd at give possitiv opmærksomhed.

Gav det mening??

Knus Jo
- som sender en kæmpe krammer.
De små banditter giver mange glæder, men f..... osse mange bekymringer, grå hår og tålmodighedstests!!

Hvis bare det var muligt og tage min datter stille og roligt væk fra det hun har gang i, gjorde jeg det skam gerne - men når hun har sat sig noget for og hun ved det er forkert, så sætter hun i skrig!!!

men ja, det er nok are lige en fase vi skal igennem - åhr jeg håber fasen er kort

Det er meget normalt. De søde dejlige babier bliver nogle maskiner til at gøre mor sur! :-D  De prøver at finde vores grænse og hvor meget de må og de ikke må bestemme og de er ved at øve sig med at få deres vilje...  Her har vi præcis det samme og jeg fik at vide at nogle gange er højpunktet når de bliver 3 år!!! Puha!

Det der virker for os er at komme ned til hans højde og sige med en meget lav og alvorlige stemme "man må ikke smide mad på gulvet (eller det hvad der nu sker oftest), du må lege med dine legetøj og du må kaste bolde udenfor, men derhjemme man må ikke smide mad på gulvet. Mor må ikke, far må ikke (og så finder jeg en række navne og bliver ved og ved i et styk tid) og du må hellere ikke. Men du må meget gerne finde to kop og så lege med vandet (han kan godt lide at flytte vandet fra en kop til den anden)" Jeg fik at vide, at det er godt at give dem en alternativ. Og det fungere faktisk meget godt. Men nogle gange har det været slemt med nogle ting og han blev sat i en hjørne i et par minutter. Så gik jeg (eller far) til ham og igen ned på hans højde og med en lav stemme sige: husk at man må ikke slå, ellers kommer du til hjørnet igen. Man må ikke slå. Og så giver jeg ham en krammer og jeg finder på noget sjovt...