bede kommunen om støtte???

Eva skriver:

 

Du skal bare ringe til kommunen og høre hvem du skal kontakte hvis du ønsker dit barn skal tale med en psykolog, du behøver ikke sige hvad du hedder og så får du vidst tre gange og psykologen bestemmer så om du kan få de der 10 gange eller hvor meget det er..

Knus..

okay det må jeg da så prøve

Takker

wamse skriver:

Nu korter jeg altså lige historien ned. 

Min datter på 3 år er nu begyndt at reagerer på alt det turbulens der har været i hendes liv. Hun har de sidste 14 dage set meget mere til hendes far, der jo svinger voldsomt psykisk, men jeg har jo selvfølgelig været obs. på hans psykiske tilstand når han var sammen med hende. Men han har så åbenbart drukken i smug, så meget at han nu er indlagt til afrusning pga. svære abstinenser.

Nå men Lærke er begyndt at tisse i sengen, efter at have været blefri i 1 år, hun er vred og slår meget, hun spytter og snakker pludselig meget om at være bange for stort set alt omkring hende nu. Alt dette bekymrer mig, og jeg har snakket med psyk. afd, hvor hendes far har været indlagt mange gange, og de ville sende en note til kommunen, hvori de beskriver at de bekymrer sig om Lærke´s velvære. 

Er det dumt at søge hjælpen via kommunen? Jeg bliver jo selvfølgelig bange for at de ville kunne kunne finde på at "tage" mit barn. Jeg har ingen tvivl om mine egne evner som mor, men kan da godt se at dette ikke er optimalt for Lærke, med hendes far så intens

Jeg forsøger i morgen at komme til at snakke med min sagsbehandler ved kommunen for også selv at forelægge dem sagen. Vi har bare ingen hjælp fået tilbudt, når vi står her som pårørende til en psykisk syg. jeg kan som en voksen pårørende få tilskud til psykologsamtaler, men hvad med min datter

Rolig nu Wamse.

1 ting ad gangen.

Du kan sagtens kontakte kommunen, langt det beste er at du søger hjælp, fordi du ved din datter har et problem. det er straks værere hvis kommunen selv finder ud af det.

Jeg har i forbindelse med min søn (som dog var ældre) haft brug for en støtte, og kontaktede derfor en vejleder ved kommunen, som virkelig gav os en fantastisk støtte, og som i sidste ende skrev en lang uderedelse om hvor godt et barn han i virkeligheden var, altså...en lang historie kogt ned: vi fik så meget støtte i den sag, at jeg er glad for jeg fik en hånd til at hjælpe mig igennem.

Noget helt andet er jo nok at jeg ville forsøge med en kontakt via statsamtet, altså med overvåget samvær, således at andre får indsigt i hvor det er det går galt.

Mange gange held og lykke med det, jeg håber i får lidt hjælp.

wamse skriver:

okay det må jeg da så prøve

Takker

Så lidt...synes det er super du gør noget og du vil kun møde mennesker der er positive over for det,..

Loggidut skriver:

 

Rolig nu Wamse.

1 ting ad gangen.

Du kan sagtens kontakte kommunen, langt det beste er at du søger hjælp, fordi du ved din datter har et problem. det er straks værere hvis kommunen selv finder ud af det.

Jeg har i forbindelse med min søn (som dog var ældre) haft brug for en støtte, og kontaktede derfor en vejleder ved kommunen, som virkelig gav os en fantastisk støtte, og som i sidste ende skrev en lang uderedelse om hvor godt et barn han i virkeligheden var, altså...en lang historie kogt ned: vi fik så meget støtte i den sag, at jeg er glad for jeg fik en hånd til at hjælpe mig igennem.

Noget helt andet er jo nok at jeg ville forsøge med en kontakt via statsamtet, altså med overvåget samvær, således at andre får indsigt i hvor det er det går galt.

Mange gange held og lykke med det, jeg håber i får lidt hjælp.

angående samvær, så er det kun foregået her oppe ved mig, så han har hende aldrig alene. Jeg har fået den fulde forældremyndighed, og fik af vide at hvis han ønskede sat noget fast omkring samvær, skulle han henvende sig, det skulle jeg ikke gøre ifølge statsforvaltningen.

Jeg kunne slet ikke drømme om at han havde hende alene, men bare det liv der indtil nu har været hendes virkelighed har været så voldsomt, at noget støtte omkring hende er nødvendigt. 

Tak for svaret

Jeg googlede lige og i din kommune (hvis din profil altså er rigtig) er der noget der hedder Familierådgivningen. Det lyder umiddelbart som om at det er er dem du skal have fat i.

Held og lykke med det hele

Znuzke skriver:

Jeg googlede lige og i din kommune (hvis din profil altså er rigtig) er der noget der hedder Familierådgivningen. Det lyder umiddelbart som om at det er er dem du skal have fat i.

Held og lykke med det hele

Har lige googlet efter dig, og jeg synes da helt klart at det må være den afdeling jeg skal have fat i

Jeg ringer til dem i morgen så

wamse skriver:

Nu korter jeg altså lige historien ned. 

Min datter på 3 år er nu begyndt at reagerer på alt det turbulens der har været i hendes liv. Hun har de sidste 14 dage set meget mere til hendes far, der jo svinger voldsomt psykisk, men jeg har jo selvfølgelig været obs. på hans psykiske tilstand når han var sammen med hende. Men han har så åbenbart drukken i smug, så meget at han nu er indlagt til afrusning pga. svære abstinenser.

Nå men Lærke er begyndt at tisse i sengen, efter at have været blefri i 1 år, hun er vred og slår meget, hun spytter og snakker pludselig meget om at være bange for stort set alt omkring hende nu. Alt dette bekymrer mig, og jeg har snakket med psyk. afd, hvor hendes far har været indlagt mange gange, og de ville sende en note til kommunen, hvori de beskriver at de bekymrer sig om Lærke´s velvære. 

Er det dumt at søge hjælpen via kommunen? Jeg bliver jo selvfølgelig bange for at de ville kunne kunne finde på at "tage" mit barn. Jeg har ingen tvivl om mine egne evner som mor, men kan da godt se at dette ikke er optimalt for Lærke, med hendes far så intens

Jeg forsøger i morgen at komme til at snakke med min sagsbehandler ved kommunen for også selv at forelægge dem sagen. Vi har bare ingen hjælp fået tilbudt, når vi står her som pårørende til en psykisk syg. jeg kan som en voksen pårørende få tilskud til psykologsamtaler, men hvad med min datter

Åha.. jeg ved ingenting om den slags men ville blot sige at det gør mig så ked af det på jeres..... især din datters... vegne
Håber hun får lidt ro i sit liv 

wamse skriver:

Har lige googlet efter dig, og jeg synes da helt klart at det må være den afdeling jeg skal have fat i

Jeg ringer til dem i morgen så

Hejsa Det er den afdeling du skal tale med om de ting med din datter  

Ville også bare sige held og lykke og jeg er ked af Lærkes far er som han er og det går ud over din datter Men op med humøret, det hele skal nok blive bedre, efter du har spurgt kommunen om lidt hjælp

Kæmpe knus Sabrina

wamse skriver:

Nu korter jeg altså lige historien ned. 

Min datter på 3 år er nu begyndt at reagerer på alt det turbulens der har været i hendes liv. Hun har de sidste 14 dage set meget mere til hendes far, der jo svinger voldsomt psykisk, men jeg har jo selvfølgelig været obs. på hans psykiske tilstand når han var sammen med hende. Men han har så åbenbart drukken i smug, så meget at han nu er indlagt til afrusning pga. svære abstinenser.

Nå men Lærke er begyndt at tisse i sengen, efter at have været blefri i 1 år, hun er vred og slår meget, hun spytter og snakker pludselig meget om at være bange for stort set alt omkring hende nu. Alt dette bekymrer mig, og jeg har snakket med psyk. afd, hvor hendes far har været indlagt mange gange, og de ville sende en note til kommunen, hvori de beskriver at de bekymrer sig om Lærke´s velvære. 

Er det dumt at søge hjælpen via kommunen? Jeg bliver jo selvfølgelig bange for at de ville kunne kunne finde på at "tage" mit barn. Jeg har ingen tvivl om mine egne evner som mor, men kan da godt se at dette ikke er optimalt for Lærke, med hendes far så intens

Jeg forsøger i morgen at komme til at snakke med min sagsbehandler ved kommunen for også selv at forelægge dem sagen. Vi har bare ingen hjælp fået tilbudt, når vi står her som pårørende til en psykisk syg. jeg kan som en voksen pårørende få tilskud til psykologsamtaler, men hvad med min datter

Puha en hård situation du står i. Jeg synes hel klart du skal kontakte kommunen. PPR kan hel sikkert hjælpe dig. Det er måske ikke psykolog timer din datter har brug for, men hos PPR kan de i hvert fald hjælpe jer med hvad der er bedst for jer at gøre. At du henvender dig til kommunen gør ikke at der er risiko for at du mister dine børn. Du ved jo med dig selv, at du er en god mor, og tvivl ikke på det. Kommunen er der for at hjælpe ikke for at ødelægge en ramt familie som ellers fungerer godt

Held og lykke med det, og søg endelig al den hjælp og støtte du kan få. Synes det er rigtig godt, at du er så opmærksom på det. Stort  herfra.