Altså det er kun om aftenen kan ikke vil sove. Jeg har samme politik som dig med at når man er kommet i seng så kommer man ikke op igen, men den har bare ikke holdt her den seneste tid fordi drengen simpelthen er så ulykkelig og ja det vil jeg jo heller ikke byde ham.
Han har lige nu ingen tænder på vej så det er ikke det, men kan det være fordi han nu har fundet ud af at møve dig frem??? Det er jo noget helt nyt for ham.
Det kan godt skyldes, at han lige nu er i fuld gang med at udvikle sig, og så får svært ved at finde ro om aftenen.
Men jeg tror du gør ham en bjørnetjeneste, ved at tage ham op når han ER blevet puttet. Du kan selvfølgelig tage ham op og trøste ham ....men bliv inde i soveværelset, og hold det mørkt, så han ved at det er aften nu og han altså skal sove.
Hvis først du begynder at afvige og tager ham op igen efter han var blevet puttet, så lurer han det altså - og så vil han fortsat græde de andre aftner, for det plejer jo at virke til, at man så kommer op igen.
Børn er ikke dumme, og de gennemskuer hurtigt ens svagheder!
Jeg har selv været slem til det med min datter på 8 måneder. Simpelthen fordi jeg ikke orkede de timelange kampe. Jeg var for træt og udkørt.
Men jeg fik taget tilløb til at tage kampen op, og nu skærer jeg altså igennem.
Jeg går ind til hende og trøster, giver sut og putter dynen om hende og siger godnat igen ....og så går jeg ud!! (det bliver til mange ture)
For hun skal LÆRE at jeg kommer og er der for hende, men at alting også er OK, selvom jeg ikke er der og holder hende. Hun skal LÆRE selv at falde i søvn. Og det tager tid!
Vi kører på 4. nat i aften. og det trækker lidt tænder ud med al den gråd.
Men samtidig, så kan jeg også mærke, at det langsomt bliver en lille smule bedre for hver aften.
Første aften græd hun i 2½ time.
Anden aften græd hun i 2 timer.
Trejde aften græd hun i en time og et kvarter.
Og i aften bliver det forhåbentligt endnu mindre....
Anmeld
