Jeg er træt af

jillkolsbjerg skriver:

ja der er grænser for hvor meget man kan rumme......her kan tingene jo kun blive bedre ikke værre.....smiler...så det satser vi på....

knus jill......som kender alt til der der...."snakke sammen- der ender i skænderi - for enighed kan vi hvert fald ikke opnå"

Nej hellere ikke her. Og er så frustrerende.

Anonym skriver:

 

Nej hellere ikke her. Og er så frustrerende.

ja meget;-) Men selvom det er svært så prøv at se om du ikke kan finde ting i hverdagen der gør dig glad..... holde den positive ånd så baby har en dejlig sød og glad mor...faktisk har jeg fundet udaf at man mange gange kan styre det selv.....lad det flyde...til han får spat nok..hehe det har jeg gjort.......og tro mig det gør han på et tidspunkt;-)....smiler....børn er jo ligeglade med at det flyder bare mor og far er glade...og gerne sammen;-)....men ja ved det godt...det er lettere sagt end gjort;-) Håber i hvert fald i får det bedre....for jer alle 3´s skyld

kæmpe knus til dig

jillkolsbjerg skriver:

ja meget;-) Men selvom det er svært så prøv at se om du ikke kan finde ting i hverdagen der gør dig glad..... holde den positive ånd så baby har en dejlig sød og glad mor...faktisk har jeg fundet udaf at man mange gange kan styre det selv.....lad det flyde...til han får spat nok..hehe det har jeg gjort.......og tro mig det gør han på et tidspunkt;-)....smiler....børn er jo ligeglade med at det flyder bare mor og far er glade...og gerne sammen;-)....men ja ved det godt...det er lettere sagt end gjort;-) Håber i hvert fald i får det bedre....for jer alle 3´s skyld

kæmpe knus til dig

Er altid glad når jeg har den bette omkring mig, der er det mere faren der ikke kan styre sig med at hæve stemme osv. Men har jeg mit barn så er jeg glad, og er den time jeg kan få i puste rum fra hjemme med den bette så er det lige meget. Det er svært at forklare.

Anonym skriver:

 

Er altid glad når jeg har den bette omkring mig, der er det mere faren der ikke kan styre sig med at hæve stemme osv. Men har jeg mit barn så er jeg glad, og er den time jeg kan få i puste rum fra hjemme med den bette så er det lige meget. Det er svært at forklare.

ja selvfølgelig er det svært at forklare..det kan jeg sagtens følge dig i...smiler....jeg kunne skrive en hel roman til dig.....men kan jo ikke svare anonymt.....og synes ikke jeg vil ligge hele mit privatliv ud her på nettet;-)

knus jill....men forstår dig

jillkolsbjerg skriver:

ja selvfølgelig er det svært at forklare..det kan jeg sagtens følge dig i...smiler....jeg kunne skrive en hel roman til dig.....men kan jo ikke svare anonymt.....og synes ikke jeg vil ligge hele mit privatliv ud her på nettet;-)

knus jill....men forstår dig

Overvejde godt nok anonyme svar men fik aldrig trykket derpå.

Men er bare rart at der er nogen der forstår.

Anonym skriver:

 

Overvejde godt nok anonyme svar men fik aldrig trykket derpå.

Men er bare rart at der er nogen der forstår.

smiler det tror jeg der er mange der gør, du skal vide at du i hvert fald er velkommen til at skrive til mig hvis du har brug for det;-)

knus jill

Har stået i det samme, også et helt år. Alt passer, uhyggeligt nok, på mit forhold. Til sidst var der bare ikke mere at kæmpe for, og jeg tog skridtet og gjorde det forbi. Det er nu et par måneder siden, og jeg oplever nu en ro og et overskud, jeg slet ikke trode fandtes, da faren og jeg var sammen. Jeg kæmpede, men måtte indse, at tingene aldrig ville ændre sig.

Så spørg dig selv: Tror du nogensinde, det bliver bedre?

Hvis ikke: Er det så sådan her, du vil leve resten af dit liv?

Jeg vil ikke råde dig til at gøre det forbi, men som du skriver et sted,  "Men har jeg mit barn så er jeg glad", og har du/I prøvet alt uden held, så er det måske den bedste løsning. Især for dig og barnet. Men selvfølgelig ved du bedst selv, hvad der er det rigtige.

Uanset hvad, håber jeg det bedste for dig. Og har du lyst, må du gerne skrive til mig herinde. Det er altid rart at vide, man ikke står alene.

Der står ikke hvor gammel du er, men du har højst sandsynligt et langt liv foran dig. Mine forældre havde været gift i 23 år, da min mor sagde stop, og hun ærger sig over, at det ikke skete før. Deres forhold var nogenlunde det samme, og hun spildte meget af sit liv på at håbe, det ville ændre sig.