Var det så forkert??

Kære piger,

Man følger som regel sin intuision - men selvom man gør det af godt hjerte, så glemmer man måske nogle gange, at man er forskellige... her er en situation, som jeg gerne vil have jeres holdning om...

Jeg har fået en ny veninde under graviditeten, som er endt med at blive ret tæt på i løbet af kort tid. Vi taler om alt, dyrker motion og mødes på cafe eller spiser sammen gennem den sidste tid. Hun er kommet til at betyde meget for mig - og jeg er også kommet til at betyde meget for hende. Hun skal måske til udlandet og bo og hun har sagt, at det betyder meget for hende, at jeg kommer og besøger hende. Det er jeg super glad for. Vi har talt meget om, hvordan vi er veninder med vores ældste og bedste veninder - og hvordan vi altid siger, hvis der er noget i vejen. 

Hun føder så sit barn og jeg går ned for at købe en gave til hende. Vi har haft givet hinanden fødselsdagsgaver også, men for mig er barselsgaven noget specielt. Ved et tilfælde har hun peget på noget, som hun synes var vildt flot under en shoppetur og da jeg skal finde en gave til hende, bestemmer jeg mig for, at DET skal hun have. Det ved jeg, at hun bliver glad for og jeg vil gerne give hende nogenlunde for det samme som jeg har givet mine andre veninder - omkring 350 - 400 kr. Det viser sig så, at det jeg ønsker at købe til hende er lige 100 kr. dyrere end jeg huskede, men da det er sat ned på udsalg, så vælger jeg at købe det alligevel. Jeg vil gerne have, at hun netop skal have den alligevel. Den koster 450 kr. For mig er det tanken, der tæller...

Det skal lige siges, at kun 5 timer efter hun har født, ringer hun til mig efter hun har talt med mor/far, svigermor/svigerfar og bedste veninde. Det var jeg alligevel stolt over. Og der synes jeg hun giver mig indtryk af, at jeg er tæt på hende...

Da jeg giver gaven bliver hun vildt glad, men siger også, at det næsten er alt for meget. Hvor er du sød... mv, og det er den bedste gave hun har fået. Og jeg siger, " nå ja....men jeg vil bare gerne have du får noget, du bliver glad for". Bagefter kan jeg mærke, at hun bliver lidt mærkelig/ beklemt - og så bliver jeg også lidt beklemt med situationen. Det ender lidt med, at jeg kan mærke, at nu er hun træt (jeg har været der stille og roligt i hele 2 timer, fordi hun gerne vil have det. Gaven åbnes til sidst) og jeg tager afsted derfra med en mærkelig følelse... Jeg er ked af det, fordi jeg føler, at jeg har gjort noget forkert. Og det kom FULDSTÆNDIG bag på mig. Vi har ikke talt sammen siden, men der er også mange gæster og de skal hjem fra hospitalet, så det er nok klart nok. 

MEN...jeg går og er ked af det, fordi hendes reaktion kom bag på mig. Hvordan kan det have været SÅ forkert, når jeg føler, at hun viser mig så meget tillid? Jeg gør ikke noget, som jeg ikke har gjort for andre og det hun fik var en nedsat varer - som hun godt vidste var nedsat. Kom jeg for tæt på? 

Hvad skal jeg gøre? Jeg er i udlandet et par dage og vælger ikke at kontakte hende før jeg er hjemme igen.... 

Var det så forkert, det jeg gjorde?

Hejsa.

nej jeg synes ikke det var forkert, det var jo en gave hun selv havde sagt hun synes om! og prisen er jo dit valg, men personligt bryder jeg mig ikke om at få dyre gaver da det lidt giver en forpligtigelse og jeg selv ikke har et guldtræ voksende i haven -desvære!

Desuden synes jeg du skal tænke på at der jo er mange indtryk, føgelser der overvælder en når man lige har født. det er jo slet ikke sikkert at hendes reaktion har noget med dig eller gaven at gøre?

jeg ville kontakte hende, bare spørge om der er noget du kan hjælpe hende med, du siger jo i er tætte veninder, så vil hun nok gerne dele sin nybagte glæde med dig?

pøj-pøj med det

Nynne

NynneKlink skriver:

Hejsa.

nej jeg synes ikke det var forkert, det var jo en gave hun selv havde sagt hun synes om! og prisen er jo dit valg, men personligt bryder jeg mig ikke om at få dyre gaver da det lidt giver en forpligtigelse og jeg selv ikke har et guldtræ voksende i haven -desvære!

Desuden synes jeg du skal tænke på at der jo er mange indtryk, føgelser der overvælder en når man lige har født. det er jo slet ikke sikkert at hendes reaktion har noget med dig eller gaven at gøre?

jeg ville kontakte hende, bare spørge om der er noget du kan hjælpe hende med, du siger jo i er tætte veninder, så vil hun nok gerne dele sin nybagte glæde med dig?

pøj-pøj med det

Nynne

Tak fordi du er så sød at svare! Jeg er sgu ked af det, så rart med respons.

Dét med, at det forpligter har jeg slet ikke tænkt på før bagefter. Det er slet ikke faldet mig ind før bagefter, at måske var det derfor hun blev sådan. Det føltes lidt som om, at jeg kom for tæt på... og det var ikke min mening. SLET ikke...

Jeg har egentlig tænkt mig at næste gang jeg ser hende, så vil jeg sige ærligt til hende, at jeg mærkede, at hun blev lidt beklemt efter hun fik gaven. Og at det skal hun ikke blive - jeg gør bare det jeg plejer at gøre til mine veninder, men at jeg er ked af, hvis jeg har sat hende i en træls situation. Hvad synes du/I om det?

Jeg er bare så bange for at ødelægge noget. Som du selv siger - du bryder dig ikke om at få dyre gaver. Måske har hun det på samme måde? Måske plejer hun selv ikke at give særligt store barselsgaver til hendes andre veninder... 

Jeg ved det ikke, men i hvert fald tak fordi du skrev.

Kh

Sujan skriver:

Jeg tænker også at hvis hun lige har født, har det ikke noget med gaven at gøre. Kan være hun havde ondt eller fik det skidt eller noget.

Tak for din kommentar... hm... vi havde hygget os i ca. 2 timer... og lige efter hun fik gaven, så blev hun mærkelig. Det var som om, at nu var det tid til, at jeg skulle gå... og det skyndte jeg mig at gøre. Ja...måske er der ikke noget, men.... måske synes hun bare det var forkert.

Amelisa <3 skriver:

Jeg syntes ikke at det var forkert, du gav hende noget som hun havde ønsket sig og det syntes jeg at det er meget sødt af dig.

Tror du ikke bare at hun var for træt efter fødslen?

Hvis jeg var dig så ville jeg kontakte hende efter du kommer hjem, og får snakket om det,i stedet for at i glider væk fra hinanden.

Min mening er det er ikke prisen der tæller når man giver hinanden gaver, men tanken der tæller.

Held og lykke med det.

Arnela og Amelisa 11-06-09

Nemlig!!! Det er det også for mig!! Jeg er et meget ikke-egoisitisk menneske, som elsker at gøre noget for andre mennesker, som jeg holder af. Jeg skrev forresten, at jeg tog til udlandet dagen efter i en sms, men hun svarede ikke. Det forventer jeg nu heller ikke - da hun bliver stormet ned med sms'er og barselsbesøg. 

Hun ved godt, at jeg er typen der altid konfrontere veninderne, hvis der er noget galt. Men jeg vil jo netop ikke trænge mig på når jeg kommer hjem...jeg vil gerne give hende tid og så forhåbenligt indenfor 1 uge eller noget kan jeg besøge hende og få sagt stille og roligt, at jeg ikke håber, at jeg trådte hende over fødderne.. 

TAK til alle der svarede! Det hjalp lidt! Træls at være i udlandet og så være ked af det. Træls at føle, man gjorde noget forkert. Jeg fulgte bare min intuision... som da plejer at have ret.

Men tak fordi I hjalp mig, så jeg har det lidt bedre... Jeg var nødt til lige at være anonym. Man ved aldrig, hvis der læser med herinde

KNUS (fra den gavmilde)...

Anonym skriver:

Nemlig!!! Det er det også for mig!! Jeg er et meget ikke-egoisitisk menneske, som elsker at gøre noget for andre mennesker, som jeg holder af. Jeg skrev forresten, at jeg tog til udlandet dagen efter i en sms, men hun svarede ikke. Det forventer jeg nu heller ikke - da hun bliver stormet ned med sms'er og barselsbesøg. 

Hun ved godt, at jeg er typen der altid konfrontere veninderne, hvis der er noget galt. Men jeg vil jo netop ikke trænge mig på når jeg kommer hjem...jeg vil gerne give hende tid og så forhåbenligt indenfor 1 uge eller noget kan jeg besøge hende og få sagt stille og roligt, at jeg ikke håber, at jeg trådte hende over fødderne.. 

Amelisa <3 skriver:

Syntes at det er meget go ide at give hende lidt tid og ro. For kender det godt fra mig selv efter jeg havde født så kommer der så mange på besøg at man ikke har overskud til noget som helst. Men det er i hvertfald godt at du vil snakke med hende og fortæller hvordan du føler . Er sikker på at de hele kommer til at løse sig

Ja... jeg tror også, at det med tid er en god ting. Når jeg kommer hjem er der gået 6 dage siden. MEN det vil virke unaturligt, hvis jeg overhovedet ikke kontakter hende fx via sms - og måske bare spørger om det går godt for hende efter de er kommet hjem. Så...kan jeg altid senere efter 1 uge eller noget spørge om hun har energi til jeg kigger forbi.

Selvfølgelig vil jeg snakke med hende - og heldigvis ved hun godt, at jeg er sådan, så luften kan blive renset... det har vi nemlig talt om en gang :-)