Som opfølgning på min tråd tidligere idag, om fif og råd til vores projekt "DU SKAL SOVE DIN EGEN SENG, CELINA", så vil jeg da lige berette om, hvordan det er gået, indtil videre....
Jeg gjorde klar til at putte Celina ved 19:15 tiden. Hun var helt tilpas træt, og havde lige spist kartoffelmos med gulerod. Så maven var fyldt og bleen skiftet.
Så tilbød jeg at amme hende, men hun kunne ikke have noget. Så jeg rejste mig, og vuggede hende i mine arme, mens jeg sang en godnat-sang for hende.
Hun blev lagt i tremmesengen, jeg gav hende dyne på og sut i munden, sagde "Kan du så sove godt, lille skat. Jeg elsker dig! ....godnaaat", og så gik jeg ud.

Klokken 19:40 var jeg inde og give hende sutten, vende hende om på ryggen igen og sige det samme "Du er dygtig, at du kan sove selv. Jeg elsker dig lille skat. Godnaaat".....

Så gik der et kvarter - små tyve minutter - så var jeg lige inde og vende hende om på ryggen igen, give sut og sige godnat.
.....Så gik jeg lige ned for at skolde nogle nye sutter, så vi kan ligge en MASSE i hovedenden. Så er der da en lillebitte chance for, at hun måske selv kan finde sig en sut. Eller at vi i det mindste ikke skal famle rundt overalt for at finde én til hende.
Men derefter var der bare ro
- Og det har der været lige siden!
IMPONERENDE !!!
Jeg der frygtede det værste! Så gik der kun en halv time, og så sov hun.
Neeejjj, hvor er jeg lettet over, at det er gået så nemt. FEDT ALTSÅ!!
Så håber jeg bare at det fortsætter resten af aftenen og natten.
Og at det bliver ligeså nemt de kommende dage.
Ville bare lige dele min begejstring med Jer. Og sige tusinde tak til Jer, der kom med svar til mig tidligere, og selvfølgelig også til Jer der læser med nu.
Nu vil jeg gå ned og nyde en børnefri aften sammen med Kenneth....
