en ravnemor!

jeg kan godt sætte mig ind i at sådanne følelser melder sig i den situation du står i, tror også jeg ville have det på samme måde.

MEN – nikoline mangler jo ikke noget, vel? de ting du ikke kan gør andre, og det er kun for en kort periode!! op med humøret, søde karina, det hele skal nok blive normalt igen

jeg har aldrig hørt det udtryk før: ravnemor. hvad betyder det helt præcist?

Første vil jeg sige at jeg har haft fornøjelsen af at møde dig og  set hvor en super mor du er over for Nikoline.

Men nej det er ikk sjovt, at du ikk kan løfte din datter ligegyldigt hvad det er. Jeg kan huske for et par måneder siden da jeg havde ondt og inden jeg blev sygemeldt kunne jeg hellere ikk løfte Cassandra uden at få mere ondt. Det var bare ikk sjovt når hun stod der og ville op til mor og jeg måtte sætte mig ned og kalde på Jacob så han kunne løfte hende op.

Men der er lys for enden er tunlen Karina, et stort et. Nikoline har forstået at mor ikk kan løfte så hun går over til far, men lige så snart du må løfte hende igen, ja så er hun der. Da jeg kunne løfte hende igen fik jeg den største mors pige tilbage, og hun vilel hele tiden op og kramme mor.

Så se du bare at få din ryg i orden og når du så kan løfte hende igen, ja så er Nikoline klar til at give dig masser af kærlighed, for hun ELSKER nemlig sin mor, også når hun ikk kan løfte hende op.

sarahb skriver:

seriøst jeg synes du er såååå STÆRK, at du klarer dig så godt som du gør er bare så fantastisk. selvom man får nogle knubs og en dårlig samvittighed synes jeg du er sej!!! du laver dine øvelser og dig og Martin finder ud af jeres hverdag sammmen, hvordan og hvorledes i håndterer alt dette...
Jeg ved ikke om jeg ville kunne klare det... Kan slet ikk forstille mig hvor hårdt det er, men jeg tror jeg var sunket helt ned.. Men det har du ikk gjort og KOLD KÆFT det er FLOT.. Det skal du huske og rose dig selv for hver dag!! Nikoline har en mor der elsker hende overalt på jorden og en mor der er helt utrolig stærk og en mor og en far der kæmper og løser alle hverdagens opgaver sammen og Flot!!! det er meget mere end hvad andre børn kan prale af..
Du er Hendes mor og det er sådan jeres forhold er Pt. og det er det hun ved og elsker dig for, af hele hendes hjerte

Tak Sarah.... Sådan ser jeg slet ikke på det længere.... Det er rart at blive mindet om tak

Anna-jonas skriver:

Søde Karina............ Du er i en meget sårbar periode i dit liv, og du stiller meget store krav til dig selv og det at være mor. Derfor kommer der sådanne følelser op, når din fysiske formåen, ikke rækker til det den plejer.

Du er den bedste mor Nikoline overhovedet kunne få, husk det.

Sender dig store varme kram.

tak søde Mette..... Ja du ved om nogen hvordan det er at være sårbar.... Og du har fuldstændig ret

MORJESPERSEN skriver:

Hej Karina

jeg starter med at sende dig en kæmpe , og vil så sige jeg syndes du er en rigtig sej og stærk kvinde og en super mor, du har været igemmen rigtig meget og er det stadigvæk. Det gør dig ikke til en dårlig mor, det er jo en investning i din fremtid. Jeg syndes det er godt til dig du kommer lidt ud, det hjælper også mange gange på humøret, selvom man ikke har lyst til at tage afsted.

Et kæmpr krammer her fra til dig

 

det er rigtigt nok, man får ofte mere energi og et bedre humør når man har været afsted.... :0) tak søde

jeg kan godt sætte mig ind i at sådanne følelser melder sig i den situation du står i, tror også jeg ville have det på samme måde.

MEN – nikoline mangler jo ikke noget, vel? de ting du ikke kan gør andre, og det er kun for en kort periode!! op med humøret, søde karina, det hele skal nok blive normalt igen

jeg har aldrig hørt det udtryk før: ravnemor. hvad betyder det helt præcist?

tak Camilla.... Jeg tror sagen er den, at jeg ikke ved hvad vores "normalt" bliver... Alle de fysser jeg taler med siger jeg ikke kommer til at kunne løfte Nikoline op, bare sådan lige.... jeg vil kunne løfte hende op og ned i klapvognen eller ind i autostolen (måske) men der hvor vi kan løse det med at hun selv kravler/går op af en trappestige, skal vi gøre det...  Jeg hader når ting er u-definérbare... men nej, Nikoline mangler ikke noget.... det er vidst mest mig der føler jeg mangler at kunne give hende noget....

lion skriver:

Første vil jeg sige at jeg har haft fornøjelsen af at møde dig og  set hvor en super mor du er over for Nikoline.

Men nej det er ikk sjovt, at du ikk kan løfte din datter ligegyldigt hvad det er. Jeg kan huske for et par måneder siden da jeg havde ondt og inden jeg blev sygemeldt kunne jeg hellere ikk løfte Cassandra uden at få mere ondt. Det var bare ikk sjovt når hun stod der og ville op til mor og jeg måtte sætte mig ned og kalde på Jacob så han kunne løfte hende op.

Men der er lys for enden er tunlen Karina, et stort et. Nikoline har forstået at mor ikk kan løfte så hun går over til far, men lige så snart du må løfte hende igen, ja så er hun der. Da jeg kunne løfte hende igen fik jeg den største mors pige tilbage, og hun vilel hele tiden op og kramme mor.

Så se du bare at få din ryg i orden og når du så kan løfte hende igen, ja så er Nikoline klar til at give dig masser af kærlighed, for hun ELSKER nemlig sin mor, også når hun ikk kan løfte hende op.

tak Helene! :0)

sagen er den at jeg ikke bare sådan lige kommer til at kunne tage hende op :0( som jeg skriver ovenfor til Milka.... Det er en tanke jeg ikke rigtigt har vænnet mig til endnu, nok mest fordi jeg ikke lige ved hvordan vi løser det endnu... jeg forestiller mig noget med at jeg må sætte mig ned til hende eller sådan... men øv..... det er svært at acceptere at man ikke bare lige kan som man vil...