Vinker skriver:
Kan godt forstå I vælger at udskyde bryllupet. Det skal jo være en dag som du kan gå og glæde dig til - ikke en du blir vildt stresset over. At I venter til næste år gør ikke den store forskel i sidste ende selvom jeg godt kunne forestille mig at det er svært at vente, men som situationen ser ud nu er jeg sikker på du inderst inde er lettet over at I har udskudt det!?
Kan godt forstå du endnu en gang bander over din skide ryg, men det hjælper desværre ikke noget andet end du blir bitter og irriteret. Jeg ved godt at man ikke kan tænke positivt hele tiden når nu der har været så meget modgang, men er sikker på at det kun går den rette vej fra nu af!
Glæd jer over I har smukke skønne Nikoline og nyd hende i fulde drag. Hvis I om nogle år finder ud af at I faktisk utroligt gerne vil have et barn mere og føler en smule overskud melde sig så tag en snak med de kloge hoveder og hør hvad de mener og tror. Husk at intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet!
Sender dig en masse varme tanker og knus

Jeg kan godt sætte mig ind i dine følelser, Karina. Og nej, det er slet ikke fair, at ryggen skal diktere dit liv.
Men sådan er det desværre nok...
Som du selv skriver, så har du dårlig samvittighed overfor Nikoline - men husk lige på, at det ikke er fordi du har taget nogle forkerte valg. Det er en situation, du ikke er herre over. Men jeg forstår godt, at du har de her følelser.
Og så kan jeg forestille mig, at Nikoline slet ikke oplever det som, at hendes mor ikke kan de her ting. Hun har jo en mor og en far, der elsker hende og deles om tingene. Det er bestemt ikke alle børn, der har det.
Men jeg forstår godt din frustration over, at du ikke kan det, du ønsker.
Mht. bryllup, så synes jeg at det er en rigtigt god beslutning!
For selv har jeg ikke lyst til at kigge tilbage på en dag, der kostede mere/flere blod, sved og tårer, end glæder.
Forstået på den måde, at økonomien skal være der til det. Jeg vil ikke gældsættes i mange år for en enkelt dag, ligesom jeg vil have, at optakten skal være glædelig og det bliver den som regel ikke, hvis der stresses...
Karina, jeg håber, at det hjælper dig lidt, at du får lidt luft omkring det. Og jeg håber også, at det hjælper at tænke på jeres dejlige datter, der trives og ingenting mangler - heller ikke kærlighed.
Stort
herfra.