Øv - dumme hunde!

Vi har to mopser - en han på 4 år og en hun på lidt over et halvt år.
De slås dagligt - for sjov og kæmper for territoriet. Det er tydeligt, synes vi.

Men i eftermiddags kom de op at slås for alvor. Jeg har ikke oplevet noget lignende, kun i hundekampe på film.
De var totalt aggressive med børsterne fuldstændigt rejst fra nakke til halerod.
Jeg kunne ikke råbe dem op og turde ikke stikke armene ind i kampen. Så jeg tog en af deres bamser og daskede med.
De ænsede det slet ikke og var nærmest i en slags trance.
Det var simpelthen så uhyggeligt!

På et tidspunkt når jeg ind til dem og de stopper. Den næste halve time går de rundt og er rastløse og med børsterne rejst. Men der er ikke det mindste optræk til endnu en kamp. 

Her for 10 minutter siden lå han-hunden og sov, og stoppede med at trække vejret, selvom brystkassen "prøvede" (men det gør han indimellem og så skal han bare vækkes...)
Jeg prøvede så at vække ham. Siger hans navn, da det plejer at være nok. Det var det ikke.
Så jeg nusser ham forsigtigt, hvilket heller ikke hjælper.
Selvom jeg udmærket ved, at man skal være forsigtig, når man vækker en sovende hund, så nussede jeg lidt hårdere - som jeg har prøvet et par andre gange før.
Men det udløser, at han bliver forskrækket og farer direkte imod mig - uden at knurre eller vise tænder.
Men det er tydeligt, at han er aggressiv.
Jeg bliver selvfølgelig pissebange.

Dér jeg vil hen med dette lange indlæg er, at jeg nu sidder og er ret skræmt. For jeg vil overhovedet ikke risikere noget, når vores første barn kommer til juni.
Men vi snakker om to hunde, der ALTID har været rolige, glade hunde, der elsker mennesker - børn og voksne.

Hvad er jeres tanker? Overreagerer jeg? Eller?

/Karina

mariamiss6 skriver:

Det er godt nok svært synes jeg, for du elsker jo selvfølgelig dine hunde.

Jeg synes du skal se tiden lidt an, inden baby kommer, og så se hvordan du har det med hundene.... og hold øje med ham der har de der vejrtrækningsproblemer. Hvis han er rigtig syg kan det altså sagtens være grunden til alt postyret.

Ja, de er jo vores små hunde-børn.

Bliver helt sikkert nødt til at se tiden an, men jeg tør simpelthen ikke give dem for mange chancer.

Han er heldigvis ikke syg - han bliver tjekket grundigt og det er helt almindeligt med den race. Men derfor er det stadig noget, der skal holdes øje med. 

Tak for inputtet.

Puha... den er ikke sjov den der... Altså jeg kan ikke lide det jeg læser og jeg tror simpelthen ikke jeg ville turde at beholde den/dem tænk hvis baby kravler hen og vækker ham en dag ... Så er det måske ansigtet der er først for...

Selvfølgelig har han været hidset meget op i dag, og han har sikkert sovet meget tungt og for at forsvare sig selv, fordi han helt sikkert bliver forskrækket, reagere han sådan - hans mening har jo slet ikke været at bide efter dig, men tænk nu hvis det ikke er dig næste gang...

syntes det er rigtig svært, men måske du skulle tale med en hundeadfærds behandler som kan hjælpe dig frem til det rigtige valg...

forstår sørme godt du er bange, men sikkert også samtidig ked af det fordi det er dine små vovser...

Knus og lad os lige høre hvordan det ender ....

Pia.

Tænker også, at hvis den ene føler sig lidt svag grundet sygdom, så er det måske grunden til udbruddene. Især når du siger de altid har været rolige. Så ville det være underligt hvis de begge pludselig skiftede sind samtidig.

Tror du skal se tiden an, og holde øje med om ham den ene er syg... Han kan jo ik sige det med ord, så måske kommer det til udtryk på anden måde - og også gennem herakiet.

Vi har også (sjovt nok) en mopstæve, og hun har aldrig nogensinde gjort noget før. Den sødeste. Lige som du beskriver dine inden det her skete. Men da jeg var omkring uge 12 begyndte hun og blive vildt underlig, virkelig. Jeg kan ikke styre hende, og hun er som du beskriver, du har oplevet det idag, "blank" i korte perioder, og ja er ikke til at komme til.

Jeg har fundet ud af, at det er fordi jeg er gravid, og hun kan mærke, at der er et eller andet der er anderledes ved mig. Altså homonerne!

Så dine hunde kan måske "bare" mærke homonerne omkring dig, og det bliver de nogen gange underlige af! Vi er også noget bekymrede for vores, da hun aldrig har gjort noget før, og nu begynder og te sig sådan.

Marikka 28+6

Tak for jeres svar.

Kæresten siger, at jeg overreagerer, men han så så heller ikke, da han-hunden fór mod mig... 
Uanset hvad, så har jeg tænkt mig at være meget observerende og se, om jeg kan lægge mærke til små ændringer o.l.
Jeg vil SLET ikke risikere noget, når vi vores barn er ude!
(Selvom vores hunde er meget højt prioriteret herhjemme, så kommer vores barn helt klart i første række!) 

Marikka, det kan da sagtens være, at det er hormonerne, de kan fornemme og bliver forvirrede af. Jeg har bare ikke oplevet det før - og er i 24. uge... Men føler så også, at jeg i den sidste lille uges tid, har været langt mere påvirkelig og hormonel... 

Endnu engang tak - det er rart at høre, at der er andre, der kan se det problematisk i situationen. (Det kan kæresten selvfølgelig også, men han tror, at jeg overreagerer pga. at jeg er rystet. Og det kan vel egentlig godt være...

Knus, Karina

Puha, sådan noget er bare slet ikke sjovt..

Som du selv skriver så se tiden an.. Og hvis det sker igen tror jeg at I skal gøre jer store overvejelser om hvad der skal ske.. 

Tak for jeres svar.

Kæresten siger, at jeg overreagerer, men han så så heller ikke, da han-hunden fór mod mig... 
Uanset hvad, så har jeg tænkt mig at være meget observerende og se, om jeg kan lægge mærke til små ændringer o.l.
Jeg vil SLET ikke risikere noget, når vi vores barn er ude!
(Selvom vores hunde er meget højt prioriteret herhjemme, så kommer vores barn helt klart i første række!) 

Marikka, det kan da sagtens være, at det er hormonerne, de kan fornemme og bliver forvirrede af. Jeg har bare ikke oplevet det før - og er i 24. uge... Men føler så også, at jeg i den sidste lille uges tid, har været langt mere påvirkelig og hormonel... 

Endnu engang tak - det er rart at høre, at der er andre, der kan se det problematisk i situationen. (Det kan kæresten selvfølgelig også, men han tror, at jeg overreagerer pga. at jeg er rystet. Og det kan vel egentlig godt være...

Knus, Karina

Må vi ikke se de små mopser......?

Ved godt det er en baby side, eeelsker bare mopser

Lea - indehaver af hannibal, mops aka. en bandit på snart tre år.....

Hov jeg kan jo lige tilføje en kommentar til det emnet rent faktisk handler om

Har ikke oplevet noget lign. med min hund men håber da heller ikke det sker....... Mon der er noget som alle hunde reagere på, altså graviditet......

Kan det tænkes at hun-moppen lige var blevet lidt for kæk? Du skriver, at hun er 6 måneder og det er jo deromkring teenage tiden begynder for de små racer. Der kan jo også være en første løbetid på vej og så reagerer de måske anderledes end ellers.

Det er ikke unormalt, at hunde bliver meegt forskrækket, hvis de bliver rørt ved når de sover tungt. Min kan også fare op med en masse lyd og åben mund, men han kunne heller ikke drømme om at gøre nogen noget. Det er jo rent instinkt.