Jeg kan faktisk ikke lide at være gravid. :'(

Jeg tror det er helt normalt at føle som du gør! Vi er alle meget forskellige og føler forskelligt! Jeg er selv rigtig glad for at være gravid og elsker alle spark og livstegn, den store mave osv. Men trætheden, halsbranden, den ømme ryg osv. kunne jeg selvfølgelig sagtens være foruden - OG alle bekymringerne omkring hvordan det bliver når den lille endelig titter ud!
Men jeg tror som sagt det er normalt at tænke som du gør, jeg tror dog bare samtidig at du skal være opmærksom på at du ikke er ved at udvikle en fødselsdepression. Det sker jo for rigtig mange gravide kvinder og kvinder der har født, men dermed slet ikke sagt at det er noget DU har!

Anonym skriver:

Hej.

Jeg har spekuleret rigtig meget over, hvad det er der foregår i mit hoved, og ja... - jeg har fundet frem til, at jeg bare ikke bryder mig om at være gravid. Jeg HADER når den lille sparker (selvf. er det dejligt at mærke den er i live) men det er vildt ubehageligt.
Derudover synes jeg det er en vildt stor belastning at være gravid. Jeg synes jeg er grim med en gravid mave, og ja, jeg kan bare ikke lide det. Jeg føler, at jeg svigter den lille, for jeg er enormt negativ hele tiden, fordi jeg bare ikke gider være gravid. (Det er ikke bare utålmodigheden) men jeg bryder mig virkelig ikke om det!

Jeg ved ikke lige hvor jeg vil hen med det her indlæg, jo, måske bare hører om jeg er den eneste der har det sådan?  Jeg er virkelig rørt over, at jeg har det sådan, og føler et kæmpe svigt i forhold til pjevsen i maven, som jeg jo glæder mig vildt meget til at få.  

Misforstå mig nu ikke!!

Jeg kan så godt følge dig - det er noget af en udfordring! Selvfølgelig eeeeeelsker jeg også den lille bebs, men alt andet kunne jeg virkelig godt være foruden!

Jeg er ikke engang nået dertil hvor den begynder at sparke - men maven er i vejen, føler jeg er ved at eksplodere, jeg pruster og bliver forpustet - føler mig så begrænset!!

Så kan ikke andet end at give dig ret, jeg er  heller ikke en af dem der synes det at være gravid er fantastisk!!!

Kh

Christina

 

Jeg kan ikke forstå at man kan have det sådan men kan sagtens forstå din dårlige samvittighed. Og det skal du da ikke have. For bare fordi du ikke elsker at tage på i vægt, få strækmærker, kvalme, plukveer og pludselig ikke kan gå flere meter uden at blive forpustet er det da ikke ensbetydende med at du ikke elsker babyen i maven

Tusind tak for alle jeres svar endnu engang.

Jeg er super glad for at hører, at jeg bestemt ikke er den eneste der ikke finder det fedt at være gravid.!

Det beroliger mig, og jeg har ikke helt så dårlig samvittighed nu. Jeg elsker jo barnet i maven ubeskriveligt allerede, så det er jo "bare" graviditeten der er en belastning for mig.

Tak, igen!!!

Jeg vil ikke sige jeg syndes det er super fedt at være gravid, men jeg syndes heller ikke det kun er negativt. Man er stor, og det tager på kroppen og det er ikke altid lige sjovt. Og da slet ikke når den lille har sparket på det samme punkt 600 gange samme dag

Men så længe du glæder dig til den lille kommer så syndes jeg bestem ikke du svigter den lille. Graviditeten er noget der skal overstås for at vi kan få vores lille dejlige vidunder barn, og jeg lover dig at når du først sidder med den lille i armene glemmer du alt om den hårde graviditet.

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres svar endnu engang.

Jeg er super glad for at hører, at jeg bestemt ikke er den eneste der ikke finder det fedt at være gravid.!

Det beroliger mig, og jeg har ikke helt så dårlig samvittighed nu. Jeg elsker jo barnet i maven ubeskriveligt allerede, så det er jo "bare" graviditeten der er en belastning for mig.

Tak, igen!!!

Hej, jeg har læst med, og vil råde dig til at tale med JM eller læge, hvem ved hvad det kan evolvere sig til når hormonerne går løbsk..

Graviditet kan absolut være en 'bitch' du skal prise dig lykkelig over du ikke har kvalme. :-P men ligesom så mange andre situationer så har man også som gravid sine bedre og dårligere dage. og ja du har jo 30 uger bag dig så langt er der jo ikke endnu. :-)

da jeg var gravid med min første, og var vist omkring 32 uger hende vågnede jeg op med store blå mærker næsten hver morgen fordi lillemand åbentbart trode han var den nye michael laudrup.. det kunne jeg godt være foruden! men husk på det er jo kun 9 måneder, som så står over for et helt liv med din lille skat.. :-D

held og lykke og pøj-pøj.

Jeg synes heller ikke livet som gravid er nogen fest, overhovedet - men FAN(!) det er det hele værd  

Lise - som er meget klar til at få afsluttet sin egen graviditet!

Det er sjovt som det er sådan lidt tabu agtigt at man ikke går rundt og elsker denne tilstand. - Eller det er det jo heldigvis ikke når man læser denne tråd. - Men som ikke-glad gravid kan man godt føle det sådan. KENDER DET! Jeg har fra start af glædet mig, MEN jeg har haft meget svært ved at nyde det!

Jeg er træt af:

- Manglende søvn.

- Smerter hver gang jeg skal vende mig i vores meget lille seng (så kan ikke bare rulle)
- Halsbrand
- Daglig ubehag i kroppen
- Daglige bækkensmerter
- Daglige tudeture (jep, dem har jeg nemlig stadig... og de udspringer ofte af ingenting)
- Følelsen af dårlig samvittighed (opvask, tøjvask, oprydning, whatever)
- Ingen lyst til sex (dårlig samvittighed overfor kæresten)
- Problemer med at trække vejret (baby liger på tværs helt oppe i mine lunger).
- Følelsen af at man ikke kan det man vil... føler ikke rigtig jeg kan deltage i eget liv mere.
- Og sidst men ikke mindst, den der følelse af at man er en "dårlig" gravid, fordi man ikke render rundt og stråler og er glad hele tiden.

Puha, når man ser det på skrift, så ser det jo ikke så godt ud :-) MEN der er heldigvis også perioder hvor jeg er glad... At nyde det ligefrem kommer jeg nok aldrig til, men jeg glæder mig til at det snart er overstået og til at vi endelig kan sidde med lille baby i armene.

Håber de sidste 10 uger går hurtigt for dig, for nøj hvor kan jeg godt sætte mig ind i det, og omvendt så tror jeg også man mentalt skal give sig selv et spark så det ikke bliver til et større hevede end normalt :-)

Laura

Hej Vil bare lige sige at jeg kan følge dig 100%, babyen vil jeg gerne have men jeg HADER at være gravid!! Hader de forandringer min krop gennemgår, hader ubehaget, kvalmen og smerterne og så kan det godt være det bare lyder som brok men jeg glæder mig til at få min krop tilbage selv om jeg ved den ikke bliver som før.. Det er min anden graviditet og det er 10 år siden sidst og har nok fortrudt en halv million gange men kun fordi det den hergang er mere end rædselsfuldt.. 1 gang var slem men fatter ærligtalt ikke jeg har ladet mig selv gennemgå det hele endnu en gang men gevinsten i sidste ende overgår alt masset, besværet, ubehaget og smerterne selv om det lige pt er en anelse svært at huske og værdsætte! Knus fra mig

Ej en dejlig tråd at læse..

Jeg er bestemt heller ikke begejstret for at være gravid. Altså alt er planlagt osv og jeg glæder mig usandsynligt meget til at blive mor - men som et kæmpe kontrol-menneske så er det bare skide irriterende at man lige pludselig er så begrænset i så mange ting. Og jeg er jo dårligt kommet i gang med min graviditet (er 14+6).

Jeg luftede for mine veninder som både har og ikke har børn, at jeg faktisk ikke kan lide at være gravid og de blev næsten helt chokerede til at starte med. Men efter lidt tid ville dem der har børn, egentlig gerne indrømme at det nok ikke altid er det fedeste at være gravid.

Nå men alt i alt så er det skønt at læse at man ikke er den eneste i verden som bare ikke "stråler" dag ind og dag ud.