Hoftedysplasi (Hunde)

Hvad har I gjort i denne situation, når jeres hund har fået konstateret det?

Ladet den få medicin, bliver opereret eller fået lagt implantat (staves) ?

Eller ladet den blive aflivet..?

Jeg er af den type, jeg vil ikke lade en hund leve, fordi jeg synes den er så sød og dejlig...

Jeg ved jo ikke om den bliver bedre, ved at få medicin eller blive opreret...

Ville høre om nogen har kendskab til dette, hvad I gjorde...

Jeg synes det er svært at vælge... Kommer jo også an på, om dyrlægen siger at den fint kan leve, ved at få medicin..

Åh det er svært... Vi skal snakke med dyrlægen idag... Retter sagt min kæreste skal ned og snakke med dem..

Vores labber bliver 2 år til Maj...

Vi havde en schæfer engang, som fik det, og ham fik vi opereret, og han fik det rigtig godt bagefter. Men vi fik det kun gjort fordi dyrlægerne var meget sikre på et godt resultat og anbefalede det. Jeg ved, at hvis min Molly fik det nu, så ville jeg også få hende opereret og se, om det kunne hjælpe, men kun, hvis dyrlægerne mener,a t det er en god ide. Jeg vil ikke have at hun skal lide unødvendigt.

Majastina skriver:

Vi havde en schæfer engang, som fik det, og ham fik vi opereret, og han fik det rigtig godt bagefter. Men vi fik det kun gjort fordi dyrlægerne var meget sikre på et godt resultat og anbefalede det. Jeg ved, at hvis min Molly fik det nu, så ville jeg også få hende opereret og se, om det kunne hjælpe, men kun, hvis dyrlægerne mener,a t det er en god ide. Jeg vil ikke have at hun skal lide unødvendigt.

Operation koster vel en bondegård?

Hej, åh hvor jeg kender det. Gik til hård agility med min golden retriever der blev 2 år her i januar og i november fik hun det konstateret. Hun har C og D hofter, så ikke lige frem fedt.

Hun får specielt kost hvor der er noget medicin i, men meget små doser. Sommin dyrlæge sagde vi kan ligeså godt starte i det helt små og se om det virker og så ellers begynde med rigtig medicin og til sidst en evt. operation. Men min hund har haft rigtig meget glæde af speciel foderet og er blevet en helt anden hund. Det skal siges at vi selvfølgelig stoppede med træningen og konkurrencerne med det samme og hun er blevet meget mere livlig og næsten som en hvalp igen, så det er tydeligt at hun har haft smerter.

Tænker tit på hvor dårlig en mor jeg bliver, når jeg har været tilkonkurrencer og presset hunden og den bare har haft smerter men hun har aldrig sagt fra eller pivet, så det er jo rigtig svært at vide.

Så frisk mod, din hund kan sagens få et rigtig godt liv alligevel, men prøv jer frem, f.eks. en måned kun på speciel foderet og se om det er nok til at afhjælpe det nu og så kan man jo vist det bliver slemt igen begynde med rigtig medicin mm.

Held og lykke med den

Majastina skriver:

Vi havde en schæfer engang, som fik det, og ham fik vi opereret, og han fik det rigtig godt bagefter. Men vi fik det kun gjort fordi dyrlægerne var meget sikre på et godt resultat og anbefalede det. Jeg ved, at hvis min Molly fik det nu, så ville jeg også få hende opereret og se, om det kunne hjælpe, men kun, hvis dyrlægerne mener,a t det er en god ide. Jeg vil ikke have at hun skal lide unødvendigt.

Jeg havde også en schæfer (Zita) i mine teenageår, men desværre ville en operation ikke hjælpe hende Den eneste og bedste  mulighed for hende, var at få fred - hun blev kun 6 år

Happy skriver:

Hej, åh hvor jeg kender det. Gik til hård agility med min golden retriever der blev 2 år her i januar og i november fik hun det konstateret. Hun har C og D hofter, så ikke lige frem fedt.

Hun får specielt kost hvor der er noget medicin i, men meget små doser. Sommin dyrlæge sagde vi kan ligeså godt starte i det helt små og se om det virker og så ellers begynde med rigtig medicin og til sidst en evt. operation. Men min hund har haft rigtig meget glæde af speciel foderet og er blevet en helt anden hund. Det skal siges at vi selvfølgelig stoppede med træningen og konkurrencerne med det samme og hun er blevet meget mere livlig og næsten som en hvalp igen, så det er tydeligt at hun har haft smerter.

Tænker tit på hvor dårlig en mor jeg bliver, når jeg har været tilkonkurrencer og presset hunden og den bare har haft smerter men hun har aldrig sagt fra eller pivet, så det er jo rigtig svært at vide.

Så frisk mod, din hund kan sagens få et rigtig godt liv alligevel, men prøv jer frem, f.eks. en måned kun på speciel foderet og se om det er nok til at afhjælpe det nu og så kan man jo vist det bliver slemt igen begynde med rigtig medicin mm.

Held og lykke med den

Vores hund viser ikke tegn på at det gør ondt.. Han springer rundt som han plejer, er glad og aktiv...

Det bedste er nok at starte med fodret og så se hen af vejen...

MoarJ skriver:

Operation koster vel en bondegård?

DEt er mange mange år siden vi fik det gjort, så priserne er nok steget meget siden da, og jeg kan ikke huske det.

MoarJ skriver:

Hvad har I gjort i denne situation, når jeres hund har fået konstateret det?

Ladet den få medicin, bliver opereret eller fået lagt implantat (staves) ?

Eller ladet den blive aflivet..?

Jeg er af den type, jeg vil ikke lade en hund leve, fordi jeg synes den er så sød og dejlig...

Jeg ved jo ikke om den bliver bedre, ved at få medicin eller blive opreret...

Ville høre om nogen har kendskab til dette, hvad I gjorde...

Jeg synes det er svært at vælge... Kommer jo også an på, om dyrlægen siger at den fint kan leve, ved at få medicin..

Åh det er svært... Vi skal snakke med dyrlægen idag... Retter sagt min kæreste skal ned og snakke med dem..

Vores labber bliver 2 år til Maj...

Hej du

Jeg ville helt klart afvente hvad dyrlægen siger.........hvis han/hun mener den kan leve i mange år frem, ved enten operation eller medicin (tror nu mest på operation ved HD) ville jeg klart give den chancen.
Har hørt noget om at man er begyndt at sprøjte guld ind i hofterne i stedet for den gamle traditionelle operation, det er da værd at undersøge.

Jeg er bestemt heller ikke typen der vil lade min hund leve for min skyld, men synes bestemt også at man skylder hunden/katten eller hvad man nu har at undersøge ALLE muligheder koste hvad det vil.......

Vores første hund havde epilepsi, og der gik vi virkelig langt før vi til sidst gav op.......det var en bekostelig affære, men bestemt det værd.....for vi kunne sige at vi havde gjort hvad vi kunne......;o)

Jeg krydser fingre for at der er håb forude for jer og jeres hunde-basse.....;o)

/Lene

Vores lille mops har været igennem det...

Vi troede han kunne klare det på smertestillende, men efter et pænt stykke tid på det, kunne hans mave ganske enkelt ikke klare mere smertestillende og han begyndte at kaste op. Så besluttede vi at få ham opereret, kunne simpelthen ikke nænne at han skulle afliveres pga. at operationen kostede penge, så han fik ordnet begge hofter til den nette sum af 12.000 kr.

Han har det super nu, og det har helt klart været det værd.

Men ved man med sig selv at man ikke vil bruge pengene på det, syntes jeg det er synd at lade dem fortsætte på smertestillende (kommer dog an på hvor stor en grad der er, vores var nemlig temmelig påvirket af det). 

Håber i finder ud af det bedste for jeres vovse....

Lea - som slet ikke kan undvære hendes lille mopse basse

Det kræver lige et billede  

Jeg er opvokset med Newfoundlændere og de får stort set alle sammen HD, vores første hund fik ikke noget for det da det heldigvis ikke var så slemt, vores anden hund havde det i ret slem grad, han fik lidt medicin men kun når han havde ondt. De fik aldrig lov til at gå på trapper, og når de havde ondt var det kun korte ture. De havde det godt, og dyrelægen sagde god for det. Men man kan nærmest heller ikke få en hund i gigantracerne uden de får det. Kunne se på min ene hunds stamtavle at hans far havde det svær grad, og han var en god avlshan som blev lånt ud til mange kennler. Så synes du skal høre din dyrelæge. Selvfølgelig skal hunden ikke lide, men der er altså rigtig rigtig mange hunde der lever godt med det... :-)