er I jaloux?

Jeg har været jaloux i tidligere forhold, men Søren stoler jeg på, og har derfor ingen kvaler... Det havde jeg heller ikke med fyren før ham, jeg var ellers den første kæreste min x havde, som han IKKE var utro.

Min indstilling er den, at hvis min mand laver noget med en anden, så kan han bare fise af.. For så er jeg meget bedre værd. Ingen mand* skal styre mit liv.

Majken 20+0.................. Halfway there

*altså bortset fra mine 2 drenge og den ufødte dreng i maven

BlyViol skriver:

Som overskriften jo så flot præsenterer, så kunne jeg godt tænke mig at vide om I herinde har tendens til jalousi??

Grunden til jeg spørger er fordi jeg selv døjer EN DEL med jalousi, og selvom manden siger det ikke gør noget, så dræber det alligevel lidt af forholdet hver gang... Jeg går til samtaler ved en psykolog pga det, hvor vi også arbejder med mit selvværd, da det tit er det det bunder i. Er rigtig pisse træt af at være jaloux!! Nogle gange tænker jeg endda, at min kæreste ville ha det meget nemmere uden mig, fordi det må da være SÅ belastende... 

Vil I skrive lidt om jer, jaloux som ikke jaloux.. Evt. nogen som har haft en jaloux partner - hvordan tacklede i det og sådan??

 

Knus Mitzie 24+3 

Jeg er sjældent jaloux, men jeg har heller aldrig haft en rigtig grund til det

Min nuværende mand var MEGET jaloux da vi mødte hinanden og det har givet rigtig mange dumme skænderier...det sidste vi havde var over en gammel kammerat fra folkeskolen som skrev til mig på facebook (havde chattet lidt med ham i mit voksne liv, men aldrig set ham siden folkeskolen) - jeg svarede ham selvfølgelig...og så var helvede løs!!!! Jeg var midt i min graviditet på det tidspunkt og det endte med jeg sagde til min mand (daværende kæreste) at jeg heller ville være enlig mor end at leve sammen med sådan en mand resten af livet, og jeg mente det FULDT UD! Jeg havde simpelthen fået nok...og der har heller ikke været noget siden 

Ja jeg må jo desværre også melde mig på holdet af dem der er lidt jaloux og ved mig er det helt sikkkert også fordi jeg er usikker på mig selv, jeg prøver at være meget obs på det og ikke lade mig mærke med det, selv om det nogle gange er svært 

min mand er sådan en type som kan få alle i godt humør og alle kan lide ham.. 99,9% af tiden VED jeg at han vil mig og kun mig, men ind imellem stikker jalousien sit grimme ansigt frem, og det gør ondt helt ind i sjælen, fordi jeg er så bange for at miste ham..

Jeg har især haft det svært med hans (h)eks, hun bor stadig på samme vej som os, og i starten af vores forhold skrev hun meget til ham (og hun gav mig engang megaskideballe, fordi vi havde fjernet deres bryllupsbillede fra vores soveværelse

heldigvis er min kæreste helt cool, og han gider ikke engang hilse på hende (han ville en periode ikke engang gå til købmanden, eller tur i byen, fordi han ikke gad hende...)

Ih, hvor er det dejligt at høre der er andre end mig altså jeg ved godt jeg ikke er den eneste på jorden, men nogen gange kan man føle sig så uretfærdig, når man er jaloux... Jeg har også sværest ved ekskæresterne, men som et par stykker af jer skriver - hvis han vil dem og ikke mig, jame så er han jo bare ikke det værd!! Men hold k*** jeg ville blive så ked af det hvis jeg fandt ud af noget.. og i min (jalousi) verden flirter man heller ikk med alle mulige damer og sådan.. Hvis han ikke har nok i mog, så er det ud! Men det girver han nu udtryk for at han har heldigvis... 

endnu engang tusind tak for jeres svar