Spontan abort og medicinsk abort

Jeg er i den ulykkelige situation, at jeg havde en spontan abort i sidste weekend efterfulgt af en medicinsk abort.

Skulle have en tidlig scanning 4-2-2010 for terminsbestemmelse, hvor gynækologen ikke rigtig kunne se noget på scanningen. - Øhhh!?!?! Blev sendt til blodprøve for hcg-værdi. Fik svaret dagen efter værdi 133, hvilket ifølge gynækologen var meget lavt, så der skulle tages nogle nye om mandagen. Da jeg fortalte, at jeg var begyndt at få mavesmerter og der var blod, var hendes kommentar: "Det er nok graviditeten der er ved at gå til grunde" - Okay, ikke lige det man vil høre om sin planlagte og ønskede graviditet. Jeg skulle bare tage det rolig og lade kroppen gøre sin ting. Næste blodprøver viste værdi 33 og med hvad der kom ud af mig i weekenden var jeg ikke i tvivl om, hvad der foregik. Nu skulle det bare tjekkes om alt var kommet med ud eller om det måske var uden for livmoderen ved en ny scanning.

Ved ny scanning kunne gynækologen nu se noget. Håb?!?! Det sad hvor det skulle inde i livmoderen, men det var grumset og med mine blodprøvesvar var det ikke noget levedygtigt. Troede ikke man kunne blive mere ked af det, men det kunne jeg altså godt. Derfor tog gynækologen den beslutning, at jeg skulle have en medicinsk abort, der kunne rydde ud i livmoderen. Jeg skal så samtidig starte på p-piller i en måned og derefter til tjek 15-3-2010, hvorefter vi formentlig får grønt lys til at prøve igen. Tre stikpiller i underlivet og så hjem under dynen.

Er der andre der har erfaring med et sådan forløb med p-piller i en måned efter abort?

Forklaringen jeg fik er, at stikpillerne rydder ud og p-pillerne får livmoderen til at trække sig sammen igen. Så skulle man være klar igen. 

Kit

Først vil jeg lige sige at jeg føler med dig  det er så Mega hårdt at gå igennem... var selv turen igennem den 23 januar.. Men det undre mig at du skal på p-piller igen, og ja livmoderen trækker sig sammen, men fik af vide efter min spontane at hvis jeg var klar til at blive gravid igen skulle jeg bare klø på da livmoderen var mere modtagelig nu den havde været gravid.. Det skal lige siges at jeg ikke fik en medicinsk abort, da kroppen havde klaret det selv... så ved selvfølgelig ikke om der gælder andre foranstaltninger i dit tilfælde... '

Håber meget på du bliver gravid igen   

Tak. Jeg føler også med dig.

Ja, jeg havde jo flere steder i diverse forums læst det med, at man i perioden efter abort var mere frugtbar/modtagelig. Det gav mig lidt trøst og håb, selvom det måske lyder mærkeligt. Derfor spurgte jeg gynækologen flere gange om det var nødvendigt med p-piller i en måned og hun var rimelig stædig på det punkt. Kroppen skulle have tid til at komme sig.

Hvad fanden skal man så sige til det? Det er jo hende, der er eksperten på området.

Er faktisk lidt sur på min krop over, at den ikke bare kunne klare det selv, når nu det skulle gå i ged. Ved godt det ikke er særlig konstruktivt, men det er der sgu' mange af mine tanker, der ikke er i øjeblikket.  

Det er rigtigt hårdt når en ønsket graivditet ender med en ufrivillig abort! Er ked af det (også) skulle ske for dig.

Jeg prøvede det i nov ´09; begyndte at bløde og blev scannet: så et lille foster ligge helt stille nede i bunden af livmoderen. Det var 4 uger yngre end jeg var henne og havde altså været død (eller hvad det hedder for sådan et) en lille måned. Jeg fik at vide de helst så, jeg ventede, til jeg havde haft mens een gang. Jeg spurgte hvorfor og svaret var at så var det nemmere at udregne termin! Fik ikke den der med p-pillerne - så vi gik altså igang igen 2 uger efter...

Jeg er nu (sådan ca.) 9+5 - blev gravid igen uden at have haft mens (i hvert fald ikke sådan rigtigt - kun en lille 3 dages blødning 9 dage efter aborten...)

Tillykke med graviditeten. Det var da dejligt for jer, at det gik så stærkt. Fik du en medicinsk abort eller udskrabning?

Nu bliver jeg bare lidt forvirret. Hvorfor tvinger gynækologen mig på p-piller en måned, hvis det måske ikke er nødvendigt?

Jeg føler bare ikke at jeg kan gå imod hendes ordre, når nu jeg har en tid til opfølgning med hende den 15. marts. Tør' jo heller ikke gøre noget, hvis det kan skade mig eller kommende babyer senere.

Kan man spørge sin egen læge om det her emne, eller vil de henvise til gynækologen?

Kit skriver:

Tillykke med graviditeten. Det var da dejligt for jer, at det gik så stærkt. Fik du en medicinsk abort eller udskrabning?

Nu bliver jeg bare lidt forvirret. Hvorfor tvinger gynækologen mig på p-piller en måned, hvis det måske ikke er nødvendigt?

Jeg føler bare ikke at jeg kan gå imod hendes ordre, når nu jeg har en tid til opfølgning med hende den 15. marts. Tør' jo heller ikke gøre noget, hvis det kan skade mig eller kommende babyer senere.

Kan man spørge sin egen læge om det her emne, eller vil de henvise til gynækologen?

Fik en medicinsk abort - var til tjek en uge efter hvor de skulle se om det hele var kommet ud. Det var det heldigvis, så jeg slap for en udskrabning! (det lød lidt klamt - og synes jeg havde været nok igennem på det tidspunkt) Stod med positiv test 5 uger senere!

Ved ikke hvad en læge vil sige til det med p-pillerne, men min læge kommenterede overhovedet ikke at jeg var gravid igen så hurtigt, andet end et kæmpe stort tillykke

Jeg vil starte med at sige at jeg føler med dig, var selv igennem det i november 09.. og det er simpelthen bare hårdt.  En ting der hjalp mig lidt var at snakke med folk omkring det, og

 blev forbavset over hvor mange omkring mig der havde oplevet det samme.. Det er hårdt men sker 20-25 procent af alle graviditeter..

Jeg er ikke helt med på den med p-pillerne, men det andet virker bekendt.

Jeg fik nogen smertestillende piller og fik lagt 2 piller op. -som skulle få livmoderen til at trække sig sammen og derved også tømme den. En uge senere skulle jeg til scanning på skejby for at se om livmoderen havde lukket sig sammen som den skulle og at der ikke skulle være mere der inde..

lægerne anbefalede at vente med at forsøge igen til efter første mens, men mere for at kunne udregne cyklus.. Men kroppen er i princippet klar med det samme, når du selvfølgelig er stoppet helt med at bløde..

Håber du kan bruge det lidt.

Knus fra Heidi

Mange tak.

Jeg har nu skrevet en mail med spørgsmål til min gynækolog. Så må hun komme med en god forklaring på, hvorfor jeg får anderledes besked end andre i samme situation.

Vi vil jo gerne blive gravide igen - helst hurtigst muligt. Så hvis jeg kan prøve med det samme, så vil jeg da ikke spilde en måned med ventetid, hvis det ikke er nødvendigt.

Vi har desværre svært ved at finde nogen i vores omgangskreds, der har prøvet det samme. De viser masser af medfølelse og prøver at forstå, men nogle af de kommentarer der kommer viser, at de ikke kan forstå det. De siger det selvfølgelig i bedste mening.

Jeg har faktisk fået mere ud af at skrive her. Vidste ellers ikke helt, hvor meget det ville hjælpe. Men nu er jeg da kommet dertil, hvor gynækologen har fået en mail. Så får jeg måske en anden besked eller en forklaring på den første instruks.

Kit skriver:

Tak. Jeg føler også med dig.

Ja, jeg havde jo flere steder i diverse forums læst det med, at man i perioden efter abort var mere frugtbar/modtagelig. Det gav mig lidt trøst og håb, selvom det måske lyder mærkeligt. Derfor spurgte jeg gynækologen flere gange om det var nødvendigt med p-piller i en måned og hun var rimelig stædig på det punkt. Kroppen skulle have tid til at komme sig.

Hvad fanden skal man så sige til det? Det er jo hende, der er eksperten på området.

Er faktisk lidt sur på min krop over, at den ikke bare kunne klare det selv, når nu det skulle gå i ged. Ved godt det ikke er særlig konstruktivt, men det er der sgu' mange af mine tanker, der ikke er i øjeblikket.  

 

Først, jeg føler med dig, det var da noget rigtigt møg!! -og sikken noget at sige til dig!!?

hvis jeg var dig, og jeg ikke havde følelsen af at min gynækolog havde ret, eller tog mig alvorligt, ville jeg finde mig en anden!! har fktisk skiftet jordemoder af samme grund!

også jeg har aldrig hørt om at starte på p piller i din sitation, men må fortelle dig at jeg ofte har hørt at der sker en (umærket) spontan abort i en første graviditet, og derefter går det ud af landevejen. jeg blev gravid før min ældste meldte sin ankomst, fik en posiktiv test, og mens 2 uger senere.. 2 måneder efter havde jeg igen en posiktiv test, og her gik alt i følge bogen. ha er lige fyldt 5 og er en glad, sund og rask dreng.

held og lykke, og jeg håber at alt også løser sig for jer.

Nynne

Det er også svært af forstå hvordan det er. inden det skete for mig, skete det for en god veninde af mig. - Jeg kunne ikke gøre andet end at trøste hende og hjælpe hende med hvad hun nu kunne have brug for. Men det var først da jeg oplevede det selv at jeg virkelig kunne sætte mig i hendes sted. Og derefter følte jeg at jeg ikke havde gjort nok for hende..

Men du er i hvert fald meget velkommen til at skrive til mig hvis du også synes at det hjælper at snakke med nogen om det - men du skal i hvert fald vide at der er mange som er/ og har været i dit sted. Så du er ikke alene søde - selvom man godt kan føle det..

Men god ide at forhøre dig omkring det der bekymre dig. Og jeg kan sagtens forstå at du gerne vil igang med at forsøge hurtigst muligt.. det ville jeg også selv.

Nu er jeg så gravid og er i uge 6+1, men man er nervøs hele tiden...

Knus fra Heidi