Bækkenløsning i svær grad...

Hejsa Piger!

Jeg var for 5 år siden med i et færdselsuheld, som gjorde jeg fik en skade i mit bækken og lend. Allerede dengang fik jeg afvide at det ville være noget jeg kom til at bøvle med under mine graviditeter, når jeg engang skulle have børn...

Under graviditeten med Nicklas fik jeg det da jeg var 19 uger henne og blev indlagt til aflastning et par dage, og derefter blev sygemeldt resten af graviditeten.

Denne gang mærkede jeg til det faktisk med det samme, men jo større babyen er blevet jo større er smerterne også blevet. Og specielt inden for de sidste par uger er det blevet helt tosset. Igår aftes ved jeg så ikke hvad der skete, men det gik helt amok. Faktisk så meget at jeg i nat kun har kunne ligge i sengen og græde af smerte, to gange har jeg ikke nået at komme på wc, og jeg har svært ved bare at "løfte" mine ben hen over et ganske alm dørtrin... Normalt piver jeg altså ikke, men nej hvor har jeg dog bare ondt... Det er frygtelig!

Jeg kan ikke være ordenlig mor for Nicklas, fordi jeg simpelthen ikke magter ham, jeg kan stort set kun sidde eller ligge ned! Heldigvis har jeg en dejlig kæreste, som er super til at hjælpe mig....

Allerede dengang med Nicklas var der snak om at jeg skulle sættes i gang 14 dage før tid, for at undgå mere smerte end højst nødvendig, men stadig så det var bedst for barnets ve og vel...

nævnte det så i onsdags for min nuværende Jm, og hun så heeelt forkert ud i hovedet. Og sagde: Louise, det skal være meget værre inden det overhovedet kommer på tale... Og de 14 dage gør ingen forskel! Men jo det gør det virkelig for mig, det giver mig 14 dage mindre i smerte helvede....

Jeg glæder mig selvfølgelig til at få vores lille fis ud, men lige nu optager det mig mere at jeg forhåbentlig slipper for smerterne når han er født. Min fys har sagt til mig at smerterne kan være skyld i jeg ikke kan føde alm, hvilket også gør mig rigtig rigtig ked af det...

Ved ikke helt hvor jeg vil hen med dette indlæg, men har måske bare brug for at komme af med det.... Har man ret til at sige man pga MANGE smerter vil sættes i gang før tid... Sagde lige til min kæreste at det er sku lige før jeg finder på en undskyldning for at på PK bare for at få ham ud de få dage før tid, for at slippe for smerte, trods jeg har et bragende ønske om at føde alm...

Åhh syntes det er hårdt, og nu sidder jeg igen her og hyler...

LouiseLarsen skriver:

Hejsa Piger!

Jeg var for 5 år siden med i et færdselsuheld, som gjorde jeg fik en skade i mit bækken og lend. Allerede dengang fik jeg afvide at det ville være noget jeg kom til at bøvle med under mine graviditeter, når jeg engang skulle have børn...

Under graviditeten med Nicklas fik jeg det da jeg var 19 uger henne og blev indlagt til aflastning et par dage, og derefter blev sygemeldt resten af graviditeten.

Denne gang mærkede jeg til det faktisk med det samme, men jo større babyen er blevet jo større er smerterne også blevet. Og specielt inden for de sidste par uger er det blevet helt tosset. Igår aftes ved jeg så ikke hvad der skete, men det gik helt amok. Faktisk så meget at jeg i nat kun har kunne ligge i sengen og græde af smerte, to gange har jeg ikke nået at komme på wc, og jeg har svært ved bare at "løfte" mine ben hen over et ganske alm dørtrin... Normalt piver jeg altså ikke, men nej hvor har jeg dog bare ondt... Det er frygtelig!

Jeg kan ikke være ordenlig mor for Nicklas, fordi jeg simpelthen ikke magter ham, jeg kan stort set kun sidde eller ligge ned! Heldigvis har jeg en dejlig kæreste, som er super til at hjælpe mig....

Allerede dengang med Nicklas var der snak om at jeg skulle sættes i gang 14 dage før tid, for at undgå mere smerte end højst nødvendig, men stadig så det var bedst for barnets ve og vel...

nævnte det så i onsdags for min nuværende Jm, og hun så heeelt forkert ud i hovedet. Og sagde: Louise, det skal være meget værre inden det overhovedet kommer på tale... Og de 14 dage gør ingen forskel! Men jo det gør det virkelig for mig, det giver mig 14 dage mindre i smerte helvede....

Jeg glæder mig selvfølgelig til at få vores lille fis ud, men lige nu optager det mig mere at jeg forhåbentlig slipper for smerterne når han er født. Min fys har sagt til mig at smerterne kan være skyld i jeg ikke kan føde alm, hvilket også gør mig rigtig rigtig ked af det...

Ved ikke helt hvor jeg vil hen med dette indlæg, men har måske bare brug for at komme af med det.... Har man ret til at sige man pga MANGE smerter vil sættes i gang før tid... Sagde lige til min kæreste at det er sku lige før jeg finder på en undskyldning for at på PK bare for at få ham ud de få dage før tid, for at slippe for smerte, trods jeg har et bragende ønske om at føde alm...

Åhh syntes det er hårdt, og nu sidder jeg igen her og hyler...

 

kære Louise,

hvor lyder det dog forfærdeligt - kan du ikke give mig lidt af smerten?  synes det er strengt at den jm ikke lytter til dine ønsker og behov 

er der ikke en anden man kunne snakke med om evt. pk?

masser af kærlighed

Zette

Zette skriver:

kære Louise,

 

hvor lyder det dog forfærdeligt - kan du ikke give mig lidt af smerten?  synes det er strengt at den jm ikke lytter til dine ønsker og behov 

er der ikke en anden man kunne snakke med om evt. pk?

 

masser af kærlighed

Zette

Ønsker ikke du skal have noget af smerten, du har dit halsbrænd at slås med.... Smiler!

Jeg vil ikke have PK, men måske at blive sat i gang et par uger før tid....

Men lyder ikke til jeg kan få lov til....

Zette skriver:

kære Louise,

 

hvor lyder det dog forfærdeligt - kan du ikke give mig lidt af smerten?  synes det er strengt at den jm ikke lytter til dine ønsker og behov 

er der ikke en anden man kunne snakke med om evt. pk?

 

masser af kærlighed

Zette

hejsa, nu ved jeg ikke lige hvad din forkortelse pk er, men jeg føler med dig. Jeg har været igennem det samme med mine to børn. Ved den første kom jeg i kørestol fem uger før termin og næsten ti uger før ved nummer to. Min erfaring siger mig, at det er i orden at tude lidt(eller meget) for det gør s.. ondt, det er også i orden ikke at kunne kravle rundt på gulvet med nummer ét når man venter nummer to. Jeg meldte mig ind i et bækkenløsningsforbund, og der fra fik jeg flere gode ting/idéer fra. Man kan også ringe til dem, og dem du snakker med har været i samme situation, så de ved hvad du snakker om. Det kunne måske hjælpe dig, det hjalp mig lidt mere af med min dårlige samvittighed, først overfor manden og anden gang overfor min store pige. Håber det kunne hjælpe dig lidt.

Dot D skriver:

 

hejsa, nu ved jeg ikke lige hvad din forkortelse pk er, men jeg føler med dig. Jeg har været igennem det samme med mine to børn. Ved den første kom jeg i kørestol fem uger før termin og næsten ti uger før ved nummer to. Min erfaring siger mig, at det er i orden at tude lidt(eller meget) for det gør s.. ondt, det er også i orden ikke at kunne kravle rundt på gulvet med nummer ét når man venter nummer to. Jeg meldte mig ind i et bækkenløsningsforbund, og der fra fik jeg flere gode ting/idéer fra. Man kan også ringe til dem, og dem du snakker med har været i samme situation, så de ved hvad du snakker om. Det kunne måske hjælpe dig, det hjalp mig lidt mere af med min dårlige samvittighed, først overfor manden og anden gang overfor min store pige. Håber det kunne hjælpe dig lidt.

planlagt kejsersnit = pk.

Men det er Louise der har oprettet indlægget og ikke. jeg synes bare det er synd for hende 

Zette skriver:

planlagt kejsersnit = pk.

 

Men det er Louise der har oprettet indlægget og ikke. jeg synes bare det er synd for hende 

UPS. trykkede mig vist ind på den forkerte. Håber nu hun læser med alligevel.

LouiseLarsen skriver:

 

Ønsker ikke du skal have noget af smerten, du har dit halsbrænd at slås med.... Smiler!

Jeg vil ikke have PK, men måske at blive sat i gang et par uger før tid....

Men lyder ikke til jeg kan få lov til....

Nå for f****.... jeg tror jeg har læst forkert så, jeg havde nemlig forstået det som at du havde spurgt til muligheden for at få det lavet istedet for at skulle være i smertehelvede i 2 ekstra uger. Ja jeg er ikke helt skarp - det har jeg faktisk ikke været igennem graviditeten. 

Jeg føler virkelig med dig, igår gik min symfyse amok igen. Det er den knogle der kan få bækkenløsning frem...  jeg var nu selv ude om det, var ude og køre på slæde med vovsen og da vi så holdte stille gjorde han et ordenligt ryk jeg ikke var forberedt på, og så gav det et ryk down south...  og kunne dårligt kravle op af trappen. Har heldigvis ferie nu, så kan slappe af de næste 10 dage. 

Nu ved jeg at du allerede går til fys, det hjalp mig rigtig meget i sin tid da mit bækken gik amok. Jeg fik det knust i folkeskolen på rulleskøjter om kom mig aldrig 100%. Har du prøvet pilates - det der bækkenøvelser - det har du garanteret. Men jeg kan huske at når jeg lå på ryggen og løftede numsen til pilates så gjorde mit bækken sådan nogle mærkelige knæk og det sagde min fys var fordi det var dårligt trænet (LÆS IKKE TRÆNET). og det hjalp faktisk efter et par ugers intensiv træning hjemme på gulvet, hvor jeg lå og rodede rundt som en anden idiot. 

Ellers ... ja så ved jeg sku ikke Louise. Men jeg er sikker på at DU nok skal klare det, du er meget sejere END det og ikke så let at slå ud.

Spark lidt på væggen og skæld ud... det hjælper mig for det meste! 

LouiseLarsen skriver:

Ønsker ikke du skal have noget af smerten, du har dit halsbrænd at slås med.... Smiler!

Jeg vil ikke have PK, men måske at blive sat i gang et par uger før tid....

Men lyder ikke til jeg kan få lov til....

håber du læser mit indlæg, selvom jeg kom til at sende det til den forkerte. Hvis ikke du fik kejsersnit ved dit første barn, vil jeg absolut ikke anbefale dig det her til nummer to. Flere læger, fysioterapeuter og sygeplejsker frarådede mig det på det kraftigste, for kan man ikke gå pga svær bækkenløsning, så bliver det kun sværere af at blive skåret op i maven. Jeg kan fortælle, at det gjorde ikke så ondt i mit bækken at føde anden gang, som det gjorde første gang. Håber det samme for dig.....

Zette skriver:

 

planlagt kejsersnit = pk.

 

Men det er Louise der har oprettet indlægget og ikke. jeg synes bare det er synd for hende 

det gør hun helt sikkert og bliver glad for dit svar 

Zette skriver:

det gør hun helt sikkert og bliver glad for dit svar 

nu kunne jeg så læse, at du også har været der. Jeg gik også til pilates, det hjælper. Nu er min søn snart to år og jeg arbejder i en børnehave, og jeg har ikke haft det så godt længe med mit bækken, FEDT. Men det har så også taget næsten seks år, hvor jeg flere gange har været ved at miste modet. Men nu kan jeg mere, de kloge siger at det vist aldrig bliver helt godt, men nu kan jeg leve med de smerter, der kommer engang imellem man lære jo også sin krop at kende, OG sine begrænsninger....