For cirka 3 uger siden, ringede jeg til pladsanvisningen, for at spørge lidt til, hvorfor der ingenting skete ift. Bianca, som lææænge har stået nr. 1. til at komme i "Troldhøj", som er en 0-6 års institution.
Vi er VILDT glade for at have Bianca i den vuggestue, som hun går i.
Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så SKAL hun jo skifte institution før eller siden - Hvad enten det bliver nu til en kombi-institution eller om et halvt år, når hun fylder 3 år og skal i en børnehave....
Derfor synes jeg næsten ligeså godt, at hun kan flyttes nu, hvor hun står som nr. 1. til en vuggestueplads. For når først man er inde i vuggestuen der, så er man helt automatisk også garanteret en plads i børnehaven.
Og hun er nemlig langt længere bagi køen til at få en BH-plads derhenne.
Men da Bianca jo allerede HAR en vuggestueplads, og er over 2 år, så bliver hun gang på gang sprunget over i køen til fordel for de mindre vuggestuebørn, som bliver håndplukket.
Så jeg ringede som sagt til pladsanvisningen, og gjorde opmærksom på mig/os.
Men det var med stor skuffelse, at jeg lagde røret på igen, med en sikkerhed fra hende i røret, for, at jeg nok IKKE skulle forvente, at det ville komme til at ske, desværre.
Bedst som jeg faktisk havde accepteret (eller ihvertfald affundet mig med at jeg ikke kunne gøre til eller fra), at Bianca så sikkert ender i EN ELLER ANDEN anden børnehave, et eller andet endnu uvis sted, og at det sikkert vil komme til at betyde, at Celina så også vil komme til at blive "kastet rundt med" - til dagpleje og/eller vuggestue, ligesom Bianca, inden de endelig ville få en plads derhenne.... Så kom der skismer et brev OG en opringning fra pladsanvisningen idag.
PR. 1 MARTS 
Kan de tilbyde Bianca en plads i Troldhøj vuggestue.
Vi skal senest give svar på, om vi vil have pladsen den 18/2....
HOLD DA OP MAND! Så skal jeg love for, at det pludselig går stærkt!
Bianca er jo på ferie hos mormor lige nu. Men hun kommer hjem imorgen eftermiddag. Så på Torsdag klokken 9:30, skal vi op og besøge Troldhøj, og så skal vi derefter tage stilling til, om Bianca skal flyttes dertil.
Umiddelbart, så er vi vist næsten afklaret med, at det er dét vi gerne vil.
Så kan hun gå dér helt frem til at hun bliver 6 år, og skal ikke have flere skift.
Og så håber vi på, at søskende-fordelen træder ind, og vil kunne gøre, at vi kan have begge piger det samme sted ....desværre er der nok bare en ret stor risiko for, at Celina får tilbudt en plads hos dagpleje først, inden hun kan komme ind i Troldhøj.
Men nu må vi se....Man har jo lov til at håbe, at det bare vil lykkes!
Og jeg har da også tænkt mig, at nævne det igen, når jeg skal ringe til dem på tordag og give endeligt svar, og sige at jeg jo har en lille én mere, som skal starte til April - Så det må de godt LIIIIGE skrive sig bag øret, hvis der skulle dukke en plads mere op derhenne!
Ååhh hvor jeg håber, at tingene vil klappe, og at det vil være det rigtige valg!
Det er med stor vemod, at vi skal tage Bianca ud af hendes vuggestue.
Men det ville jo stadig være lige trist om et halvt år.
Og det er lidt min forhåbning, hvis vi flytter Bianca nu, at hun så kan nå at skabe lidt bekendte/venskaber i hendes nye vuggestue, så hun har nogle at starte i børnehave sammen med.
Det vil hun nemlig ikke få fra dén vuggestue hun er i nu, da den ligger et godt stykke fra vores egen by/bopæl, så mange af dem vil flytte til børnehaverne i dét område, hvor vi nok vil have Bianca herude omkring hvor vi bor.
En anden fordel ved, at hun skifter nu, kan nok også være, at hun så starter med at være "DEN STORE", når hun kommer ind i vuggestuen. Fremfor at blive flyttet som lille 3-årig til et nyt sted, hvor hun pludselig bliver "DEN LILLE" igen mellem en masse 6-årige.
Det er jo en stor forandring med nye børn, nye voksne, et nyt hus og måske andre måder/regler at gøre tingene, osv.
Så måske det også kunne være en blidere måde, hvis hun starter som vuggestuebarn og er der det første halve år....
Bianca er en sej tøs, så jeg tror nok hun vil tackle det fint.
Så håber jeg bare at de det nye sted vil blive ligeså glade for hende, som de er derhenne hvor hun er nu. Men KAN MAN ANDET ?!?

Det sidste positive ved det er også, at jeg har barsel frem til april, så jeg går hjemme og har tiden og roen til at give Bianca en god indkøring og opstart.
Så hvis det bliver sådan (og det tror jeg næsten at det gør),
så skal Bianca starte et nyt sted ALLEREDE OM 2 UGER!!
Og kun en måned senere bliver det så Celina's tur ...men hvorhenne hun skal være, har jeg ingen sikkerhed for endnu.
Ihh - UNDSKYLD mine indlæg altid bliver så lange.
Men jeg har hovedet fyldt, og taster bare løs, så jeg kan få det hele ud 