Jeg vil bage lige give mit besyv med. Jeg er jurist og arbejder med socialret.
Det er muligt at søge om hjælp til enkeltydelser f.eks. en måneds husleje, el, vand, tandbehandling osv. efter Lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven)
§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse
Hvorvidt man tildeles hjælp, og i givet fald på hvilke vilkår, er en individuel bedømmelse, men muligheden foreligger. Godt du fandt en løsning.
Mvh. Line.
Anmeld