Majbriteriksen skriver:
Uh det er svært. Der vil nok altid være en som føler sig snydt.
"Hjemme" ved os er jeg den søster det syntes at lillesøster får for meget. Vil ihvertfald sige at tiderne ændrede sig da jeg flyttede hjemmefra. Jeg flyttede hjemmefra som 17 årig, selvom jeg ikke boede hjemme beholdte mine forældre stadig børnepengene og der var ingen hjælp overhovedet til husleje eller mad. Da jeg flyttede hjem igen i kort tid pga uddannelse så skulle jeg betale husleje, mener at det var 1500kr ud af ca 5000 udbetalt. Det syntes jeg faktisk at det var rimeligt. Da jeg fik egen lejlighed igen havde jeg ca 800 kr til mad tøj osv, alligevel var der igen hjælp at hente, heller ikke hvis jeg ringede og klagede. Hvis jeg skulle på besøg hjemme, så måtte jeg tage bussen. En sjælden gang måtte jeg låne bilen, men det kostede 3 kr pr km. Kørekortet betalte jeg selvfølgelig også selv.
Så min køre søster. Da hun blev 18 og havde su + weekend/feriejob var der ligepludselig ingen husleje derhjemme. Heller ikke da hun arbejdede 1 år på fuldtid og havde 9000 kr udbetalt. Da jeg spørger til det får jeg afvide at det gik jo ikke, så kunne hun jo ikke spare op. 9000 kr med kun 1 tlf som udgift. Hun fik også hurtigt egen bil (min forældres) efter selvfølgelig kortet var betalt. Efter ½ år hvor hun dagligt havde kørt rundt, siger hun, mor det kan også være at jeg snart skal lære hvordan man fylder benzin på.
Endelig som 20 årig flytter hun hjemmefra, Selvom at det er i samme by som jeg flyttede til som "ung" så er der sørme blevet kortere der til. Hver weekend bliver hun hentet og bragt. ( ca 60 km hver vej) Mine forældre har enda kørt ud til hende for at køre hende i en butik som havde tilbud på 1 ks sodavand og den kunne hun jo ikke have i bussen. Hver søndag får hun portioner med hjem til en ugen, så hun ka få noget ordentlig aftensmad.
Behøver jeg at fortælle at hun fik en 18års fødselsdagsfest med 40 pers. og ½ år efter kom der 70 til hendes studentergilde. Jeg fik 200 kr da jeg blev færdig med min uddannelse. De sidste 15 år har jeg aldrig været inviteret med på ferie, hun er med i udlandet hver år. Jamen det går jo ikke du kommer med, hvem skal så passe dyrerne, sagde min mor altid.
Håber i finder ud af det uden at blive uvenner.
tak for dit indlaeg. jeg kan godt forstaa at du foeler dig snydt!
Noget af det du siger kunne godt lyde som noget af det min soester nogle gange siger. Hun er den aeldste og har aldrig rigtig haft et godt forhold til min mor. Hun siger selv hun har haft en forfaerdelig barndom og selv som 40 aarig er hun meget jealou overfor os andre og selv hendes egen datter foeler hun der er blevet gjort forskel paa. jeg har proevet mange gange at saette mig i hendes situation men kan altsaa ikke se at hun skulle have haft det saa svaert. Mine foraeldre har hjulpet hende med saa meget men naar de gav hende raad gad hun ikke at hoere efter og saa sad hun i suppedasen bagefter.
Hun har altid foelt at graesset var groennere paa den anden side af hegnet. anyway man kan ikke faa hende til at indse at det er ok at ens mor giver en 100kr til en og ikke til den anden. Det er forfaerdeligt. man faar helt paranoya over at man skal ringe for meget til den ene soester og ikke til hende og gaver det er jeg altid paapasselig med at det altid er det samme.
Men din situation er nu helt anderledes. jeg tror nu de fleste familier har en soen eller datter som sidder i smoerhulet hvis man kan sige saadan men jeg tror ikke det har en disse at goere med kaerligheden som foraeldrene foeler for deres boern.
Haaber det kan laesses. jeg har jo ikke nogle aeér eller aaér paa mit keyboard. 
