Øv altså! :(

Jeg håber virkelig at operationen går godt.  kæmpe til dig og din familie.

Puha...øv altså, håber på det bedste!!  

sender nogle varme tanker til jer....

Åhh nej altså... Hvor er livet bare langt fra fair, til tider  Jeg krydser for at alt går som det skal  Stakkels familie... Hvor jeg håber i kan støtte hinanden, igennem det hele!!

Det må være rigtigt svært at se sin søster gå fra at være "normalt fungerende" til der hvor hun desværre står i dag!!

STORT til dig søde.

En af mødrene til et barn i min datters dagpleje, har selv samme sygdom.

Hun fik efter længere tids sygdom dommen af lægerne at hun aldrig ville komme op og gå igen, og at hun ville være lam i benene resten af sine dage!!

Få mdr senere, med genoptræning gik hun!! Hun har dog en vraltende gå-gang!! Men hun går. Og har efterfølgende fået en skøn søn.

Det er en meget drilsk sygdom, og den er nærmest umulig at forudsige!!

Håber på det bedste for dig og din familie

Knus

Findusinde skriver:

Den er er rigtig lumsk den sygdom, der er aldrig 2 sygdomsforløb der er ens.. Jeg tror hun har prøvet alt det medicin der har været fremme til sclerose, uden noget som helst har hjulpet..

Så er der nok ikke andet end kærlighed og håb tilbage..

Findusinde skriver:

Den er er rigtig lumsk den sygdom, der er aldrig 2 sygdomsforløb der er ens.. Jeg tror hun har prøvet alt det medicin der har været fremme til sclerose, uden noget som helst har hjulpet..

Puha jeg kender det altfor godt selv. Min far har også sclerose og er meget hårdt ramt. Han sidder i el-kørestol og kan intet selv. Han har svært ved at snakke og har sonde, heldigvis kan han godt spise lidt rigtig mad. For ca 2 år siden var vi meget tæt på at midste ham. Han havde været syg i noget tid men virkede ikke til det var så slemt, men en uge efter vores søn var blevet dåbt, blev vi ringet op og fik af vide vi skulle komme med det samme, for lægerne var ikke sikker på han overlevede og lå i koma. På det tidspunkt boede vi kbh og det er de længste 3 timer jeg nogensinden har kørt! Han lå i koma i 3 dage og vågnede så, men kunne intet huske fra den sidste måned. Er glad for vi stadig har min far hos os, emn han sagde efterfølgene at han ville ønske der ikke var blevet gjort så meget for at skulle overleve. Føj det var  hårdt at høre, men jeg kan godt forstå ham. Vi har skulle love ham at hvis det sker igen, må der ikke gøres noget. Min far er 47 og kan som sagt ikke noget selv, han har også prøvet ALT det medicin, men intet har virket. Synes det gør så ondt i en hver gang vi er på besøg og man kan se når han kigger på mine drenge og ville ønske han kunne sidde og lege med dem. Han kan heller ikke overskue at ha besøg i længere tid. Heldigvis er mine drenge gode til være hjemme hos min far og er ikke bange for ham nu når han sidder i kørestol, så det er så dejligt! Puha det blev en lang smøre, det må du undskylde

Håber det kommer til at gå godt med din søster!

Kram Camilla som synes sclerose er en overset og ond sygdom

Zafir skriver:

Så er der nok ikke andet end kærlighed og håb tilbage..

Nej, tror ikke der er andet tilbage... Hun er heldgivis rimelig smertedækket, og har heldigvis været det i mange år..

Her er hun med Laura i julen...

Vi håber det allerbedste, og håber bare at det er et lille indgreb der skal til!

Nej, tror ikke der er andet tilbage... Hun er heldgivis rimelig smertedækket, og har heldigvis været det i mange år..

Her er hun med Laura i julen...

Vi håber det allerbedste, og håber bare at det er et lille indgreb der skal til!

Krydser alt hvad vi overhovedet kan  Og rigtig dejlig billede!

Camilla_a skriver:

Puha jeg kender det altfor godt selv. Min far har også sclerose og er meget hårdt ramt. Han sidder i el-kørestol og kan intet selv. Han har svært ved at snakke og har sonde, heldigvis kan han godt spise lidt rigtig mad. For ca 2 år siden var vi meget tæt på at midste ham. Han havde været syg i noget tid men virkede ikke til det var så slemt, men en uge efter vores søn var blevet dåbt, blev vi ringet op og fik af vide vi skulle komme med det samme, for lægerne var ikke sikker på han overlevede og lå i koma. På det tidspunkt boede vi kbh og det er de længste 3 timer jeg nogensinden har kørt! Han lå i koma i 3 dage og vågnede så, men kunne intet huske fra den sidste måned. Er glad for vi stadig har min far hos os, emn han sagde efterfølgene at han ville ønske der ikke var blevet gjort så meget for at skulle overleve. Føj det var  hårdt at høre, men jeg kan godt forstå ham. Vi har skulle love ham at hvis det sker igen, må der ikke gøres noget. Min far er 47 og kan som sagt ikke noget selv, han har også prøvet ALT det medicin, men intet har virket. Synes det gør så ondt i en hver gang vi er på besøg og man kan se når han kigger på mine drenge og ville ønske han kunne sidde og lege med dem. Han kan heller ikke overskue at ha besøg i længere tid. Heldigvis er mine drenge gode til være hjemme hos min far og er ikke bange for ham nu når han sidder i kørestol, så det er så dejligt! Puha det blev en lang smøre, det må du undskylde

Håber det kommer til at gå godt med din søster!

Kram Camilla som synes sclerose er en overset og ond sygdom

Hej Camilla...

Du må endelig ikke undskylde.. Kan sagtens sætte mig ind i dine følelser omkirng din far og dine drenge.. Jeg er så bange for at vores Laura som er 5 mrd aldrig kommer til at opleve min søster, og i så fald kan huske hende. Det piner mig rigtig rigtig meget, og gør mig SÅ ked af det.. Kan godt forstå det er hårdt at høre fra din far at han ikke ønskede der skulle gøres så meget.. Den snak har min søster og far haft.. Hun har altid været fars pige.. Og hvordan det kommer til at gå, når/hvis det kommer dertil, at der skal tages beslutning omkring det. Er jeg 100 på at den aftale de 2 har, vil blive overholdt.. Selvom det vil være ekstrem hårdt at sige, at der ikke skal gøres mere, ved vi alle sammen at det er for hendes eget bedste, og i hendes ønske.

Knus

Uha åhh nej.. Hvor er jeg ked af det på din søsters, dine og dine families vegne.

KÆMPE kram!!