Ved slet ikke hvad jeg skal sige...

og om jeg overhovedet skal sige noget. Jeg kan ikke lade være med at grine Min stedmor skriver på fb nu har de bestilt ferie til Malloca i 2 uger. Jeg svarer at det lyder dejlligt, men at nu er det vel ikke i uge 28.Jo skriver hun så det er i uge 28 og 29. Hun er godt klar over at jeg har fødselsdag, men mon ikke jeg overlever. Jo det skal jeg nok - men jeg har ligesom termin i den uge. Så hvis alt går efter planen så vil deres barnebarn være knap 2 uger inden de ser ham/hende.

Mit bud vil være at de har glemt at jeg er sat til starten af juli - men det er bare så typisk dem, at jeg ikke kan hidse mig op over det. Jeg er bare en anelse forbløffet, for det er ikke mere end 4 mdr siden at de lovede at oppriotere mig (gammel og lang historie)

Hilsen en forbløffet Jeanne

idet jeg ikke kender historien bag, synes jeg det er svært at sige noget til den måde din svigermor annoncere hendes ferie på.

2 af mine sønner er født i juli, og jeg forventede ikke at hverken forældre eller svigerforældre, blev hjemme i stuen "bare" fordi jeg havde termin der. det kan jo ske 14 dage både før og efter termin, så jeg har svært ved at se problemet.

Jeg kan ikke lige se problemet, det må jeg være ærlig og sige.. De har vel lov til at tage ud og rejse... Men det er bare min mening..

Jeanne skriver:

og om jeg overhovedet skal sige noget. Jeg kan ikke lade være med at grine Min stedmor skriver på fb nu har de bestilt ferie til Malloca i 2 uger. Jeg svarer at det lyder dejlligt, men at nu er det vel ikke i uge 28.Jo skriver hun så det er i uge 28 og 29. Hun er godt klar over at jeg har fødselsdag, men mon ikke jeg overlever. Jo det skal jeg nok - men jeg har ligesom termin i den uge. Så hvis alt går efter planen så vil deres barnebarn være knap 2 uger inden de ser ham/hende.

Mit bud vil være at de har glemt at jeg er sat til starten af juli - men det er bare så typisk dem, at jeg ikke kan hidse mig op over det. Jeg er bare en anelse forbløffet, for det er ikke mere end 4 mdr siden at de lovede at oppriotere mig (gammel og lang historie)

Hilsen en forbløffet Jeanne

Det korte af det lange er at de er gået glip af 2 år af deres første barnebarns liv fordi de ikke kunne tage sig sammen.

Jeanne skriver:

Det korte af det lange er at de er gået glip af 2 år af deres første barnebarns liv fordi de ikke kunne tage sig sammen.

Men har det ikke været deres valg? tænker bare at du ikke kan eller skal bekymre dig over hvad de gør og hvornår...da det er deres valg. Bedsteforældre kan man intet kræve af, men bare være glade for de er der så meget de er. og er de der ikke, så næsten hellere det end de gør det af pligt eller krav, ikke..

Og barnet er jo ligeglad med om de er hjemme eller ej når det fødes..

Knus Eva..

Barnet kan jo komme nogle uger før eller efter termin - det er ikke til at vide. Jeg ville ikke "forlange" min mor skulle indstille sin sommerferie fordi barnet måske kommer i lige den uge...

Jeg ville nu også føle mig overset og blive ked af det. Den oplevelse ville jeg gerne dele med mine nærmeste og derfor blive ked af det hvis de ikke følte det samme. Man kan ikke forlange det, men jeg synes det siger noget om deres prioritering...

Eva skriver:

Men har det ikke været deres valg? tænker bare at du ikke kan eller skal bekymre dig over hvad de gør og hvornår...da det er deres valg. Bedsteforældre kan man intet kræve af, men bare være glade for de er der så meget de er. og er de der ikke, så næsten hellere det end de gør det af pligt eller krav, ikke..

Og barnet er jo ligeglad med om de er hjemme eller ej når det fødes..

Knus Eva..

Jeg kræver heller ikke noget af dem som bedsteforældre, men jeg vil tillade mig at kræve deres støtte (og interesse) som forældre

Eva skriver:

Men har det ikke været deres valg? tænker bare at du ikke kan eller skal bekymre dig over hvad de gør og hvornår...da det er deres valg. Bedsteforældre kan man intet kræve af, men bare være glade for de er der så meget de er. og er de der ikke, så næsten hellere det end de gør det af pligt eller krav, ikke..

Og barnet er jo ligeglad med om de er hjemme eller ej når det fødes..

Knus Eva..

Det kan godt være at man i teorien hverken kan eller skal bekymre sig om det de gør, men sådan fungerer det jo ikke i praksis. I og med der er følelser involveret så kan de færreste se helt objektivt på det 

Og jeg kan faktisk godt forstå at man kan blive skuffet hvis der har været en aftale om at de skulle prioritere anderledes.  Det er selvfølgelig helt deres valg - men derfor kan man altså sagtens blive ked af det. Jeg ville føle at mit barn blev valgt fra - og det gør altså bare ondt!

Jeanne skriver:

Jeg kræver heller ikke noget af dem som bedsteforældre, men jeg vil tillade mig at kræve deres støtte (og interesse) som forældre

Lige præcis, det kan jeg sagtens følge Men er din mand ked af, at de måske er ude at rejse på det tidspunkt guldklumpen kommer til verden?!