Anna-jonas skriver:
Så har jeg det ikke så godt.............er trist, og synes det hele er uoverskueligt herhjemme. Der er en masse ting der ikke er afklaret i.f.t Ida, og min arbejdssituation. Desuden står jeg ret meget alene med at arrangere Jonas konfirmation, og står alene med Ida genoptræning......eller hvad vi skal kalde det. Synes sgu' lige at det er blevet for meget.................er begyndt at vræle, når jeg taler med nye mennesker ang. Ida. De må jo tro at jeg er helt ude i tovene............og jeg føler faktisk også selv, at jeg er på vej derud.
Har jo før været meget, meget syg af en depression.............og er hunderæd for at det er den, der er begyndt at stikke sit grimme fjæs frem. Føler mig energiforladt, trist og synes at alt virker uoverskueligt. Har lyst til at stikke af fra det hele.........og få ro.
Lettede sgu' at få det skrevet ned til jer. Jeg ved jo at i kan rumme det.
Knus Mette
åh søde ven......
Det lyder ikke specielt sjovt..... Hvad med din mand??? Kan du ikke bede ham om hjælp??? Jeg tænker at det måske er en god ide at få talt med din læge så I sammen kan finde ud af om det er en depression der er på vej. Hellere fange den i opløbet..... Der er heller ikke noget at sige til det hvis du bukker under. Du har virkelig meget at tænke på. Jeg håber du har mod på at spørge andre om hjælp så du kan blive lidt aflastet... Sender dig et kæmpe kram
Anmeld
