Så jeg tilbage

Så er jeg tilbage efter en lille pause fra Baby...

Måske er der nogen af jer der kan huske mit sidste indlæg i Dec. Hvor jeg skrev at jeg skulle have taget en blodprøve, efter en svag positiv test, men så langt nåede jeg slet ikke da jeg begynde at bløde og ja det var så min tredje SA på et år... Det slog os helt ud. Men nu er jeg tilbage. Men vores baby projekt er på standby, i en ubestemt periode.. Da der er sket en hel del her hjemme som vi lige skal have styr på først inden der kommer en lille ny i huset.

Min mand er gået ned med en dyb deperssion, som han nu er kommet i behandling for og jeg har fået konstateret ADHD, ligesom min søn og skal derfor starte op på medicin, det er heller ikke lige en god blandning med graviditet.

I den tid jeg har været væk har jeg dog fuldt lidt med på sidelingen.. Så STORT TILLYKKE til alle dem der små bebser på vej og MASSER af baby støv til dem der stadigvæk prøver!

Jeg har ikke været aktiv så længe, så kender dig ikke fra sidst, men puha en historie - hvor er det dog trist  Ønsker i hvert fald al mulig held og lykke med det hele - god bedring til din mand.

Mettemus skriver:

Jeg har ikke været aktiv så længe, så kender dig ikke fra sidst, men puha en historie - hvor er det dog trist  Ønsker i hvert fald al mulig held og lykke med det hele - god bedring til din mand.

Tak

Stort velkommen tilbage hvor er det dejlig at se dig herinde igen...

Er rigtig ked af at høre at det ikke bare køre på skinner hos jer, men trods det så er jeg glad for at høre der bliver gjort noget ved tingene...

hold da op sikke en omgang. så kan jeg sørme godt forstå du ikke har haft overskud til andet.

håber på lidt medvind til hele jeres familie nu, i må virkelig trænge til det.

Lone

Velkommen tilbage!

Sikke en historie! Kan godt forstå du ikke har haft overskud!

Jeg ønsker Jer det bedste, og håber at I kan få en smule luft efter denne irriterende omgang.

Stort knus

Velkommen tilbage! Du har bestemt været savnet!

Sikke da en omgang, hverken ADHD eller depression er noget at spøge med, jeg kan virkelig godt forstå hvis I er pressede derhjemme!!! Men så har man da også bare ekstra brug for et sted at læsse af hvor man bliver taget godt imod!

Brug os endelig!!! Vi er her for hinanden

Knus

Rosa

Takker allesammen

Ja, det er ikke nemt.. Jeg har især svært ved at takle savnet af omsorg om kærlighed fra min mand. Syntes det er svært at leve med en levende død, for enden sidder han bare og sidder eller også så sover han.

ADHD diagnosen var ikke en overraskelse, faktisk nærmer en lettelse endelig at kunne give en forklaring på hvorfor der er så mange ting der er svære for mig som mange bare tager for givet.
Men samtidig er der nu ting jeg skal acceptere at jeg måske aldrig helt vil få styr på, påtrods af at jeg er blevet banket i hovede utallige gange gennem min opvækst og i mit voksen liv, at jeg bare skal tage mig sammen eller øvelse gør mester.

Jeg kender dig heller ikke, men vil da bare lige sende dig en tanke. Det er godt du og din mand har hinanden. Tror man kommer langt med et godt forhold når det hele brænder på. Pøj pøj med det hele.

Mor.sander skriver:

Så er jeg tilbage efter en lille pause fra Baby...

Måske er der nogen af jer der kan huske mit sidste indlæg i Dec. Hvor jeg skrev at jeg skulle have taget en blodprøve, efter en svag positiv test, men så langt nåede jeg slet ikke da jeg begynde at bløde og ja det var så min tredje SA på et år... Det slog os helt ud. Men nu er jeg tilbage. Men vores baby projekt er på standby, i en ubestemt periode.. Da der er sket en hel del her hjemme som vi lige skal have styr på først inden der kommer en lille ny i huset.

Min mand er gået ned med en dyb deperssion, som han nu er kommet i behandling for og jeg har fået konstateret ADHD, ligesom min søn og skal derfor starte op på medicin, det er heller ikke lige en god blandning med graviditet.

I den tid jeg har været væk har jeg dog fuldt lidt med på sidelingen.. Så STORT TILLYKKE til alle dem der små bebser på vej og MASSER af baby støv til dem der stadigvæk prøver!

Hejsa :-)

Nåååh....hvor er det sødt skrevet. Sikke et dejligt stort overskud du har - trods det er hårdt for dig/jer lige nu!! Jeg føler virkeligt med jer og jeg håber, at I kommer stærkere ud af jeres oplevelser. Der er ingen tvivl om, at det er en super hård oplevelse for parforholdet, dét, som I har været igennem. Jeg har haft rigtigt mange tæt på, som har prøvet fra 2-4 år før det lykkedes. Men jeg kan kun sige det samme til dig/jer - hold fast I jeres positive tankegang og giv aldrig aldrig op med at tro på det!! Det er så let at sige, men det er det bedste jeg kan give jer med på vejen.

ALT ALT det bedste til dig!! Glæder mig til at følge dig.

De kærligste hilsner Lisbeth