Nu har jeg været til psykolog for første gang idag. Det var super godt. Hun forstår virkelig hvad det handler om og hun forstår, hvor jeg ønsker at komme hen.
Det var rigtig godt at hun har læst alt hvad jeg har skrevet om og med min mor, så hun vidste hvad det hele handler om.
Hun har bedt mig om at prøve at skrive et 'farvel-brev', som aldrig skal sendes, til den mor jeg ønsker at have, eller ønsker at have haft, så jeg kan sørge og komme videre og finde ud af, hvor jeg så kan have hende i mit liv. Det er lidt svært at forklare, men jeg forstår fuldstændig hvad hun mener og vil gerne skrive det inden jeg skal afsted næste gang.
Derudover snakkede vi lige kort om det med Spunken og hun ville gerne læse det jeg har skrevet om det og lige snakke det igennem med mig, inden jeg skal til NF på næste torsdag. Så fortalte hun også, at hvis det er som vi jo selvfølgelig tror at det ikke er, så har hun en tid fredag morgen, så jeg kan komme og snakke med hende, hvis jeg har brug for det bagefter. Det kan også være at det hele jo er godt, men jeg stadig får en sorgreaktion eller noget efter NF...
Nu må vi se.
Men jeg er super glad for at have taget skridtet og har fået mig en psykolog jeg stoler på og jeg føler jeg kan komme videre sammen med. Det er rigtig godt.
Hun spurgte mig også, om jeg vidste, hvordan jeg kunne være blevet så normal og vidende, når jeg har haft den mor hele mit liv... Hun er i øvrigt fuldstændig enig med mig i betragtningerne om min mors diagnose, selvom hun aldrig er diagnostiseret tidligt skadet barn og at vi ikke kan gøre noget ved hende, men at jeg skal lære, hvordan jeg tackler hende og mit forhold til hende. Og at jeg skal sige farvel til forestillingen om en MOR og sige goddag til en anden person i mit liv, som er de sider af min mor, som jeg kan indeholde i mit liv.
Så puha, men jeg er glad for det og jeg skal SÅ meget tidligt i seng i aften. - Men NU skal jeg se Årgang 0, sammen med Idun også skal vi sove.