Klokken blev 23:30, så faldt hun om af udmattelse
...helt varm og svedig af at protestere, det lille pus. MEN DET LYKKEDES SGU!!
Tror vi får en del hårde aftener de kommende dage.
Nu ved hun jo godt, hvor det bærer henad, når hun bliver lagt i tremmesengen igen imorgen aften, men jeg tror bestemt, at hun vil brokke og beklage sig over det meget mere, end kun i aften. Hun er saft-susme stædig. Og hold op hvor hun skældte ud til sidst!
2½ time gik der med konstant gråd, så snart vi forlod soveværelset.
Men nu sover hun sødt I SIN EGEN SENG!
Og jeg tror at jeg vil liste mig ind under min dyne, og forsøge at nå, at få mig lidt søvn også, inden den næste etape, som jo evt. kan opstå i løbet af natten.
Tak for Jeres opmuntring, hepperi og ord til mig, mens det stod på 
Anmeld