Tror der er mange gravide der føler det samme som du gør ind imellem, jeg havde selv det sådan i en lang periode inden jul (fra 6-8 mdr.) og faktisk også i starten, tror vi er nogle der måske er en smule disponeret for at blive lidt triste i vinterperioden og nogle gange blive lidt mere påvirket psykisk, og når man så bliver gravid, så flyver hormonerne rundt i kroppen, og hjælper bestemt ikke.. min jm mente at jeg var ved at udvikle en fødselsdepression, fordi jeg havde dage hvor jeg ikke kunne komme ud af sengen, jeg lå der bare, var egentlig ikke ked af det, men kunne bare ikke stå op, så de dage lagde jeg mig til at sove og blev hjemme fra skole, det var det rigtige for mig..
Jeg tænker at du skal have fat i jm og få snakket med hende, hun har helt sikkert nogle forslag (jeg så mange glade, sjove film) og så skal du måske kigge på dit arbejde, altså man får jo formentlig kun et par børn, måske kun et, så hvor vigtigt er det rent faktisk med det arbejde, altså i stedet for bekymre eller have dårlig samvittighed, og så snak med din kæreste, vær ærlig, jeg ville så meget ønske jeg havde haft en jeg kunne have delt mine tanker med dengang, pøv og kom med konkrete forslag til ham om hvad du måske kan få det bedre af, altså ærligt så tror jeg ikke han har et problem med at du i 7 mdr. tager lidt let på alt med rengøring, madlavning mm hvis han ved at du ikke har det fantastisk.
Bliver du en dårlig mor - det har intet med hinanden at gøre, du er ved at skabe liv, et helt menneske er ved at tage form indeni dig, det er sku hårdt, man er træt, har ingen overskud og ja selvfølgelig kan man være en af de heldige som har en fantastisk graviditet, men nogle af os har smerter, er bange, trætte osv., så ja jeg håber du finder en balance som fungere for dig, for ja godt nok er der lang tid at gå, men det her (graviditeten) kommer jo heller ikke igen, så håber det går...
Ønsker dig alt muligt held og lykke..
Knuz fra Jane
