slår sit barn.

Kom i øvrigt til at tænke på, at hvis hun kan finde på at slå sit barn "offentligt", hvordan er det så ikke derhjemme? Hmm det skal altså meldes. Selvom du melder det er det jo (måske desværre) ikke ensbetydende med at pigen bliver fjernet, men måske bliver familien tilbudt hjælp som fx en hjemmehosér eller lign. Der er jo forældre, der slår i afmagt og der ville det jo måske kunne hjælpe med støtte i hjemmet osv(mener selvfølgelig stadig ikke det er i orden, men er stadig overbevist om at de forældre også elsker deres børn). Her lyder det jo som om hun selv synes det er i orden, så min sympati med hende er godtnok i bund!

Mebach: Jo tak, lever et godt liv idag - men det har kostet, både på det følelsesmæssige og det økonomiske, at komme til hvor jeg er idag. Heldigvis har jeg haft - og har stadig *S* - personer omkring mig, der har forstået mine adfærdsmønstre og som har hjulpet mig meget (L) Jeg har heller ikke altid været lige påpasselig med mig selv og min selvopfattelse. For ca 10 år siden arbejdede jeg fx som stripper. Ikke noget jeg har store traumer over idag, men der er jo en grund til mennesker vælger at gøre sådan noget.
Men det vil altid ligge som en del af min baggage. Heldigvis er jeg så bevidst om det, at jeg ALDRIG kunne finde på, at udsætte vores lille vidunder for hverken psykisk eller fysisk overlast...og det psykiske er sq det værste, hvis du spørger mig :S

Lyder i øvrigt som en spændende opgave. Jeg overvejede også at skrive om det i psyk sidste år, men gik fra det igen, da jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne holde et objektivt blik på opgaven. Hvilke teoretikere har du ind over?

Knus
Rikke (H)

Rikke:
Dejligt at høre om en mønsterbryder som dig! :)
Må jeg ikke godt spørge dig om hvad du gjorde/hvad der blev gjort dengang?
Send mig evt. en PB, hvis du overhovedet vil fortælle om det.

Jamen, jeg er lige startet op på opgaven, men har tænkt mig at bruge noget Stern og Bowlby for at belyse vigtigheden af barnets behov for tryghed, forståelse, kærlighed, stimulation, tilknytning osv.
Og så skal jeg ind og kigge på nogle langsigtede vinler, hvordan udvikler barnet sig, skal nok omkring noget Killén.
Må tilstå at det er en dræberopgave, lige pt. Det er bare så abstrakt, når man som mig, ikke føler sig godt hjemme i alle de teoretikere. Har sgu vist fortrængt en del, siden jeg gik på barsel. ;)
Som du siger, der skal holdes et vist fokus, som kan være svært, når man gerne vil læse om og sætte sig ind i alle facetter. Lige fra den sociale arv, anbringelser, lovgivning osv.
Skal lave en synopse, så jeg SKAL jo begrænse mig. +o(

M.

Uha ja, synopser. Lækkert med de få antal sider, men dælme svært at begrænse sig. Det skal nu siges, at da jeg skulle aflevere synopse til kristendom og livsopfattelse for to år siden, stod jeg op kl. 6, den dag den skulle afleveres, og lavede den på 2½ time - og det gik ok til eksamen. Men en satsning :S Jeg har ikke noget imod at fortælle, så sender dig en PB på et tidspunkt. I øvrigt, du skriver dit emne er lidt abstrakt. Har du overvejet at sætte en case ned over? Det synes jeg hjælper meget med til at kunne holde fokus og til at sortere i, hvad jeg skal bruge fra de forskellige teoretikere. Det lyder ellers som en spændende opgave. Af dem du nævner, kender jeg kun til Stern. Knus Rikke - med den ondeste tandpine +o(>(:'(

[citat][f][småt]Rikke Lyngholm skriver:[/småt][/f] Uha ja, synopser. Lækkert med de få antal sider, men dælme svært at begrænse sig. Det skal nu siges, at da jeg skulle aflevere synopse til kristendom og livsopfattelse for to år siden, stod jeg op kl. 6, den dag den skulle afleveres, og lavede den på 2½ time - og det gik ok til eksamen. Men en satsning :S Jeg har ikke noget imod at fortælle, så sender dig en PB på et tidspunkt. I øvrigt, du skriver dit emne er lidt abstrakt. Har du overvejet at sætte en case ned over? Det synes jeg hjælper meget med til at kunne holde fokus og til at sortere i, hvad jeg skal bruge fra de forskellige teoretikere. Det lyder ellers som en spændende opgave. Af dem du nævner, kender jeg kun til Stern. Knus Rikke - med den ondeste tandpine +o(>(:'([/citat] Havde egentlig planlagt at vedlægge filmen, "Er du mors lille dreng", og så diskutere ud fra den, men det må jeg vist ikke. Har ikke nogen cases. Har du en go' én? Ja, selve synopsen kan man hurtigt lave, det er mere al arbejdet bag/al den viden udover, som man også skal have, i div. teoretikere osv. +o(

Kære Anonym

Ja du skal helt klart kontakte kommunen.

Du kan ikke gøre det anonymt overfor kommunen, men kan ønske at dit navn ikke bliver nævnt over for din veninde.

Kommunen vil ikke uden videre gå ind og gribe ind i din venindes liv, men vil i gangsætte en undersøgelse af barnet, med udtalelser fra de pædagoger og lærere som barnet er omgivet af, og sandsynligvis også de specialpersoner (psykolog, talepædagog, fysiotherapeut mm.) Hvis der er grundlag for det (Og det lyder det til der er) så vil din veninde blive indkaldt til et samarbejdsmøde med sagsbehandler og evt. psykolog, hvor man skal finde en mulig løsning på pigens "Problemer" (ud over at blive slået) din veninde vil højest sansynligt blive tilbudt noget forældreundervisning i en eller anden form, alt efter hvad kommunen kan tilbyde. Det er først hvis din veninde nægter at samarbejde (Indse hvad der er bedst for hendes datter) at kommunen tager de drastiske beslutninger.

MHT at fortælle din veninde det, så er jeg ikke ening i at det er mest retfærdigt at sige det før du kontakter kommunen. Du har klart udtrykt over for din veninde at du ikke billiger hendes behandling af barnet. Hvis du kontakter hende først kan det hurtigt få præg af et, "Du ville ikke makke ret så nu melder jeg dig" For barnets skyld og også for din egen og din venindes synes jeg at det ville være bedst hvis du fortsat er en del af deres liv. Det virker som om at du evt har nogle rescuerer som din veninde og hendes datter kan nyde lidt godt af

Jeg har ringet til kommunen i går eftermiddags og fortalt hvad jeg ved.. Bare tanken om hvad hun kan finde på at gøre her, mens der er andre - gir mig kuldegysninger, hvad går hun så når de er alene:'( Jeg havde en fin lang snak med kommunen og forklarede at jeg gerne ville være annonym, netop fordi jeg vil gerne følge med på sidelinjen, og se om hun faktisk forbedre sig eller ikke - og jeg har sådan en fornemmelse af at det får jeg ikke lov til hvis hun ved det er mig der har meldt hende. Hende jeg talte med på kommunen sagde at de ville starte med at sende hende et brev hvor de fortæller at der er kommet annonyme henvendelser med hensyn til hendes datter og der efter vil de så komme på uanmeldt besøg hos hende i en periode og barnet vil blive tilbudt psykologhjælp, hvis de mener at det er det der skal til. Hun sgde at de ikke starter med bare at fjerne barnet, hvilket jeg faktisk blev glad for at høre. Netop fordi jeg ikke ønsker at hun skal væk fra sin mor, hun skal bare have det godt og kan hun nu få det hos sin mor så synes jeg at det er det bedste. Jeg ville bare fortælle jer at sagen ruller og så må jeg vente at se hvad der sker. 1000 tak for jeres svar og hjælp.

Stærkt gået!
Må dælme have været svært, men det er det helt rigtige du har gjort!
:)

Jeg sys du har gjort det rigtige hele vejen i gennem.

Her er ikke tale om grov vold (om end at slå er vold ingen tvivl der) men ud fra barnets eget udsagn 3 "smuttere" og som en anden er inde på, så kan det smutte for selv den bedste... dog skrevet med det men at selv den bedste også godt er klar over at 1 gang er en smutter 3 gange er = at man børe søge at få ændret på nogle ting.
Du startede med at snakke med hende om det, med at veje siturationen, hvilket i dette tilfælde i mine øre lyder helt rigtigt, du fik så kun noget negativt ud af det, hun kan/vil ikke selv se at det ikke duts, og så er der altså kun et at gøre, nemlige søge hjælp på hendes vejne, hvilket du så også har gjort. Ej det har været det helt rigtige du har foretaget dig.

Havde der nu været tale om grov vold, ville jeg personligt ikke vælge at snakke, men mælde det direkte, men grov vold er heller ikke en smutter. Havde hun været mere... ja jeg kan godt se det, men bla bla bla, ville hun også have været åben for at få hjælp, den hjælp ville du som veninde sagtens kunne have hjulpet hende til at komme i gang med, og den hjælp er altså klart bedre end den påtvungne, fordi man via frivilligheden er langt mere åben over for de forandringer der skal til, end man er ved tvang og frygt (som man oplever ved at være kastet ufrivilligt ud i hjemmebesøg)
Så jo du hanlede helt korrekt, det der med bare at mælde i øst og i vest, uden lige at stikke en finger i jorden, er langt fra altid nogen god ide, og kan skade en familie mere end det gavner, spicelt der hvor familien bare lige mangler puffet til at søge hjælp, netop fordi langt de fleste mennesker blokker ved tvang.

Godt gået.