Øv - dumme hunde!

Jeg trude ikke have en hund som var faret efter nogen. tænk hvis det er jeres lille barn som kommer kravlende hen til den og den så fare på barnet. puha den tanke kan jeg selv ikke have.

Min sigerfamilie har lige fået aflivet deres dejlig hund gennem næsten 13 fordi den bed svigermor helt uden grund, men hun er osse dp. men hun skulle lige have ham ned fra deres seng da han var våd og i det hun rækker armen ind for at skubbe lidt til ham sider han i hånden på hende. Svigerfar ville ikke af med hunden han kunne jo bare komme med ham på arbejde og så kunne han være i et andet rum når vi kom med Nicklas, men det var jo heller ikke faire for hunden så de ringede til dyrlægen dagen efter og han sagde osse at sådan som det var sket var der noget som var slået klik og uvistheden om, om han gjorde det igen var for farlig.

Nå vi så tænker på hvor mange gange børnene har slået ham i hovede uden at gøre noget, er jeg bare gået sin vej.

iiih hvor vi savner den gamle mule dreng. men nu har de fået en ny søde lille fræk pige

syntes virkelig i skal tænke jer rigtig godt om ved godt der er utrolig svært at skille sig af med det elskede dyr, men det er osse urtrolig farlig når den lille kommer.

Jeg synes ikke at du skal overveje at skaffe dig af med dine hunde, man skal selvfølgelig holde øje, når det gælder børn og hunde. Men altså mopser plejer at være fantastiske familiehunde, og det er klart, at din hanhund vil være oppe på mærkerne efter sådan en slåskamp, og derfor blive forskrækket, hvis man vækker den. Han skal selvfølgelig ikke have lov til at fare op og virke truende ved dig, men det går jeg også ud fra athan fik besked på af dig, at det ikke er okay.

Jeg vil dog spørge, er han kastreret og er hun-hunden steriliseret? Jeg vil ud fra din historie gætte på, at han ikke er kastreret, hvis han var ville han sandsynligvis ikke slås. Hvad var grunden til slåskampen? Det er klart, at de lige skal finde ud af et hierarki, og hvis ikke det bare falder dem naturligt så vil de slås. Tæver slås tit om hierarki. Det kan også være han har synes hun var lidt sexet og det gad hun ikke? Hvor lang tid har du haft dem begge, og hvor gamle er de?

Ups jeg havde ikke bidt mærke i, at tæven var et halvt år og hannen 4 år. Jamen det forklarer altså en hel del. Som en anden herinde skriver, så er alderen omkring de 6 måneder jo en af de problemfacer, som hunde går igennem. Og når en hund er 6 måneder vil de teste alle grænser, og de skal prøve at finde deres plads i hierarkiet. Hun har med garanti prøvet at teste, om hun kunne kommer over ham i hierarkiet, det fandt hun så ud af, at det kan hun nok ikke. Ved du hvad, så skal du altså ikke være så bekymret, og bestemt ikke skaffe dig af med dine hunde. De skal lige finde ud af deres pladser, og det sker nogen gange igennem slåskampe. Som du selvfølgelig skal stoppe, når de bliver for voldsomme, det gør floklederne i en flok af hunde også. Og du kan hjælpe dem med at finde deres pladser. Det er klart, at hanhunden er øverst, han er ældst og hun er bare en hvalp. Så sørg for at han altid får maden serveret først f.eks. Det er et meget tydeligt tegn overfor din hvalp, at det altså er ham, der er øverst. Men men men du må endelig ikke overveje at skaffe dig af med dem, det du snakker om, at altså normale problemer at have, når du har en hvalp på seks måneder, hun falder til ro, når hormonerne falder til ro, og så falder han altså også til ro. Jeg vil nu stadig anbefale en kastrering af din han, så slipper du for alt det bøvl hundesex

Jeg forstår godt din bekymring!!...................-du skal være 100 % sikker på at babyen ikke kommer i fare!! Og under alle omstændigheder, må du aldrig lade hundene være i et lokale alene med babyen....

Jeg har også haft en mops, og jeg har aldrig oplevet den aggresiv på nogen måde overhovedet!!.......-men det kan slå klik for selv de bedste...

Tænk dig godt om.........-og så gør det du selv mener er rigtigt Det er trods alt dig der kender dem bedst...........

Majastina skriver:

Ups jeg havde ikke bidt mærke i, at tæven var et halvt år og hannen 4 år. Jamen det forklarer altså en hel del. Som en anden herinde skriver, så er alderen omkring de 6 måneder jo en af de problemfacer, som hunde går igennem. Og når en hund er 6 måneder vil de teste alle grænser, og de skal prøve at finde deres plads i hierarkiet. Hun har med garanti prøvet at teste, om hun kunne kommer over ham i hierarkiet, det fandt hun så ud af, at det kan hun nok ikke. Ved du hvad, så skal du altså ikke være så bekymret, og bestemt ikke skaffe dig af med dine hunde. De skal lige finde ud af deres pladser, og det sker nogen gange igennem slåskampe. Som du selvfølgelig skal stoppe, når de bliver for voldsomme, det gør floklederne i en flok af hunde også. Og du kan hjælpe dem med at finde deres pladser. Det er klart, at hanhunden er øverst, han er ældst og hun er bare en hvalp. Så sørg for at han altid får maden serveret først f.eks. Det er et meget tydeligt tegn overfor din hvalp, at det altså er ham, der er øverst. Men men men du må endelig ikke overveje at skaffe dig af med dem, det du snakker om, at altså normale problemer at have, når du har en hvalp på seks måneder, hun falder til ro, når hormonerne falder til ro, og så falder han altså også til ro. Jeg vil nu stadig anbefale en kastrering af din han, så slipper du for alt det bøvl hundesex

Er fuldstændig enig med dig i alt hvad du skriver

Kloster

Majastina skriver:

Ups jeg havde ikke bidt mærke i, at tæven var et halvt år og hannen 4 år. Jamen det forklarer altså en hel del. Som en anden herinde skriver, så er alderen omkring de 6 måneder jo en af de problemfacer, som hunde går igennem. Og når en hund er 6 måneder vil de teste alle grænser, og de skal prøve at finde deres plads i hierarkiet. Hun har med garanti prøvet at teste, om hun kunne kommer over ham i hierarkiet, det fandt hun så ud af, at det kan hun nok ikke. Ved du hvad, så skal du altså ikke være så bekymret, og bestemt ikke skaffe dig af med dine hunde. De skal lige finde ud af deres pladser, og det sker nogen gange igennem slåskampe. Som du selvfølgelig skal stoppe, når de bliver for voldsomme, det gør floklederne i en flok af hunde også. Og du kan hjælpe dem med at finde deres pladser. Det er klart, at hanhunden er øverst, han er ældst og hun er bare en hvalp. Så sørg for at han altid får maden serveret først f.eks. Det er et meget tydeligt tegn overfor din hvalp, at det altså er ham, der er øverst. Men men men du må endelig ikke overveje at skaffe dig af med dem, det du snakker om, at altså normale problemer at have, når du har en hvalp på seks måneder, hun falder til ro, når hormonerne falder til ro, og så falder han altså også til ro. Jeg vil nu stadig anbefale en kastrering af din han, så slipper du for alt det bøvl hundesex

Han-hunden (Pluto) er kastreret og vi har haft ham, siden han var 16 uger gammel. 
Hun-hunden (Molly) er ikke steriliseret og hende har vi haft, siden hun var 8 uger gammel.
Pluto har altid været rigtigt god til at være blid ved hende, da han kender sin plads og ved, at hun er en hvalp.
Gradvist er deres lege-slåskampe blevet vildere, men altid bare leg og vel også en kamp for hierakiet...

Mht. at pladserne i hierakiet, så ved hundene godt, at det er os, der bestemmer - men nogle gange, så bliver de selektivt døve og bare sætter sig med ryggen til.
Vi har gået til hundetræning med Pluto og trænerne sagde, at han (både pga. racen og pga. hans personlighed) var meget svær at træne. Så visse ting kunne vi godt droppe at lære ham.
Pluto får altid mad først, spiser først når der er sagt "værsågod" og ligeså er det med godbidder osv.

Jeg har slet ikke tænkt over, at det kan være hendes teenage-tid, der er kommet - og det er på trods af, at Pluto var teenager længere tid end normalt... (Man glemmer vist lidt med tiden.)

Mht. samvær med børn, så har de begge været "udsat" for børn på 1 år og opefter. Der har ingen problemer været - tværtimod så elsker de børn, voksne og dyr. Det var én af grundene til, at vi valgte racen. (Ja, og så deres herlige udseende)
Men vi vil aldrig tolerere nogen som helst slinger i valsen overfor børn!

Mange tak for svarene! Det er virkelig rart at høre jeres synspunkter! 

Hov, glemte billederne (Som vist bliver en omgang billedspam...)

Billede 1: En træt Pluto 

Billede 2: Hundene, ultimo 2009

Billede 3: Molly, 8 uger

Billede 4: Pluto, sommeren 2009 - inden Molly kom til.

Jeg ville faktisk finde et andet sted til ham... Vi har også haft en hund (jeg var ca 12 år) som begyndte at vise tegn for at blive lidt agressiv. Det blev sådan at en dag, da jeg var ud at lufte ham og at smide en pin for ham og så noget kom direkt til mig og ville angrive mig i halsen. Han havde ikke bidt mig, men han havde markeret med tænderne i min hals. Jeg rystede og jeg kunne ikke længere finde ud af det. De fand en plads til ham hos nogle i en gård, hvor han kunnne være udenfor hele tiden og bruge energi og løbe meget og så noget. Og det endte også, at han begyndte at lave det samme og en gang har han faktisk prøvet at bide rigtigt. Han blev aflivet.

Jeg er stadig så chokeret fra dengang, at jeg er blevet lidt bange for hunderne. Og når de siger "min muskel hund kunne aldrig finde på så noget" husker jeg vores hund dengang (en blanding af en tysk shäfferd og en mastin, tror jeg det hedder). Når man ikke ved, hvor hundede kommer fra (deres genetiske print, hvor de blev avlet) så kan det ske.

For jer kan det være, at hunden er "bare" stresset, for den leg blev til en rigtig kamp om stilling mellem de to hunde. Men jeg er så pissebange at jeg ikke ville have så noget i nærheden...

Ranarupta skriver:

Vi har to mopser - en han på 4 år og en hun på lidt over et halvt år.
De slås dagligt - for sjov og kæmper for territoriet. Det er tydeligt, synes vi.

Men i eftermiddags kom de op at slås for alvor. Jeg har ikke oplevet noget lignende, kun i hundekampe på film.
De var totalt aggressive med børsterne fuldstændigt rejst fra nakke til halerod.
Jeg kunne ikke råbe dem op og turde ikke stikke armene ind i kampen. Så jeg tog en af deres bamser og daskede med.
De ænsede det slet ikke og var nærmest i en slags trance.
Det var simpelthen så uhyggeligt!

På et tidspunkt når jeg ind til dem og de stopper. Den næste halve time går de rundt og er rastløse og med børsterne rejst. Men der er ikke det mindste optræk til endnu en kamp. 

Her for 10 minutter siden lå han-hunden og sov, og stoppede med at trække vejret, selvom brystkassen "prøvede" (men det gør han indimellem og så skal han bare vækkes...)
Jeg prøvede så at vække ham. Siger hans navn, da det plejer at være nok. Det var det ikke.
Så jeg nusser ham forsigtigt, hvilket heller ikke hjælper.
Selvom jeg udmærket ved, at man skal være forsigtig, når man vækker en sovende hund, så nussede jeg lidt hårdere - som jeg har prøvet et par andre gange før.
Men det udløser, at han bliver forskrækket og farer direkte imod mig - uden at knurre eller vise tænder.
Men det er tydeligt, at han er aggressiv.
Jeg bliver selvfølgelig pissebange.

Dér jeg vil hen med dette lange indlæg er, at jeg nu sidder og er ret skræmt. For jeg vil overhovedet ikke risikere noget, når vores første barn kommer til juni.
Men vi snakker om to hunde, der ALTID har været rolige, glade hunde, der elsker mennesker - børn og voksne.

Hvad er jeres tanker? Overreagerer jeg? Eller?

/Karina

 

Puh ha hvor ubehageligt!

Vi har osse 2 hunde og jeg vile osse blive virkelig skræmt hvis de pludselig udviste aggressive tendenser. Jeg synes dog du skal se tiden an. Mopser er jo ikke ligefrem kendt for at være såkaldte kamphunde. Men kan godt forstå du er bekymret.