Hej igen,
Her er min historie i korte træk(det er lige med at huske det hele):
Jeg skulle ha´ været til mit 2 JM besøg, men pga strejken(2008) gik jeg til min egen læge d. 18/5, da mine fingre begyndte at høve og jeg havde elefant fødder. Han tjekkede mit BT og urin, BT var alt for højt, men urinen var fin. Blev sendt til Svangerambulatoriet på Skejby. Blev tjekket igen, og skulle så gå til egen læge igen ugen efter. Her valgte jeg så at sygemelde mig, efter samråd med mand og læge. Om aftenen d. 23/5 fik jeg det dårligt, trykken for brystet og kvalme. Ringer til vagtlægen, der henviser mig til FG. De beder mig komme, får taget blodprøver, kørt strimmel og tjekket urin og BT. BT var ikke så godt, og svaret fra blodprøverne var ikke så godt. Blev sendt hjem, med besked om at ringe til Svanger dagen efter og bestille tid til d. 26/5. Kommer op til aftalte tid d. 26/5, og snakker med en læge, der gør mig meget nervøs. Hun scanner babyen, siger h*n er meget lille, men kun 19% mindre end normalen, har nærmest ikke mere fostervand tilbage mm............ Når nu h*n kun er 19% mindre, vil de ikke gøre noget. Bagefter tager hun mit BT, og underligt nok er det SKY højt. Så vil hun ha´ mig indlagt - skulle lige gå ned og få taget nye blodprøver. Får 2 x lungemodnende da jeg kun er i uge 31+2, og får tildelt en seng. Snakker her med en dejlig sygeplejeske, der får os beroliget. Blodprøverne er ikke så slemme, så dagen efter får jeg lov til at tage hjem. Men kun hvis jeg lover at SLAPPE AF og ikke andet, og komme igen d. 1/6 for at få taget nye BP, og ringe hvis jeg bare blev en smule dårlig. Skønt at komme hjem, og bare ligge på sofaen.......
Men natten mellem d. 30+31/5 bliver jeg dårlig igen. Vækker manden ved 6 tiden, og ringer derop. De vil at jeg kommer op, så ved 7 tiden ankommer vi til Skejby. Jeg har slem trykken ved brystet og kraftig kvalme. Bliver indlagt, får tjekket BT og blod flere gange iløbet af dagen. Hen på eftermiddagen, tager manden ud til sine forældre for at spise lidt. Ham må jeg så ringe til ved 18 tiden, da blodprøverne bliver dårligere og dårligere. Da jeg ikke har fået noget at spise, bliver de enige om at lave AKS. Så d. 31/5 ved 21 tiden får vi en lille satter 1520 g + 42 cm.
Forsættes
Anmeld