Nu korter jeg altså lige historien ned.
Min datter på 3 år er nu begyndt at reagerer på alt det turbulens der har været i hendes liv. Hun har de sidste 14 dage set meget mere til hendes far, der jo svinger voldsomt psykisk, men jeg har jo selvfølgelig været obs. på hans psykiske tilstand når han var sammen med hende. Men han har så åbenbart drukken i smug, så meget at han nu er indlagt til afrusning pga. svære abstinenser.
Nå men Lærke er begyndt at tisse i sengen, efter at have været blefri i 1 år, hun er vred og slår meget, hun spytter og snakker pludselig meget om at være bange for stort set alt omkring hende nu. Alt dette bekymrer mig, og jeg har snakket med psyk. afd, hvor hendes far har været indlagt mange gange, og de ville sende en note til kommunen, hvori de beskriver at de bekymrer sig om Lærke´s velvære.
Er det dumt at søge hjælpen via kommunen? Jeg bliver jo selvfølgelig bange for at de ville kunne kunne finde på at "tage" mit barn. Jeg har ingen tvivl om mine egne evner som mor, men kan da godt se at dette ikke er optimalt for Lærke, med hendes far så intens
Jeg forsøger i morgen at komme til at snakke med min sagsbehandler ved kommunen for også selv at forelægge dem sagen. Vi har bare ingen hjælp fået tilbudt, når vi står her som pårørende til en psykisk syg. jeg kan som en voksen pårørende få tilskud til psykologsamtaler, men hvad med min datter
Anmeld